PwC

Tre finalister i Midt- og Vestjylland udvalgt til Årets Ejerleder 2024

Del

Den 5. november afholder PwC Årets Ejerleder 2024 i Midt- og Vestjylland for 21. gang i samarbejde med Nykredit og Dansk Erhverv. Prisen går til en ejerleder, der som frontfigur har skabt en ekstraordinær succeshistorie til inspiration for andre ejerledede virksomheder.

Mads Hornbæk, partner i PwC i Herning.
Mads Hornbæk, partner i PwC i Herning.

Blandt en lang række af danske virksomheder med dygtige ejerledere i spidsen er der nu fundet tre finalister til kåringen af Årets Ejerleder 2024 i Midt- og Vestjylland.

Finalisterne er:

Jan Bisgaard Sørensen fra BILA Group A/S (Nykøbing Mors)
Jan Bisgaard Sørensen har en baggrund som ingeniør og har været en del af BILA Group siden starten af sin karriere, først som sælger og senere som ejer og direktør. Han overtog majoriteten af virksomheden i 2002, hvilket blev startskuddet til en betydelig vækstperiode for virksomheden. Jan har formået at skabe en stærk virksomhedskultur og en klar retning, hvor fokus er på at levere resultater og sikre stabil vækst.

Under Jans ledelse har BILA Group oplevet markant ekspansion, både gennem organisk vækst og strategiske opkøb. Jan er kendt for sin resultatorienterede ledelsesstil og for at sætte præcise mål, der sikrer fremdrift i virksomheden. Han tror på selvledelse og giver sine medarbejdere ansvar og indflydelse, hvilket fremmer engagement og udvikling blandt dem. Denne tilgang har været central for at integrere nye virksomheder og skabe synergier på tværs af koncernen.

Som leder balancerer Jan et højt fokus på performance med en menneskelig tilgang, hvor medarbejdernes udvikling prioriteres. Han tror på, at stærke relationer og et godt arbejdsmiljø er med til at skabe langvarig succes, hvilket har gjort BILA Group til en af de førende aktører inden for automatiseringsløsninger i Danmark.

Anders Stampe fra Karup Design A/S (Herning)
Anders har formået at skabe en dynamisk virksomhedskultur, hvor medarbejdernes trivsel og udvikling er i fokus. Han ser sine medarbejdere som virksomhedens vigtigste ressource og er kendt for at vise omsorg og forståelse, hvilket skaber et stærkt sammenhold i organisationen. Anders arbejder målrettet med en kombination af risikovillighed og ansvarlighed, hvilket har gjort Karup Design i stand til at navigere i en foranderlig branche og udnytte nye muligheder.

Hans ledelsesstil er præget af klare mål og strategier, som skaber retning for virksomheden, og hans engagement motiverer medarbejderne til at stræbe mod fælles succes. Anders ser det som sin opgave at inspirere og lede fra fronten, samtidig med at han sikrer, at virksomhedens værdier og kultur forbliver stærke. Denne tilgang har været afgørende for Karup Designs vækst og succes i markedet.

Karup Design er kendt for sine innovative møbelløsninger, der kombinerer moderne design med funktionalitet. Anders’ vision om at skabe møbler, der både er æstetisk tiltalende og praktiske, har positioneret virksomheden stærkt blandt designbevidste forbrugere. Med et fokus på fleksible og pladsbesparende løsninger har Karup Design formået at udvide sit sortiment og tiltrække en bred kundegruppe, hvilket har bidraget til en betydelig vækst i en tid med stigende efterspørgsel efter bæredygtige og funktionelle møbler.

Torben Vissing fra Dansk Værktøjs Salg A/S (Kibæk)
Torben Vissing er født og opvokset i Kibæk og har en stærk lokal forankring. Hans karriere begyndte hos Hessel, hvor han lærte værdien af god kundeservice. Denne erfaring har han taget med sig ind i rollen som ejerleder, hvor han stadig går det ekstra skridt for at sikre, at kunderne får den bedste oplevelse. 

Torben startede Dansk Værktøjs Salg A/S på iværksætterydelse efter sin tid hos Ejner Hessel. Med et øje for gode handler begyndte han at sælge værktøj via postordre og kræmmermarkeder, hvilket hurtigt krævede en fast base. I 1999 åbnede han butikken i Kibæk og udvidede snart med flere ansatte, der kunne sikre en god kundeservice i butikken, mens Torben fokuserede på indkøb og forretningsudvikling.

Torben er kendt for sin jordnære og ydmyge tilgang, og han møder både kunder og medarbejdere i øjenhøjde. Han ser værdien i at have det rette team omkring sig og har derfor udvidet ejerkredsen i 2024 ved at tilføje Stig Bundgaard som medejer og Lars Jensen som CEO. Dette har givet ham mulighed for at fokusere på sin passion for salg og indkøb.

Torben har på imponerende vis formået at skalere virksomheden ved at sætte kunden først og bevare sin sans for købmandskab. Hans evne til at erkende, hvor der er behov for nye kompetencer, og hente dem ind i virksomheden, har skabt en solid platform for fremtidig vækst. Torbens dedikation til sin virksomhed og hans fokus på den gode handel skinner igennem i alt, hvad han gør.

