SYNERGI: Gode, grønne initiativer i ny finanslov
Regeringen, SF og Radikale genopliver et grønt håndværkerfradrag og viderefører eksportordningen for energi. Det fremgår af finansloven for næste år, der netop er offentliggjort. Det er positive prioriteringer for både den grønne omstilling, vores sikkerhed og eksporten, mener SYNERGI-direktør Katrine Bjerre.

Fra næste år bliver danskernes vej til grønnere og sundere boliger med lavere energiregninger kortere. På finansloven for 2025 er der afsat 300 mio. kr. årligt til at genoplive håndværkerfradraget og på den måde sikre danske boligejere renoveringsstøtte på op til 8.600 kr. pr. person. Midlerne kan bl.a. gøre det billigere at investere i grønne boligforbedringer som isolering, vinduer, varmesystemer og -styring eller varmepumper.
SYNERGIs direktør, Katrine Bjerre, glæder sig over gensynet med håndværkerfradraget.
”Det er meget positivt, at regeringen og de øvrige aftalepartier baner vejen for flere boliginvesteringer. Grønne boligforbedringer gavner danskernes økonomi, sundhed og generelle velfærd. Alt for mange danskere kæmper nemlig i dag mod høje energiregninger og usundt indeklima. Og her kan fradraget gøre en forskel. Mere energieffektive boliger bidrager også til, at vi når vores grønne mål og kan få vores gasfyr pensioneret, så vi hurtigst muligt bliver fri af den russiske gas. Der er mange gevinster at hente i håndværkerfradraget, og derfor er det positivt, at det nu er tilbage,” siger Katrine Bjerre.
Det fremgår også af finansloven, at aftaleparterne finansierer den vigtige eksportordning for energi de kommende fire år. Uden ny finansiering ville eksportordningen gradvist blive afviklet. Gennem ordningen bidrager danske eksperter uden for landets grænser med viden om regulering og rammer, der kan understøtte andre landes omstilling til et grønt og effektivt energisystem. Målet er at inspirere andre myndigheder med danske erfaringer og ekspertise – men også åbne muligheder for dansk eksport af energiteknologi.
Regeringen kalder grøn teknologi for ”århundredets eksportmulighed” i sit regeringsgrundlag. Og i dag eksporterer den samlede grønne danske energiteknologibranche for over 100 mia. kr. om året med energibesparende produkter som den største bidragsyder.
Det er derfor den helt rigtige beslutning at videreføre ordningen de kommende år, mener Katrine Bjerre:
”Danske virksomheders teknologi står på flere områder som en global, grøn ledestjerne. Og hvis verden skal være klimaneutral i 2050, skal der investeres mere end 60 billioner kroner om året. Danske virksomheder skal have så stor en bid af den kage som muligt. Det er derfor et win-win for klimaet og for dansk økonomi, når vi udbreder vores grønne energiteknologi uden for landets grænser. Det er netop formålet med eksportordningen for energi. Det er derfor en klog og ansvarlig beslutning af aftalepartierne at fremtidssikre ordningen og på den måde levere de bedste forudsætninger for, at den kan forblive en succes til glæde for klimaet og dansk eksport og beskæftigelse.”
Danske teknologier bidrager hvert år til at reducere den globale udledning af drivhusgasser med mere end 500 millioner ton. Det er ca. 12 gange Danmarks udledning.
Fakta om eksportordningen for energi
Eksportordningen for energi opbygger myndighedssamarbejder mellem danske og udenlandske energimyndigheder for at formidle danske erfaringer med grøn omstilling af energisystemet til relevante myndigheder på centrale eksportmarkeder for dansk energiteknologi. Målet er at inspirere andre myndigheder med danske erfaringer og faglig ekspertise og derigennem desuden at udvide eller fremskynde efterspørgslen efter energiløsninger. Derigennem åbnes nye muligheder for danske virksomheders eksport af energiteknologi.
Eksportordningen finansieres i øjeblikket med ca. 50 mio. kr. årligt. Særligt nærmarkederne i Europa og USA er interessante for de energieffektive teknologier
Om Synergi
SYNERGI er en interesseorganisation, der arbejder for, at Danmark og EU reducerer energispildet – i industrien, i de offentlige og almene bygninger og i boligerne.
Følg pressemeddelelser fra Synergi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Synergi
SYNERGI med ny analyse: Det er overkommeligt og gavnligt at opfylde grønt EU-krav19.3.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
I sin årlige statusrapport vurderer Klimarådet, at Danmark med sin nuværende politik ikke når i mål med et vigtigt grønt EU-krav om energieffektivitet i de offentlige bygninger. En ny analyse sætter nu pris på, hvad det koster at opfylde kravet. Morten Helveg Petersen, bestyrelsesleder i SYNERGI, kalder beløbet ”overkommeligt”, gevinsterne ”betydelige” og foreslår et grønt anlægsloft til kommunerne.
SYNERGI er enig med Klimarådet: Nye initiativer er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-forpligtelser27.2.2025 12:07:47 CET | Pressemeddelelse
I sin årlige statusrapport vurderer Klimarådet, at Danmark med sin nuværende politik ikke når i mål med en række grønne EU-krav. Det gælder både energieffektivitet i offentlige bygninger og ikke-beboelsesbygninger. SYNERGI-direktør Katrine Bjerre er enig i Klimarådets analyse. Hun foreslår bl.a. et grønt anlægsloft, der skal give kommunerne mulighed for at levere både velfærd og grøn omstilling.
Trods politisk mål om gasfri opvarmning i 2035: Hver dag installeres 11 fossile gasfyr i Danmark20.1.2025 09:40:53 CET | Pressemeddelelse
Flere tusinde danske husstande installerer hvert år et gasfyr, som kan være i drift væsentligt længere end 2035, hvor det ifølge en politisk aftale ellers skal være slut med gasopvarmningen i de danske hjem. Regeringen har tidligere meldt ud, at den ville fremlægge ”modeller for stop for ny-installation af olie- og gasfyr.” Endnu er intet dog sket. Regeringen bør sende meget kraftigere signaler til danskerne om at udfase den fossile varme, mener TEKNIQ og SYNERGI. De er klar med fire forslag til regeringen, der skal skubbe på den grønne omstilling af danskernes boliger.
Farvel til unødvendigt prisloft baner vejen for grønnere og billigere fjernvarme til danskerne17.1.2025 09:30:25 CET | Pressemeddelelse
I mere end et år har SYNERGI og andre organisationer presset på for at få fjernet prisloftet på overskudsvarme, der blokerer for både grøn omstilling og lavere varmeregninger for danskerne. Nu har regeringen med opbakning fra energiforligskredsen besluttet at fjerne prisloftet på overskudsvarme. Det er en fantastisk nyhed med store grønne og økonomiske perspektiver for Danmark, men på sigt også for resten af EU, mener SYNERGI’s Morten Helveg Petersen.
SYNERGI får ny bestyrelsesformand: Velkommen til Morten Helveg Petersen1.10.2024 05:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end fem år på posten takker Bendt Bendtsen af som bestyrelsesformand for SYNERGI. Ny mand på posten er tidligere EU-parlamentariker og mangeårigt folketingsmedlem Morten Helveg Petersen. Han ser frem til jobbet i ”en af de vigtigste perioder for den grønne omstilling.”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum