Overvejer billetloft: Stærk efterspørgsel på Copenhagen Gaming Week 2025
Copenhagen Gaming Week er tilbage i 2025, og interessen er eksploderet. Allerede nu, flere måneder før festivalens anden udgave, har mange tusinde sikret sig billet til gaming- og spilfestivalen, som finder sted den 13.-15. februar 2025 i Bella Center i København.

"Vi er blæst bagover af den massive interesse. Sidste år satte vi for første gang strøm til drømmen om en festival for gaming- og spilkultur i København, og nu oplever vi et klart ‘level up’. Copenhagen Gaming Week er hurtigt blevet et samlingspunkt for både gamere, sportsudøvere, børn, unge og familier, og vi forventer endnu større deltagelse end i 2024," siger Andreas Bjerrum Larsen, Head of Copenhagen Gaming Week.
På grund af den høje efterspørgsel overvejer arrangørerne allerede nu at sætte en begrænsning på antal besøgende om lørdagen, hvilket understreger, hvor populær festivalen er blevet. Besøgende opfordres derfor til ikke at vente for længe med at sikre sig billetter.
Nye billetpriser: Gaming skal være for alle
Et særligt træk ved Copenhagen Gaming Week 2025 er, at prisen på billetter er sat ned. Arrangørerne ønsker at sikre, at endnu flere får mulighed for at deltage, uanset økonomisk baggrund.
"Vi har bevidst sat prisen ned i år, fordi vi vil gøre festivalen mere inkluderende og tilgængelig for alle – både børn, unge og voksne. Fællesskaberne, som vokser ud af gaming og spil – hvad end de udfolder digitalt eller analogt - skal være tilgængelige for flest muligt. Derfor koster en dagsbillet i 2025 kun 95 kr. for børn og 195 kr. for voksne,” fortæller Andreas Bjerrum Larsen.
Programlancering i vente
Festivalen byder ikke kun på en gentagelse af sidste års succeser, men også på en række nye aktiviteter og oplevelser. I starten af november afsløres den første del af programmet for Copenhagen Gaming Week 2025. Der vil blandt andet være mulighed for at møde store youtubere og populære creators, prøve kræfter med aktiviteter lige fra street sport til fremtidens konsolspil og både nybegyndere og garvede spillere kan se frem til spændende turneringer og aktiviteter.
En anden nyhed er, som spiller ind i den store efterspørgsel, er at festivalen er rykket til vinterferien i uge 7, så flere børn og unge kan få glæde af de unikke spiloplevelser i deres ferie.
"Vi har lyttet til vores publikum og valgt at flytte festivalen til vinterferien, så det passer perfekt ind i en tid, hvor der er behov for flere kulturtilbud til målgruppen. Vi tror på, at den nye timing er med til at gøre Copenhagen Gaming Week endnu mere attraktiv, og derfor satser vi lige nu også stort på programindholdet til både torsdag og fredag, da vi ved, at mange har mulighed for at være med på hverdagene," slutter Andreas Bjerrum Larsen.
Nøgleord
Kontakter
Andreas Bjerrum LarsenHead of Copenhagen Gaming Week
anla@copenhagengamingweek.dkJakob Lund KristensenFounder & CEO, Blackbox Media
jakob@blackboxmedia.dkKaspar Mørk AriantoKommunikationsdirektørBellagroup
Tlf:22155657kaar@bellagroup.dkBilleder
Om Copenhagen Gaming Week
Copenhagen Gaming Week er Danmarks ultimative spilfestival for hele familien. Festivalen byder på alt fra e-sport og gaming til samlerkort, brætspil og fysiske sportsgrene – og skaber et samlingspunkt for spilleglæde og fællesskab. Deltagerne kan opleve alt fra store turneringer til hands-on workshops, hvor de kan teste deres færdigheder og opdage nye spil, gadgets og trends.
Festivalen giver også mulighed for at møde og støtte Danmarks kommende spiludviklere, teste deres spil og bidrage med feedback. Derudover vil der være et stort udvalg af hardware og gaming gear tilgængeligt på festivalen, så besøgende kan opgradere deres setup.
For flere informationer om programmet og billetkøb, besøg: www.copenhagengamingweek.dk
- Copenhagen Gaming Week er udviklet i et partnerskab mellem Bellagroup, Wonderful Copenhagen og Blackbox Media.
- Copenhagen Gaming Week er støttet af Københavns Kommune med en udmøntning til planlægning og afholdelse af Copenhagen Gaming Week på 2,5 mio kr. i 2025 og 2 mio. kr. i 2026. Hertil kommer en toårig pulje på 700.000 kr., som kommunen vil bruge på aktivering ifm. eventen.
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Boozt becomes official partner at CIFF19.1.2026 09:38:55 CET | Pressemeddelelse
Boozt joins the 66th edition of Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) as an official partner, bringing a clear ambition to support brands beyond the fair itself.
CIFF x FINE CHAOS ANNOUNCE NEXT STEPS FOR THEIR PARTNERSHIP AT CIFF 667.1.2026 12:51:16 CET | Pressemeddelelse
CIFF and FINE CHAOS proudly announce the next steps for their partnership at CIFF 66, presenting The Market: a co-created cultural space, redefining how next-generation fashion fairs operate.
CIFF og Mr. styrker partnerskabet på CIFF 6618.12.2025 11:03:49 CET | Pressemeddelelse
CIFF og Indkøbsforeningen af 1964, som står bag kæderne Mr. og Din Tøjmand, tager deres samarbejde til et nyt niveau på den kommende CIFF 66 i januar 2026. De får et dedikeret område på 300 m² i B-hallen, hvor herresegmentet samles, og hvor kreativitet, kollektioner og kommercielle styrker mødes på tværs af branchen.
Bellagroup opnår international certificering for bæredygtighedsindsats9.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bellagroup, en af Nordens førende virksomheder inden for hoteller, konferencer, messer og hospitality, er det første store eventcenter i verden, der er blevet B Corp-certificeret.
Transforming the CIFF Entrance into an Immersive Cultural Universe2.12.2025 15:35:28 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen / Milan, 26 November 2025 – CIFF and 10 Corso Como are proud to announce their collaboration for Copenhagen Fashion Week, January 2026, presenting a fully reimagined entrance experience for CIFF 66. This marks the first time the Milanese concept store brings its iconic universe to Copenhagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



