Lif: Nyt initiativ styrker lægemiddelproduktionen i Danmark.
Regeringens forslag om en one-stop-shop for produktionsvirksomheder og etablering af industriparker er netop det, sektoren har efterlyst.

”Det er et virkelig positivt udspil fra regeringen, som har potentiale til at gøre en stor forskel i forhold til at styrke udvidelser og tiltrækning af life science-produktion til Danmark. Der er tale om konkrete initiativer, der vil gøre det lettere for virksomhederne at navigere i komplekse processer, som involverer mange myndigheder. Det vil øge gennemsigtigheden, reducere usikkerheder og dermed gøre det mere attraktivt at investere i Danmark,” siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif – Lægemiddelindustriforeningen, til regeringens nye vækstudspil.
Life science-produktion er en kæmpe styrke for Danmark og er fundament for en kraftigt stigende eksport. Sektoren består i dag af mere end 1600 virksomheder og mere end 50.000 ansatte, og den bidrager til ca. 20 pct. af den samlede danske vareeksport – i 2022 var den samlede eksport af life science-produkter på 175 mia. kroner.
”Vi har en life science-sektor, der investerer kraftigt i nye produktionsfaciliteter i Danmark. Inden for få år er der gennemført, igangsat eller planlagt nye fabriksbyggerier i Danmark for mere end 60 mia. kroner. Det er uden sidestykke,” siger Ida Sofie Jensen.
Derfor forstår hun godt, at regeringen har valgt at fokusere på at give bedre rammevilkår til life science-industrien herhjemme.
”Hvis Danmark formår at fortsætte denne positive udvikling, er der udsigt til yderligere vækst. En one-stop-shop og skabelse af industriparker forbeholdt produktionserhverv vil gøre det mere attraktivt at investere i Danmark og sikre fortsat vækst i life science-sektoren. Dette vil ikke kun komme virksomheder og medarbejdere til gode, men også samfundet som helhed og de mange patienter verden over, der bliver behandlet med innovative lægemidler produceret i Danmark,” siger Ida Sofie Jensen og fortsætter:
”Det her tegner rigtig godt for den samlede life science-strategi, og i Lif ser vi meget frem til at se resten af strategien og til at bidrage til implementeringen af det flotte udspil.”
Nøgleord
Kontakter
Marie Grabow WestergaardKommunikationschefLif
Tlf:23105714mgw@lif.dkOm Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Ida Sofie Jensen stopper efter 20 år som koncernchef i Lif2.9.2025 09:16:33 CEST | Pressemeddelelse
Efter en imponerende karriere i spidsen for den forskende lægemiddelindustri, er bestyrelsen i Lif, Lægemiddelindustriforeningen, og koncernchef Ida Sofie Jensen blevet enige om, at hun stopper som koncernchef i Lif med udgangen af september.
Lif: Stor ros til ny strategi for personlig medicin31.8.2025 09:22:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Danske Regioners nye nationale strategi for personlig medicin er ambitiøs og giver et vigtigt løft af området, mener Lif, som særligt glæder sig over strategiens fokus på at fremme avancerede terapier, styrke det offentlige-private samarbejde og forbedre brugen af sundhedsdata.
Lif: Fine takter i finansloven – men investeringerne i sundhedsinnovation bør løftes29.8.2025 15:22:03 CEST | Pressemeddelelse
Der er flere gode tiltag i regeringens finanslovsudspil – både inden for sundhed og erhverv, mener Lif, Lægemiddelindustriforeningen. Men Lif påpeger samtidig, at udspillet mangler midler til øgede investeringer i innovation på sundhedsområdet.
Lif: Et vigtigt skridt med gratis RS-vaccine til gravide25.8.2025 12:42:24 CEST | Pressemeddelelse
Gratis RS-vacciner til gravide vil blive en gevinst for både børn, forældre og sundhedsvæsen, mener Lif.
Medicinalindustrien holder hånden under dansk økonomi20.8.2025 15:23:25 CEST | Pressemeddelelse
Det er fortsat medicinalindustrien der driver væksten i dansk økonomi, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum