Dansk e-Mobilitet skifter formand
25.10.2024 10:10:15 CEST | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Kommunikations- og marketingchef Vibeke Agerdal Kristiansen fra E.ON overtager formandsposten fra adm. direktør Casper Kirketerp-Møller, Clever.
Dansk e-Mobilitet har på sin generalforsamling skiftet ud i sin bestyrelse. Ny bestyrelsesformand er Vibeke Agerdal Kristiansen, der har været i elbil-branchen siden 2011 og aktuelt er kommunikations- og marketingchef i E.ON Drive.
- Vores branchefællesskab har en helt særlig rolle at spille ved at sikre gode rammevilkår for ladeoperatører, så vi kan have et sundt elbil-marked og fortsætte den gunstige udvikling til glæde for den elektriske mobilitet, siger Vibeke Agerdal Kristiansen.
For de næste år drejer opgaven for Dansk e-Mobilitet sig ifølge Vibeke Agerdal Kristiansen bl.a. om fremtidens bilafgifter, elafgift og om samspil og vilkår mellem elnet, opladning og elektriske køretøjer, om omstillingen af den tunge transport og om cybersikkerhed og branchestandarder.
- Vi har et af verdens bedste ladenetværk, og det skaber tryghed for danske elbilister. Med knap 310.000 elbiler og 30.700 offentlige ladeudtag står vi et rigtig godt sted. Den stærke position skal vi bygge videre på som virksomheder og som branche, siger Vibeke Agerdal Kristiansen om minder om, at der fortsat er 2,5 mio. fossilbiler i Danmark og at omstillingen af den tunge transport først lige er startet.
- Opgaven er langt fra løst. Vores branche er stadig ung, men jeg er sikker på at elektricitet er fremtiden på alt fra personbiler til tung vejtransport, påpeger den nye bestyrelsesformand for Dansk e-Mobilitet.
Vibeke Agerdal Kristiansen afløser Clevers adm. direktør Casper Kirketerp-Møller, der har været formand i næsten ti år.
- Da jeg i 2015 blev bestyrelsesformand for Dansk e-Mobilitet, kørte der så få biler på vejene, at alle elbilister nærmest kendte hinanden. I dag er det næsten mere normalt at købe en elbil end en fossilbil. Tænk, at vi sammen er nået så langt. Det har været ti vilde år, siger Casper Kirketerp-Møller.
Han peger på, at det har været et mål for Dansk e-Mobilitet at sætte politiske ambitioner for, hvor mange elbiler, vi skal have i 2030.
- Tallet lød først på 500.000, men det er indtil videre er endt på et mål om en million elbiler i 2030. Selv det mål virker nu uambitiøst, så Dansk e-Mobilitet arbejder på at hæve ambitionerne til 1,5 millioner, siger Casper Kirketerp-Møller.
Clever-direktøren takker af med stolthed over de opnåede resultater, der virkelig har taget fart det seneste års tid. Antallet af elektriske personbiler er på blot ét år steget fra 175.000 til knap 310.000. For ti år siden var antallet 3.000.
- Jeg synes, vi er kommet langt. I sidste måned var 57 procent af alle nyregistrerede personbiler 100 procent elektriske biler. Danskerne har i den grad taget elbilerne til sig, så de nu er det foretrukne valg, siger Casper Kirketerp-Møller.
Direktør John Dyrby Paulsen fra Dansk e-Mobilitet glæder sig til samarbejdet med den nye bestyrelse.
- Vi har et stærkt hold med mange forskellige kompetencer. Sammen er vi klar til at sikre en fortsat udvikling af branchen, så den kan bidrage til den grønne omstilling på vej mod klimaneutralitet, siger John Dyrby Paulsen.
Kontakter
Bjarke Lund LarsenPressechef
Tlf:23108323bll@greenpowerdenmark.dkBilleder

Dansk e-Mobilitet er brancheorganisationen for danske og udenlandske virksomheder med direkte kommerciel interesse i elbiler, elektriske varebiler og lastbiler samt elbussers introduktion i Danmark.
Dansk e-Mobilitet er et branchefællesskab under den grønne erhvervsorganisation Green Power Denmark.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Energibranchen fremlægger køreplan til kommende regering26.2.2026 13:54:09 CET | Pressemeddelelse
Energipolitik spiller en helt afgørende rolle for, hvordan vi kan indrette vores samfund. Green Power Denmark fremlægger seks konkrete forslag, som en kommende regering bør gennemføre for at bevare dansk velstand og sikre, at Danmark bliver uafhængige af energi fra ustabile regimer.
Green Power Denmark: En kæmpe tak til Jesper Hjulmand6.2.2026 13:10:15 CET | Aktuelt
Jesper Hjulmand, adm. direktør i Andel, har meddelt, at han stopper som leder af bestyrelsen i Green Power Denmark i forbindelse med den kommende generalforsamling. – Vi skylder Jesper Hjulmand en kæmpe tak for at have taget lederskabet i at etablere én fælles forening for den grønne energisektor og for at have styret foreningen gennem de første fire år, siger adm. direktør i Green Power Denmark Kristian Jensen.
Green Power Denmark: Dansk-tysk samarbejde om Energiø Bornholm styrker Europa26.1.2026 18:09:04 CET | Pressemeddelelse
Energiøen cementerer det grænseoverskridende energisamarbejde og styrker både energiuafhængigheden i Europa og Danmarks forsyningssikkerhed, vurderer Kristian Jensen, adm. direktør for Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Energinet skal i offensiven23.1.2026 09:21:09 CET | Pressemeddelelse
Energinet erkender åbent, at de ikke har udbygget deres del af elnettet – transmissionsnettet – i takt med behovet. Det får klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard til at samle branchen for at se på udfordringer og muligheder. Green Power Denmark har længe advaret om, at det går for langsomt med at udbygge transmissionsnettet. Vi glæder os derfor over den politiske handling.
Mette Rose Skaksen får nyt job uden for Green Power Denmark12.1.2026 16:01:50 CET | Pressemeddelelse
Viceadm. direktør Mette Rose Skaksen stopper i Green Power Denmark ved udgangen af februar. Hun skal være adm. direktør i Energi Fyn. Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, takker Mette Rose Skaksen for indsatsen: - Hun har leveret et væsentligt bidrag til, at Green Power Denmark på kort tid har etableret sig som en stærk erhvervs- og interesseorganisation, siger han.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum