Vigtig trafikal genvej færdig to måneder før tid
28.10.2024 08:00:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har færdiggjort arbejdet på en ny vejforbindelse, der skal lette trafikken ved frakørsel 75 på Esbjergmotorvejen.

Om cirka to måneder skulle en direkte forbindelse mellem Esbjergmotorvejen og Kjersing Ringvej stå klar til at forbedre trafikken ved frakørsel 75 på motorvejen, men allerede fredag den 18. oktober kunne Vejdirektoratet åbne for den nye genvej.
Rundkørslen ved frakørsel 75 på Esbjergmotorvejen har været plaget af tæt trafik, hvor der især i forbindelse med morgentrafikken har været forsinkelser og kødannelse helt ned til motorvejen.
Derfor har Vejdirektoratet siden december været i gang med at anlægge en direkte forbindelse – også kaldet en shunt – mellem frakørselsrampen og Kjersing Ringvej. Den nye shunt, der løber under Vestkystvej, skal afhjælpe trængselsproblemerne ved at give en genvej uden om rundkørslen for alle de trafikanter, der skal fra motorvejen og videre mod den nordlige del af Esbjerg.
Som en del af arbejdet er der desuden blevet anlagt en ny samkørselsplads, da det var nødvendigt at fjerne den gamle for at gøre plads til den nye shunt. Den nye samkørselsplads ligger ved Andrupvej.
Det glæder projektleder i Vejdirektoratet Torben Juul Jørgensen, at det har været muligt at åbne den nye shunt for trafik før tid.
”Vi er naturligvis meget tilfredse med at være færdige med ombygningen allerede nu, hvilket i høj grad også skyldes et rigtig godt samarbejde med vores entreprenør på projektet. Den nye shunt kan naturligvis ikke fjerne trafikken helt, men vi forventer, at den vil få trafikken til at glide væsentligt bedre,” siger Torben Juul Jørgensen.
Nøgleord
Kontakter
Torben Juul JørgensenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 23 79tjuj@vd.dkMichael TornsbergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:51 19 03 07mito@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra midten af september10.9.2026 13:08:12 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard er godt i gang, tidsplanen holder og alle undersøgelser forventes at være færdige til december.
Knap 9 ud af 10 oplever, at andre bilister stjæler deres afstand10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en velkendt situation på motorvejen: Man holder afstand til bilen foran, men pludselig trækker en anden bil ind i mellemrummet og efterlader meget lidt afstand. Knap 9 ud af 10 trafikanter oplever, at andre gør netop det. Det viser en undersøgelse fra Vejdirektoratet, der nu lancerer en ny kampagne.
Flyshow giver risiko for kø ved Aalborg Lufthavn9.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 125.000 gæster ventes søndag 13. september til Danish Air Show på Flyvestation Aalborg. Det vil lægge et stort pres på vejene omkring Aalborg Lufthavn og Vadum, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at sætte ekstra tid af til turen.
Udbygning af motorvej rykker tættere på Hillerød9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er allerede fuld gang i anlægsaktiviteterne på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Nu begynder byggeriet også på den nordlige strækning mellem Peder Oxes Allé og Isterødvejen.
Færre gener ved Aarhus N når tilkørsler mod Aalborg genåbner torsdag8.9.2026 14:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genåbner torsdag den 10. september tilkørslerne mod Aalborg ved Aarhus N. Herefter fortsætter arbejdet i motorvejskrydset primært om aftenen og natten med skiftende spærringer af til- og frakørsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

