Lotto: Hele TYVE millioner kroner i puljen i aften
26.10.2024 08:45:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Der er ekstra mange grunde til at spille med i Lotto i aften: Førstepræmien i Lotto er på hele 20.000.000 kroner – og derudover garanterer Danske Spil, at der bliver fundet syv nye millionærer.

Det er potentielt årets næststørste gevinst i Lotto, der er på spil, når de syv rigtige vindertal i Lotto skal trækkes i aften klokken 20.
Der er hele 20.000.000 kroner i puljen – og hvis de alle sammen bliver vundet af én heldig dansker, så er der tale om årets næststørste gevinst i Lotto, kun overgået af de 24 millioner, som blev vundet på en kupon købt hos Shell i Ballerup tilbage i august.
Årsagen til den store pulje er, at der efterhånden er gået seks uger, uden at nogen har vundet førstepræmien i Lotto, og derfor har puljen fået lov til at vokse sig større og større.
Og så er det da også værd at huske på, at der er hele syv milliongevinster at spille om, da det jo er sidste lørdag i måneden, så der både skal trækkes vindere i Millionærchancen og Super Millionærchancen.
”Det er sjældent, at der går så lang tid mellem, at førstepræmien i Lotto bliver vundet. På den ene side savner vi at få lov til at uddele en førstepræmie, men på den anden side har ventetiden jo bare gjort puljen større og større, så vi nu får lov til at uddele en endnu større præmie. Vi glæder os til at kunne dele de 20 millioner ud til den helt rigtige vinder. Og skulle det ikke ske i denne uge, så kan vi jo med garanti glæde os til at gøre syv danskere til millionærer, når vi i aften skal uddele gevinster i både Millionærchancen og Super Millionærchancen,” siger Malene Mølgaard, adm. direktør for Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto.
Den seneste førstepræmie i Lotto blev vundet den første lørdag i september, og siden har førstepræmiepuljen ’overlevet’. Men det har nu været tæt på flere gange. I løbet af de seneste seks uger er der nemlig ikke mindre end 38 danskere, som har været så tæt på som overhovedet muligt uden at vinde. De har nemlig vundet Lottos andenpræmie, som gives til en række med seks rigtige vindertal og et tillægstal: De har til sammen fået udbetalt over 3,5 millioner kroner i gevinster.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil: Nu tror alle på Holger Rune igen!30.10.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
For bare to dage siden troede 70 procent af Danske Spils kunder på et nederlag til Holger Rune. Nu er billedet vendt, og danskeren er favorit hos både eksperter og kunder inden fredagens kvartfinale i Basel.
Vinder i Eurojackpot og tager på roadtrip i USA: ”Nu udlever vi drømmen!”30.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
En milliongevinst fra Eurojackpot har sendt en familiefar og hans lille familie fra Randers Kommune i den syvende himmel – og inden længe også på den store drømmerejse på tværs af USA.
Danske Spil: Fifty/fifty for Holger Rune i Basel26.10.2026 12:31:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver en helt lige kamp, når Holger Rune går på banen i en ATP-turnering i Basel i dag – selv om modstanderen er over 1.000 pladser foran danskeren på ranglisten. Det vurderer eksperterne fra Danske Spil.
Heldigt trekløver løber med 14 millioner kroner25.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre danskere løb med alt heldet - og 14 millioner kroner - da Danske Spil trak vindertallene i Lotto lørdag aften. Alle gevinsterne havnede i samme landsdel.
Ballon d’Or: Danskerne splittet mellem Kane og Yamal24.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Harry Kane eller Lamine Yamal – Danske Spils kunder er meget uenige om, hvem der vinder årets Ballon d’Or: ”Vores data fra Oddset vidner om næsten dødt løb,” siger Danske Spils oddssætter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum