Else Marie Pade 100 år
25.10.2024 10:05:59 CEST | Edition-S | Pressemeddelelse
Den danske musikpioner ville være fyldt 100 år den 2. december 2024. Fødselsdagen markeres med en stor hyldestkoncert i DR Koncerthuset, en ny nodeudgivelse samt nye indspilninger af Pades musik.

På 100-års dagen for Else Marie Pades fødsel fejrer en række musikere den store danske musikpioner med en hyldestkoncert. Lær én af danmarkshistoriens vigtigste komponister bedre at kende ved koncerten, hvor du både kan høre (sjældne) akustiske og elektroniske værker samt moderne fortolkninger af hendes musik af musikere som Dybfølt, Kira Martini, Jakob Kullberg, Vokalensemblet Vigdis, Jacob Kirkegaard, STRØM m.fl.
Selvom Else Marie Pade er mest kendt for sine elektroniske værker, består en stor del af hendes produktion også af akustiske kompositioner. Man er først for nylig begyndt at gå på opdagelse i dem, og ved koncerten kan man derfor høre flere sjældent opførte værker. Du kan bl.a. opleve Jakob Kullberg opføre værket Et spil for cello for solo-cello og visuals og opleve Vokalensemblet Vigdis fremføre noget af Pades kormusik. Jacob Kirkegaard spiller dele af værket Svævninger, som han lavede i samarbejde med Pade, og endelig kan du opleve et af Pades allerførste elektroniske værker afspillet fra hendes egen gamle Lyrec-spolebåndoptager!
Fra cellevæg til nodeudgivelse
Edition·S markerer 100-års dagen med en ny nodeudgivelse, Else Marie Pade: Sange fra en væg - en samling af charmerende sange, som dog er skrevet under dystre omstændigheder. Under Anden Verdenskrig var Pade, som dengang blot var teenager, interneret først i Aarhus Arrest og siden Frøslevlejren på grund af sin aktive deltagelse i modstandsbevægelsen, og her blev hendes første kompositioner til - ridset ind i cellevæggen med spændet fra en hoftteholder. Musikken blev hendes mentale tilflugtssted, og sangene hun skrev var overvejende muntre i swing- og slagerstil.
Tidligere på året udkom albummet Sange fra en væg på Dacapo Records, med 9 af Pades sange fortolket og indspillet af duoen Dybfølt og sangerinden Kira Martini. Nu udgives noderne i en samlet sangbog med sangtekster på dansk og engelsk og becifring til klaverakkompagnement eller lignende.
Akustisk fortolkning af banebrydende værk
På pladeselskabet Dacapo Records går den runde fødselsdag heller ikke ubemærket hen. Den 15. november udkommer et nyt album med akustiske fortolkninger af Else Marie Pades skelsættende elektroniske værk Syv cirkler fra 1958, indspillet af Dybfølt. Oplev et nyt syn på det banebrydende stykke musik, som er inspireret af stjernernes cirkulære bevægelser på himlen, i denne nye udgave for cello og kontrabas. På albummet kan du desuden høre et “remix” af Syv cirkler, hvor Dybfølt har erstattet den originale kromatiske skala med en durskala.
Dacapo Records fortsætter også EMP-serien, som blev lanceret i 2022 og indeholder en række digitale udgivelser som samler nye restaurerede, digitaliserede udgaver af alle Pades elektroniske værker. Indtil videre er der udkommet syv udgivelser i serien, med flere på vej i de kommende måneder.
Kontakter
Asta CorneliusPress and Marketing ManagerDacapo Records
Tlf:+45 31 58 73 71asta@dacapo-records.dkSolveig Lindeskov IngendahlPR og markedsføringEdition·S
Tlf:33 13 54 45Tlf:31 70 66 80solveig@edition-s.dkBilleder
Links
Om Edition-S
Edition·S udgiver musik til den klassiske og eksperimenterende musikscene. Vi repræsenterer vores komponister gennem udgivelsen af partiturer og stemmer, elektroniske medier og grafiske formater samt håndtering af rettigheder og promotion. Musikken som udgives af Edition·S bliver opført over hele verden.
Følg pressemeddelelser fra Edition-S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Edition-S
Adrianna Kubica-Cypek fylder 3017.2.2026 13:33:50 CET | Pressemeddelelse
Den 21. februar fylder den danskbaserede, polskfødte komponist Adrianna Kubica-Cypek 30 år. I de senere år har hun markeret sig som en markant stemme i både dansk og international samtidsmusik.
MOTHER SOLDIER - En musikalsk forestilling om moderskab og krig23.1.2026 14:24:43 CET | Pressemeddelelse
Krig og kvinder betragtes sædvanligvis som modsætninger. Kvinden giver liv, krigen tager liv. Men hvordan værner en mor om det liv, hun har skabt, i en verden der er fuld af krig og kriser - og hvordan ser hendes kamp ud? Mother Soldier er en gribende, musikalsk forestilling af den prisbelønnede danske komponist Sandra Boss og kunstnergruppen Datterselskabet, der udforsker netop dette. Forestillingen kan opleves 17. – 21. februar i Skuespilhuset, København
Edition·S genopdager dansk musikhistorie20.1.2026 15:28:26 CET | Pressemeddelelse
Musikforlaget Edition·S igangsætter DCM#3, tredje del af serien Danish Classical Music (DCM), der systematisk arbejder for at gøre glemt dansk musik tilgængelig for musiklivet – med særligt fokus på historiske, kvindelige komponister. Projektet er finansieret af Augustinus Fonden og løber over det kommende år.
Edition·S modtager fondsstøtte til omfattende digitalisering af musikalsk kulturarv27.11.2025 11:08:43 CET | Pressemeddelelse
Musikforlaget Edition·S har modtaget generøs støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond til et nyt, stort digitaliseringsprojekt, der skal sikre bevarelsen af mere end 150 års dansk kompositionsmusik. Projektet markerer et afgørende skridt i arbejdet med at dokumentere og gøre en unik musikalsk kulturarv tilgængelig for alle i Danmark og internationalt.
Komponisten Mette Nielsen fylder 40 den 28. september19.9.2025 09:42:50 CEST | Pressemeddelelse
I Mette Nielsens musik bliver mikrotoner, friktioner og tilfældigheder til drivkraften i værker, der både kan være intime, legende og storslåede. Den 28. september fylder hun 40.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

