13,7 millioner til frivilligt socialt arbejde
Samtalegrupper, væresteder og varme måltider til gadens folk. Københavns frivillige kræfter er et uundværligt supplement til kommunens sociale indsatser, og igen i år støtter Københavns Kommune op om det gode arbejde.

Hvert år uddeler Socialudvalget i Københavns Kommune støtte til frivilligt socialt arbejde, også kaldet §18-midler. I 2025 bliver 13,7 millioner kroner fordelt mellem 210 forskellige frivillige projekter.
§18-midlerne gives som støtte til frivilligt socialt arbejde, primært indsatser og aktiviteter til gavn for borgere med særlige sociale behov.
De mange projekter kommer en bred målgruppe til gode, lige fra udsatte børnefamilier og ensomme unge til mennesker med psykisk sygdom.
Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) siger:
"Uligheden vokser i København. Flere og flere føler sig ensomme og uden for fællesskabet. Der er mere end nogensinde brug for de mange frivillige foreninger og civilsamfundsorganisationer, der kan noget helt særligt, når det handler om at skabe aktiviteter, madklubber, væresteder og rådgivning for de københavnere, som har det svært. Året rundt står tusindvis af frivillige klar til at gribe dem, der har brug for en hjælpende hånd – det er uvurderligt. Jeg er glad for, at et samlet socialudvalg igen i år har sikret støtte til små og store foreninger, så de kan fortsætte deres fantastiske arbejde."
Det er et enigt socialudvalg, der står bag uddelingen af §18-midlerne.
Udvalgsmedlem Mathilde Schøneberg Kastbjerg (K) siger:
"Civilsamfundet er og skal være en bærende del af socialpolitikken i København. Det frivillige sociale arbejde er uundværligt i København, når det handler om at hjælpe de svageste i samfundet. De sørger for at skabe fællesskaber for dem, der skulle stå uden for et, og hjælp til dem, der har allermest brug for det. Derfor støtter vi i Konservative også op om de projektmidler, der gives gennem §18, til projekter båret af civilsamfundet med hjerte for at tage hånd om byens udsatte."
Udvalgsmedlem Yildiz Akdogan (S) siger:
”Frivillige organisationer løfter en kæmpe opgave i forhold til vores mest udsatte borgere i kommunen. Værdien af de mange engagerede frivillige organisationers indsats kan ikke gøres op i kroner og ører, men jeg er meget glad for, at vi med en lille håndsrækning kan hjælpe dem med at gøre en forskel for byens udsatte og sårbare borgere.”
Midlerne er afsat til projekter i alle grene af byen. Blandt andre får foreningen Drys Ind 70.000 kroner til at drive et værested for ensomme voksne på Amager, mens projekt Q-værk på Christianshavn får 57.000 kroner til rådgivende og støttende fællesskaber for voldsudsatte kvinder.
Den samlede pulje til nye uddelinger er for 2025 på 13,7 millioner kroner. Der er derudover reserveret cirka 4,8 millioner kroner til tidligere års tildelte længerevarende bevillinger og 1,05 millioner kroner til kommunal finansiering af tre frivilligcentre.
Læs mere om støtte til frivilligt socialt arbejde og §18-midlerne i Københavns Kommune og se den fulde liste over, hvilke projekter der får støtte i 2025.
Kontakter
Socialforvaltningens pressetelefon
Tlf:23 25 66 53Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Nyt pilotprojekt styrker anbragte unges overgang til voksenlivet5.9.2025 12:11:34 CEST | Pressemeddelelse
Overgangen til voksenlivet er svær for de fleste unge, men især anbragte unge kan snuble på vejen. Socialforvaltningen vil derfor nu sætte gang i et pilotprojekt, som giver anbragte unge mulighed for at komme i et forløb, der klæder dem bedre på til at tage fat på voksenlivet.
Huset Assak for socialt udsatte grønlændere bliver til virkelighed4.9.2025 11:44:44 CEST | Pressemeddelelse
Når grønlændere, der er socialt udsatte eller i risiko for at blive det, flytter til København, skal de kende deres muligheder for at få hjælp og støtte fra kommunen. Pengene til det nye hus Assak er sikret i forbindelse med Budget2026, som netop er indgået på Københavns Rådhus.
Autismehuset i København er nu åbent25.8.2025 17:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Stadigt flere børn, unge og voksne i København får stillet en autismediagnose. For at sikre den bedst mulige hjælp og støtte til dem og deres familier og netværk har Socialforvaltningen nu samlet alle forebyggende tiltag på autismeområdet under ét tag i Autismehuset.
Presseinvitation: Kom med til indvielse af Autismehuset i København20.8.2025 13:06:46 CEST | Presseinvitation
Socialforvaltningen i Københavns Kommune inviterer pressen til den officielle indvielse af Autismehuset. Det sker mandag den 25. august kl. 15.30 i Valby.
Enigt socialudvalg giver grønt lys til at genoptage arbejdet med at få bygget 59 almene boliger til sårbare unge19.6.2025 13:39:18 CEST | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Københavns Kommune har besluttet, at der igen skal sættes gang i arbejdet med at opføre 59 almene boliger til udsatte unge. Socialforvaltningen skal have 100 procent anvisningsret til de almene boliger, der skal gå til unge, som for eksempel kan være truet af hjemløshed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum