Nyt ældretilsyn handler om læring og tillid til medarbejdere og ledere
Når ældretilsynet i fremtiden kommer på besøg i ældreplejen skal fokus være på læring, dialog og kvalitet snarere end på kontrol af dokumentation. Samtidig skal tilsynet målrettes de steder, hvor der er et reelt behov. Derfor reducerer aftalekredsen bag ældrereformen nu tilsynstrykket på ældreområdet markant.

Det nuværende statslige og kommunale ældretilsyn skal erstattes af et nyt ældretilsyn med færre faste tilsynsbesøg og mere fokus på dialog og læring.
Det er formålet med en ny type ældretilsyn, som regeringen og aftalepartierne bag ældreloven i foråret blev enige om.
Samtidig skal medarbejdere og ledere i ældreplejen bruge langt mindre tid på tilsyn, når der ikke er behov for det. Derfor foreslås det i den nye ældretilsynslov, at ældretilsynet skal være risikobaseret, og som udgangspunkt kun komme på tilsynsbesøg hvert femte år på landets plejehjem, i hjemmeplejen og hos private leverandører.
Fremover skal ældretilsynet vurdere, hvor der kan være størst risiko, eller hvor der er en konkret bekymring for kvalitet i helhedsplejen, og på den baggrund gennemfører besøg.
Ældreminister Mette Kierkgaard siger:
Vi har valgt at have tillid til, at ledere og medarbejdere yder omsorg og passer godt på vores ældre. Det nye tværkommunale tilsyn skal være et sted, hvor man kan få hjælp fra, hvis man oplever udfordringer, og derfor er tilsynets rolle at yde rådgivning og sparring og understøtte kvaliteten. Tilsyn er noget, man skal lære af. Derfor bygger vi videre på nogle af de gode erfaringer, som er i opfølgnings- og læringsforløb i de nuværende ældretilsyn. Tilsynet skal være en hjælpende hånd og – når der er brug for det – en løftet pegefinger.
Samtidig oprettes Ældrelinjen, hvor ældre, pårørende og personale kan henvende sig direkte og anonymt til ældretilsynet om bekymrende forhold.
Tilsynstrykket falder markant
I dag fører alle landets 98 kommuner hvert år tilsyn med egne plejehjem og hjemmeplejen, men fremover forankres tilsynet i få kommuner.
Når det kommunale og statslige ældretilsyn erstattes af det nye tværkommunale tilsyn, reduceres tilsynstrykket for de planlagte tilsyn på ældreområdet fra ca. 110 procent til ca. 20 procent.
Reduktionen i antallet af tilsyn understøtter regeringen og KL’s aftale om kommunernes økonomi for 2025. Her blev man enige om at reducere det statslige tilsynstryk på det kommunale og regionale område med samlet 30 procent.
Ældreminister Mette Kierkgaard siger:
Skemaer og kontrol har fyldt alt for meget i ældreplejen og skygget for nærværet og plejen. Med den nye ældretilsynslov tager vi et opgør med bureaukratiet ved at forenkle og nedlægge overlappende tilsyn og fokusere tilsynets kræfter, hvor der er udfordringer. Det frigiver mere tid for medarbejderne, der i stedet kan koncentrere sig om at passe godt på vores ældre.
Lov om ældretilsyn forventes at træde i kraft 1. januar 2025. Det nye tværkommunale ældretilsyn vil være i drift fra 1. juli 2025.
Nøgleord
Kontakter
Ældreministeriets pressevagt
Tlf:2364 4292Følg pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Demenspriser: Det handler om at skabe tryghed og nærvær14.5.2025 17:11:51 CEST | Pressemeddelelse
Ældreminister Mette Kierkgaard overrakte onsdag den 14. maj to priser til dem, der gør en særlig forskel for borgere med demens og deres pårørende.
Minister uddeler demenspriser til ildsjæle12.5.2025 13:44:23 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 14. maj uddeler ældreminister Mette Kierkgaard priser til den årlige konference DemensDagene i København.
20 plejehjem får penge til at forebygge omsorgstræthed9.5.2025 10:24:31 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere danskere får demens. Det stiller større krav til de medarbejdere, som tager sig af dem. Som led i ældrereformen uddeles 30 millioner kroner til 20 plejehjem, som har fået støtte til et helt nyt læringsforløb med demensrejseholdet.
Flere ældre forventes fremover at kunne vælge en privat leverandør af helhedspleje8.5.2025 08:19:04 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fire kommuner forventer i en ny KL-rundspørge, at der vil være en privat leverandør af helhedspleje fra den 1. juli.
Privat hjemmehjælp stormer frem6.5.2025 09:24:30 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere ældre vælger privat leverandør af hjemmehjælp. Redegørelse om ældreområdet 2025 viser, at op mod halvdelen af alle modtagere af hjemmehjælp nu benytter sig af en privat leverandør. Mellem 2011 og 2023 er andelen steget fra 33,4 procent til 42,9 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum