Sweco lancerer Det Planetære Projekt: Et tværfagligt innovationsprojekt om den fremtidige indretning af Danmarks areal
28.10.2024 06:00:00 CET | Sweco | Pressemeddelelse
I Det Planetære Projekt vil Sweco udforske mulige scenarier for at indrette Danmarks areal, så vi skaber et samfund, der er i overensstemmelse med de planetære grænser.

Sweco har udpeget 35 forskellige fagligheder som Det Planetære Projekts taskforce. De vil undersøge en absolut bæredygtig udnyttelse af Danmarks areal ved at fokusere på de menneskeskabte mønstre i landskabet. I projektet inddrager Sweco også viden fra relevante eksperter fra forskningsmiljøer og civilsamfund med henblik på at skabe scenarier for et samfund, der er i overensstemmelse med de ni planetære grænser, hvoraf de seks allerede er overskredet.
Danmark som laboratorium
Det Planetære Projekt stempler direkte ind i den aktuelle diskussion om anvendelsen af Danmarks areal og landskab, der står foran en omfattende transformation som følge af den grønne trepart og planerne om at etablere 32 energiparker i Danmark.
”Danmark er den oplagte case, for vi er det land i EU med mest opdyrket areal og mindst uberørt natur. Særligt de seneste 100 år har vi mennesker skabt uhensigtsmæssige mutationer af landskabet. Vi har derfor sat os for at undersøge, hvad vi skal gøre for at planlægge Danmarks areal på ny, så vi som samfund lever i overensstemmelse med de planetære grænser,” siger Karl-Martin Buch Frederiksen, direktør for innovation og leder af Det Planetære Projekt i Sweco Danmark.
Planetære pixels
Metoden i Det Planetære Projekt består i at undersøge, hvilke menneskeskabte mønstre klodens areal består af, hvilken påvirkning de har på klodens økosystem, og hvordan vi skaber tværfaglige visioner for et samfund i overensstemmelse med de planetære grænser.
I den første fase af projektet vil taskforcen sammen med relevante samfundsaktører undersøge og diskutere centrale planetære pixels som landbrug, infrastruktur, kyster, parcelhuskvarterer og industri.
”Planetære pixels er mønstre på klodens overflade, som kan være mere eller mindre påvirket af menneskelig aktivitet. I Det Planetære Projekt er vi optaget af at udforske og forstå de menneskeskabte mønstre i landskabet. Det kræver en tværfaglig og innovativ tilgang, som vores taskforce med sin brede og dybe viden vil udforske i samarbejde med relevante eksterne eksperter,” forklarer Karl-Martin Buch Frederiksen.
Kloden som kunde
I Det Planetære Projekt er der ingen bygherre, der betaler for rådgivningen. I stedet har Sweco valgt, at kunden i innovationsprojektet er kloden.
”Vi ser kloden som vores kunde, og det ændrer præmissen for vores løsninger. Det tvinger os til at tænke ud af boksen og sætter os fri af normale hensyn. Men det indebærer til gengæld, at vi skal mønstre den allerstørste ydmyghed og respekt over for den kolossale udfordring, vi har givet os selv, nemlig at udvikle scenarier for, hvordan vi udnytter vores areal, så vi kan bevæge os mod en bæredygtig fremtid,” siger Dariush Rezai, CEO i Sweco Danmark.
Om Det Planetære Projekt
Det Planetære Projekt er et tværfagligt innovationsprojekt med formålet at undersøge og udvikle helhedsorienterede scenarier for Danmarks fremtidige samfund. Sweco stiller med en Planetær Taskforce, som består af 35 fageksperter, heriblandt biologer, bæredygtighedsspecialister, geologer, sociologer, økologer, jurister, arkitekter, ingeniører, landskabsarkitekter, planlæggere og økonomer.
Det Planetære Projekt er et Sweco-drevet innovationsprojekt, der skal inspirere til den fremtidige og langsigtede bæredygtige udvikling af Danmark. Den Planetære Taskforce er den drivende kraft, men projektet inddrager også viden og indgår i dialog med eksperter, forskere og andre relevante samfundsaktører, der ønsker at bidrage til at løse de planetære udfordringer gennem samarbejde og gensidig nysgerrighed.
Nøgleord
Kontakter
Morten LaasholdtKommunikationsdirektørSweco Danmark
Tlf:+45 31 17 71 17morten.laasholdt@sweco.dkBilleder
Links
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige. Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på SEK 29 mia. (EUR 2.5 mia. / DKK 18.6 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm. www.sweco.dk.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Vejle viser vejen i kampen mod et kommunalt vejefterslæb på 6,5 mia. kr.19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hård vinter, tungere biler og flere kilometer i forfald: Kommunernes vejnet presses af stigende trafik og stramme budgetter, og et Sweco-notat opgør nu det samlede efterslæb på landsplan. I Vejle har man valgt at handle på baggrund af data og investere i de mest trafikerede strækninger, før skaderne bliver markant dyrere at rette op.
Ny AI-løsning er biologernes ekstra øjne der spotter truede arter hurtigere18.3.2026 07:03:14 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco har udviklet en specialiseret AI-algoritme, der kan identificere den truede danske birkemus op til 80 procent hurtigere end ved manuel gennemgang. Løsningen frigør biologernes tid til faglig vurdering og rådgivning og giver bygherrer tidligere klarhed over naturhensyn i bygge- og anlægsprojekter.
Sweco overtager historisk rolle som Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støj18.2.2026 13:40:35 CET | Pressemeddelelse
I en tid med stigende fokus på sammenhængen mellem støj, sundhed og samfundsøkonomi overtager Swecos akustikere ansvaret for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger
Sweco Danmark leverer rekordindtjening i solidt 202511.2.2026 10:02:45 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco Danmark fastholder i 2025 rekordomsætningen og forbedrer markant indtjeningen, der lander på højeste niveau nogensinde.
Sweco og Spottet i Skive lancerer seks benspænd for en planetær byggeskik27.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Seks skrappe krav om blandt andet genbrug, lokale ressourcer, færre kvadratmeter og bidrag til biodiversitet skal skubbe til branchen. Kravene implementeres i arbejdet med det regenerative egnshus Spottet i Skive.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

