Naturmotiver skal sansestimulere beboerne på Sydtoften 381
25.10.2024 06:45:00 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Beboerne på Sydtoften 381 får fremover noget mere spændende at kigge på, når de bevæger sig rundt. Husets hvide vægge er nemlig blevet frisket op med naturmotiver.

De 17 beboere på Sydtoften 381 vil fremover kunne nyde synet af grene med egern og fugle, som pryder væggene og skaber sanselige og indbydende oplevelser.
Samtidig er motiverne designet til at spille sammen med omgivelserne på bostedets atriumgård, så ude- og indemiljøet smelter tættere sammen.
De lange gange med hvide vægge var noget af det første, som gruppeleder på Sydtoften 381 Henrik Bartels Christensen bemærkede, da han startede for tre år siden.
”Vi ønskede at gøre op med det institutionsprægede udtryk og skabe noget, der giver en sansestimulerende og bedre oplevelse. Sammen med borgerne, der bor her, talte vi om deres ønsker, og mange af dem drømte om et naturtema, inspireret af de fire årstider. De elsker at gå ture i skoven, finde forskellige ting og observere fugle. Og vi er rigtig glade for resultatet, så borgerne nu kan gå på opdagelse, når de bevæger sig rundt i bygningen,” fortæller Henrik Bartels Christensen, Gruppeleder i Bo og Støtte på Sydtoften 381.
Initiativet er støttet af Ole Kirk’s Fond og skal være med til at skabe en mere inspirerende og sansestimulerende atmosfære. Det skal bidrage til at gøre bostedet mere hjemligt. De farverige naturmotiver vil ikke kun være en visuel forbedring, men også stimulere sanserne og opfordre til interaktion blandt beboerne, som f.eks. kan tælle de forskellige dyr osv.
”Det er et virkelig godt initiativ. Vi har alle brug for at bruge sanserne i hverdagen, og jeg er rigtig glad for, at borgerne på Sydtoften 381 har været inddraget i processen og gjort opmærksom på, hvad de godt kunne tænke sig. Det glæder mig, at vi skaber hjemlige og trygge rammer, hvor borgerne kan udvikle sig og nu også opleve mere sansestimulering i hverdagen,” siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup, formand for Voksenudvalget i Billund Kommune.
Fakta
- Sydtoften 381 er et døgntilbud, der tilbyder støtte og hjælp til borgere med betydelige fysiske eller psykiske handicaps. Her får beboerne mulighed for at udvikle deres personlige kompetencer og klare dagligdagen med målet om at leve så selvstændigt som muligt.
- Bag kunstværket, der nu pryder væggene på Sydtoften 381, står kunstneren William Thystrup (BecomeOne), som er ekspert inden for vægmaleri og graffitikunst. BecomeOnes maleteknik kombinerer spraymaling, airbrush og pensel, hvilket tilsammen er med til at skabe et flot og realistisk udtryk i kunstværket.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Tre forskellige projekter har fået del i de Grønne Puljer7.10.2026 08:48:33 CEST | Pressemeddelelse
De to Grønne Puljer på i alt godt 2 mio. kr. fra Havremarken Solcellepark i Billund og Solcelleparken Herregårdsvej i Urup blev uddelt på kommunalbestyrelsens seneste møde den 6. oktober 2026. I alt 10 projekter havde søgt om midlerne, som endte med at blive fordelt på tre projekter i hhv. Urup, Filskov og Grindsted.
Danmark får EM i dart 2028 hjem på 50-års jubilæet med Billund som værtsby2.10.2026 13:55:29 CEST | Pressemeddelelse
Europamesterskabet i dart vender tilbage til Danmark i 2028. Den Europæiske Dartunion har tildelt mesterskabet til Danmark, hvor, Dansk Dart Union, Billund Kommune og Sport Event Denmark står bag værtskabet. Samtidig markerer EM 2028 et særligt jubilæum, da det er 50 år siden, Danmark var med til at skabe turneringen.
Visionen om Børnenes Hovedstad skal leve videre i ny struktur29.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem 14 års samarbejde mellem Billund Kommune og LEGO Fonden har arbejdet med Billund som Børnenes Hovedstad udviklet sig og opnået bredere forankring. Det modnede samarbejde går nu ind i en ny fase, hvor det fællesejede selskab Center for Børnenes Hovedstad vil blive afviklet. Den fælles ambition om Billund som Børnenes Hovedstad fortsætter, men samarbejdet får fremover en ny form.
Det er aldrig for sent at bede om hjælp28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 40 deltager Billund Kommune i den landsdækkende alkoholkampagne, der skal skabe større åbenhed om alkohol og gøre det lettere for borgere og pårørende at søge hjælp, hvis alkohol fylder for meget i hverdagen.
DH Billund kåret som Årets Sociale Forening 2026 på Frivillig Fredag25.9.2026 19:45:35 CEST | Pressemeddelelse
Et stort arbejde med at synliggøre handicappede som et aktiv for både frivillige foreninger og arbejdspladser er blandt nogle af begrundelser for, at DH Billund er valgt som Årets Sociale Forening 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum