Grøn Trepart skal have drikkevand med fra start

I Danmark er vandet fra hanen unikt, fordi vi kan drikke det, uden der er sket en forudgående rensning. Men vores uvurderlige drikkevand er under et alvorligt pres. Mere end 50 procent af drikkevandsboringerne indeholder pesticidrester, og problemet vokser. Og i 80 procent af det "unge" grundvand i de øvre lag, som vi skal bruge de næste 30-50 år, er påvirket af pesticider og kemikalier. Vandværkerne har ansvaret for, at drikkevandet lever op til lovgivningen, og de kan i dag i altovervejende grad endnu levere drikkevand uden rensning. Men hvis vi ikke handler, så risikerer vi at miste den mulighed. 

”Vi står midt i de afgørende forhandlinger om den grønne trepart, der har potentialet til at sikre vores drikkevand for fremtiden. Politikerne bør fra starten tænke beskyttelsen af grundvandet sammen med den grønne treparts øvrige mål og ikke vente flere år. Inkluderer politikerne udtagning af landbrugsjord til drikkevand i den grønne trepart fra begyndelsen, så undgår vi at miste arealer med vigtige drikkevandsinteresser,” siger DANVAs formand, Ellen Trane Nørby, og fortsætter:

”Netop den grønne trepart er en enestående mulighed for at løse flere udfordringer med klima- og miljø samtidigt, men det kræver en overordnet og helhedsorienteret planlægning fra begyndelsen at opnå en multifunktionel anvendelse og deraf følgende synergi.” 

Grundvandsparker er løsningen
I den grønne trepart indgår der en mindre indsats med drikkevand, men indtil videre er der kun tale om 20.000 hektar, hvilket er 10 procent af det nødvendige areal. Ifølge aftalen om den grønne trepart, eksperter og regeringsgrundlaget skal omkring 200.000 hektar af de sårbare områder for grundvandsdannelse beskyttes for at undgå yderligere forurening. Og omkostningen per dansker om året er ifølge DANVAs beregninger ret begrænset.

”For 60-70 kr. per dansker om året kan vi få den mest effektive løsning til at sikre den fremtidige indvinding. Løsningen er at oprette grundvandsparker i områder, hvor drikkevandet dannes. Arealerne kan udlægges til natur, skov eller økologisk landbrug, uden brug af pesticider og andre miljøfarlige stoffer. Det vil beskytte vores grundvand, skabe natur, øge biodiversiteten, skaffe fødevarer, reducere udledning af kvælstof og give danskerne flere rekreative muligheder,” siger Ellen Trane Nørby. 

Kortlægning og handling nu
Miljøstyrelsen er lige nu i gang med at kortlægge sårbare drikkevandsområder. Denne proces skal være færdig i 2027, og ifølge den grønne trepartsaftale, skal politikerne så først herefter vurdere, om drikkevandet i områderne skal beskyttes mod miljøfarlige stoffer.

DANVA, Danske Vandværker, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Økologisk Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Økologiske Jordbrugsfond har sammen udarbejdet et kort, der viser de steder, hvor grundvandsparker kan oprettes, og hvor multifunktionel arealanvendelse kan bidrage til både drikkevandsbeskyttelse og naturforøgelse.

”Kortet illustrerer, at planlægning af drikkevandsbeskyttelse allerede nu kan indgå i den grønne trepart på lige fod med andre hensyn. Vandværkerne er villige til at medfinansiere drikkevandsbeskyttelsen, men det kræver, at vandkunderne får vished om, at deres penge bliver brugt de rigtige steder,” siger Ellen Trane Nørby, og tilføjer:

”Hvis vi ikke griber muligheden om grundvandsparker i forhandlingerne om den grønne trepart, så risikerer vi at miste arealer, der med den rigtige beskyttelse kan sikre rent drikkevand til kommende generationer.”