Ejerlederne gør en forskel
”De tre finalister står som stærke eksempler på ejerledere, der har skabt bemærkelsesværdige resultater og formået at udvikle deres virksomheder gennem en klar vision og dedikation. De inspirerer og fungerer som rollemodeller for andre ejerledede virksomheder. Vi ønsker vores finalister i Midt- og Vestjylland et stort tillykke og ser frem til at hædre dem alle ved regionskåringen,” fortæller Mads Hornbæk, partner i PwC i Herning.

Nykredit har et godt kendskab til de mange ejerledere, da de udgør en væsentlig del af bankens kunder. Henrik Rasmussen, regionsdirektør i Midtjylland, fremhæver, hvor essentielle ejerlederne er for at skabe vækst, arbejdspladser og udvikling i det danske samfund:

Ejerlederne spiller en afgørende rolle i at sikre fortsat vækst og innovation i det danske erhvervsliv. Gennem deres engagement og lederskab skaber de ikke blot arbejdspladser, men også langsigtede løsninger, som bidrager til en sundere økonomi. Vi er stolte af at hylde dem for deres betydelige indsats.

Også Dansk Erhverv understreger betydningen af ejerlederne for dansk erhvervsliv og udviklingen i det danske samfund:

"De tre finalister repræsenterer det bedste inden for dansk ejerledelse. Deres evne til at navigere i et konkurrencepræget marked og skabe vækst og udvikling gør dem til forbilleder for andre virksomheder. De bidrager ikke blot til økonomisk vækst, men også til at styrke det danske erhvervslivs robusthed og konkurrenceevne og dermed sikre vores velstand og velfærd. Ejerledede virksomheder er samtidig en afgørende del af den regionale erhvervsudvikling,” siger Natasha Brandt, direktør i Dansk Erhverv.

Årets Temapris - Ejerledernes digitale transformation

Ejerlederne spiller en særlig vigtig rolle, når det handler om at drive den digitale transformation og sikre deres virksomheders fremtidige konkurrenceevne. Derfor sætter vi i årets temapris fokus på, hvordan ejerlederne aktivt gentænker og fremtidssikrer deres virksomheder ved at udnytte nye teknologier som digitalisering og kunstig intelligens.

Ejerlederne viser, hvordan det rette lederskab kan være nøglen til at gennemføre en digital transformation, der styrker deres virksomhed i en teknologisk fremtid. Med mod og nytænkning har de investeret i digitale løsninger som kunstig intelligens og automatisering, hvilket har effektiviseret deres forretningsmodel og sikret deres fortsatte vækst,” udtaler Mads Hornbæk, partner i PwC i Herning, og henviser til kåringen af Årets Temapris.

Temaprisen uddeles til en ejerleder, der har udmærket sig inden for digital transformation, herunder optimering af it-systemer, integration af kunstig intelligens og udvikling af digitale forretningsmodeller.

Kontakt
For yderligere information kontakt PR-konsulent i PwC Christian Corell på mobil 2829 3858 eller pressekonsulent Peter Klaaborg fra Nykredit på mobil 2056 0706 eller mediechef Søren Domino fra Dansk Erhverv på 3374 6688. 

Tid og sted for Årets Ejerleder i Midt- og Vestjylland
Den 5. november 2024 kl. 16:30-18:10, PwC, Platanvej 4, 7400 Herning.

Fakta om Årets Ejerleder 2024
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 21. gang. Årets tema er ejerledernes digitale transformation.

De syv regionale vindere går videre til Landskåringen, som finder sted den 14. november 2024 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.

Juryen består af regionsvinderen fra 2023 samt repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og en erhvervsprofil. 

Tidligere landsvindere
Mikkel Grene fra Søstrene Grene ApS (2023), Layland Barker fra Titan Containers A/S (2022), Peter Vang Christensen fra Plantorama A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Michael Holm fra Systematic (2019) Bjarke Hansen fra Primo Tours A/S (2018), Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS (2017), Marie-Louise Bjerg fra Top Mountain Industries ApS (2016), Anders Byriel fra Kvadrat A/S (2015) Susanne Hessellund fra Bel Air Aviation A/S (2014), Thomas Dinesen fra Dinesen Floors (2013), Peter Eriksen fra Nilpeter A/S (2012), Jørgen Hallundbæk fra Welltec A/S (2011), BK Engineering A/S (2010), KM Telecom A/S (2009), Webtop A/S (2008) og Expo-Net Danmark A/S (2007).

Nøgleord

Om PwC

I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er. 

Succes skaber vi sammen … 

Følg pressemeddelelser fra PwC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PwC

4 ud af 10 danske erhvervsledere: Det er blevet sværere at nå vores klimamål31.1.2025 08:21:10 CET | Pressemeddelelse

En stor andel af de danske erhvervsledere vurderer, at det er blevet sværere for deres virksomhed at nå deres klimamål, og én ud af 10 erhvervsledere forventer ikke længere at kunne nå deres fastsatte klimamål. De peger samtidig på behovet for at fjerne administrative byrder inden for bæredygtighedsrapportering for at sikre erhvervslivets konkurrenceevne, viser en ny pulsmåling fra PwC.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye