Sund & Bælt fremlægger miljøkonsekvensvurdering af overhalingsspor ved Kalvebod

Del

Sund & Bælt har afsluttet arbejdet med miljøkonsekvensvurdering af en udvidelse af jernbanen ved Kalvebod med overhalingsspor. Miljøkonsekvensrapporten sendes nu i offentlig otte-ugers høring af Trafikstyrelsen.  

Sund & Bælt har i samarbejde med eksterne rådgivere undersøgt, hvordan en udvidelse med overhalingsspor på jernbanen ved Kalvebod kan finde sted, og hvad effekten på miljøet vil være både under anlægsfasen og i driftsfasen.  

Anlægget af overhalingssporet er en forudsætning for at opnå de fulde gevinster af en sydlig jernbanekorridor fra Roskilde via København Syd (tidligere kendt som Ny Ellebjerg) til Københavns Lufthavn.  

Omfattende rapport
Miljøkonsekvensrapporten har undersøgt påvirkningerne af en lang række faktorer og samspillet imellem dem. Det drejer sig bl.a. om mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab. Resultaterne af undersøgelserne foreligger nu i form af miljøkonsekvensrapporten, der sammen med de underliggende bilag beskriver muligheden for etablering af to overhalingsspor ved Kalvebod og effekterne heraf.  

Anlæggelsen af sporene vil holde sig inden for det eksisterende baneterræn, og i rapporten beskrives flere tiltag til, hvordan påvirkningerne af det omgivende miljø kan mindskes. Det gælder eksempelvis tilrettelæggelsen af arbejdet, så det under hele anlægsfasen er muligt at krydse sporene fra nord til syd, ligesom den forventede påvirkning fra vibrationer og støj er beregnet med henblik på at kunne mindske dem. 

8 ugers høringsperiode 
Det er Trafikstyrelsen, der er myndighed for den offentlige høring af miljøkonsekvensrapporten, der løber indtil den 20. december 2024. Der kan indsendes høringssvar til Trafikstyrelsen senest den 20. december 2024 til vvm@trafikstyrelsen.dk med kopi til ntei@trafikstyrelsen.dk og med henvisning til journalnummer 2024-180924.  

Efter høringsfristens udløb vil Trafikstyrelsen vurdere de indkomne høringssvar og træffe afgørelse om gennemførelse af projektet. 

 
Borgermøde og tilmelding 
Sund & Bælt afholder borgermøde med orientering om indholdet i Miljøkonsekvensrapporten. 


Borgermødet finder sted 

27. november 2024 

Kl. 17:00-19:00 

På hotel Scandic Sluseholmen 

Molestien 11, 2450 København SV.   


Tilmelding via nedenstående link til Sund & Bælts hjemmeside, hvor det også er muligt at læse mere om projektet. 

https://sundogbaelt.dk/forbindelser/overhalingsspor/ 

null

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Rampen ved afkørsel 45, Nyborg Ø, er åben igen20.12.2024 11:41:49 CET | Pressemeddelelse

Sund & Bælt har færdiggjort arbejdet med etablering af ny støjskærm ved Nyborg. Rampen ved afkørsel 45, Nyborg Ø, kan derfor igen benyttes. I forbindelse med den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035, hvor der blev afsat en pulje til støjbekæmpelse, har Sund & Bælt etableret en ny, lydabsorberende støjskærm ved afkørsel 45, Nyborg Ø, på motorvej E20. Rampen ved afkørsel 45, som har været midlertidig lukket, mens arbejdet har stået på, er derfor åben igen. Projektet strækker sig over 560 meter i østlig retning fra afkørsel 45, Nyborg Ø. Sund & Bælt har etableret en fem meter høj støjskærm langs afkørsel 45 og en tre meter høj støjskærm på eksisterende støjvold.

Rambøll vinder udbud på udvidelse af jernbanespor i København13.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Sund & Bælt har valgt Rambøll som rådgiver til anlæg af overhalingsspor ved Kalvebod. Projektet er en del af Infrastrukturplan 2035 og er afgørende for at opnå de fulde gevinster af en sydlig jernbanekorridor fra Roskilde via København Syd til Københavns Lufthavn. Projektet omfatter etablering af to overhalingsspor ved Kalvebod mellem stationerne København Syd og Ørestad. Overhalingssporene etableres for at forbedre togtrafikken og sikre kapacitet til både gods- og passagertog i forbindelse med den øgede jernbanetrafik, der forventes med den kommende Femern Bælt-forbindelse. Rambøll er ligeledes rådgiver for Sund & Bælt på Femern Bælt-projektet. "Vi er meget tilfredse med at have Rambøll med ombord som rådgiver på projektet. Deres erfaring og tekniske ekspertise vil være en stor fordel i realiseringen af overhalingssporet ved Kalvebod," siger Klaus Jørgensen, der er direktør for Større Projekter hos Sund & Bælt. Projektet indgår i det transeuropæiske transportnetværk, TEN-T, og har opn

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye