Kan jeg gøre en forskel for klimaet?
Svaret blev et rungende ’JA!’ på den digitale afstemning, da Mark Hoppe og Jonas Deibjerg fra Regndans skød Circular Design Camp i gang i forbindelse med Green Innovation Week i Skive. Allerede tidligt fra morgen summede det af liv og spænding i de tidligere butiks- og trælastlokaler. Seks forskellige nord- og midtjyske virksomheder inviterede studerende med helt ind i maskinrummet på en grøn udfordring over to dage via campen. Med sig retur fik virksomhederne dugfriske perspektiver og tværfaglige input til løsning af udfordringen.

Tværfaglighed klæder studerende på til arbejdsmarkedet
Flere måneders planlægning går forud for campen, der samlede 200 tilmeldte på tværs af forskellige studieretninger fra blandt andet Aarhus Universitet, AuHe, Erhvervsakademi Dania, VIA University College, Krabbesholm Højskole og Erhvervsakademi MidtVest. Stemningen var spændt: For hvordan er det at samarbejde med andre fagligheder end de sædvanlige på studiet og i helt andre rammer? Christian Windahl Hansen, ingeniørstuderende fra VIA University College i Aarhus giver et bud:
”På vores studie arbejder vi meget med forskellige materialer, men her i gruppen er det faktisk rart, at der også er nogen, der har forstand på design. Det giver mening for vores løsning, når vi f.eks. skal lave prototype - Og så er det spændende at blive udfordret fagligt”, tilføjer han.
Christian Vindahl Hansen understreger at tværfagligt arbejde under uddannelsen samt at få adgang til reelle virksomhedscases er afgørende for studiets relevans.
For tovholderne på Circular Design Camp i Skive er det netop tværfagligheden, der bringer en ny dimension ind i arbejdet med virksomheders grønne udfordringer:
”Når vi lykkes med at skabe resultater, er det oftest, når vi arbejder sammen. Det gør sig i allerhøjeste grad også gældende, når vi arbejder med forandringer og innovation i virksomhederne - men også i forhold til vores uddannelser. Det er ikke en enkelt fagretning, der kan løse de bæredygtige udfordringer i vores samfund. Det kan forskellige fagligheder sammen”, fortæller, Lene Baadsgaard fra Vækstteamet i Business Skive, der med kollegaer og samarbejdspartnere har planlagt Circular Design Camp i forbindelse med Green Innovation Week i Skive.
”Det er den læring og dannelse vi gerne vil give de studerende, underviserne og virksomhederne med sig hjem. Så når du f.eks., som studerende, sidder på dit næste semester, ved du, at du har mulighed for at få en bredere forståelse og succes med dine løsningsforslag, hvis du kobler andre fagretninger til", tilføjer hun.
Har du højdeskræk?
Circular Design Camp er skabt som en case competition og blev afviklet den 25.-26. september 2024 i Skive. Dag 1 var intens og krævede hårdt arbejde fra de studerende med fokus på indsigt, idégenerering og prototyper. Grupperne arbejdede hele dagen og nogle aftenen med for at gøre deres løsning klar til pitch for virksomhederne på dag 2. Konkurrenceelementet bag campen består i, at hver virksomhed kårer og fejrer en gruppe, der har pitchet den bedste løsning.
Fra scenen fortæller Svend Elberg Thomsen, klimachef i Norlys, at han har hørt pitch fra fem grupper, som alle havde gode idéer til, hvordan man kan forbedre biodiversiteten på deres mere end tusinde lokationer i Danmark. En udfordring, hvor løsningen skaber reel en impact i virksomheden: ”Vinderen formåede tydeligvis at levere en god løsning for biodiversiteten. Det gjorde alle grupperne faktisk. Men det, der virkelig skilte sig ud for denne vinder, er, at de leverede en løsning, der er ret fleksibel for alle de forskellige lokationer, der varierer i størrelse og geografi”, forklarer Svend Elberg Thomsen og bider mærke i, hvordan de forskellige studieretninger er integreret i løsningen.
Til slut spørger Svend Elberg Thomsen de studerende om de har højdeskræk? Deres præmie for arbejdet er nemlig en rundvisning i en vindmølle med udsigt fra 85 meters højde.
Tilbage i Skive sidder kollegaerne Stine Christensen og Lene Baadsgaard fra Vækstteamet nu og evaluerer på de intense dage: ”Det har været en kæmpe oplevelse at se hvordan studerende, undervisere og virksomhederne hurtigt fandt hinanden på trods af, at de blev mixet med studerende og fagretninger, de ikke kendte. Det her er vores første Circular Design Camp på Skiveegnen og det bliver ikke den sidste. Vi har i år lært en del om, hvad der fungerer, og hvordan vi kan gøre det endnu bedre næste år. Vi vil fortsat fokusere på at invitere forskellige fagretninger til sammen at bidrage med at skabe fælles løsninger til de udfordringer som virksomhederne bøvler med. Det er én af måderne til, at vi kommer i mål med den grønne omstilling ”, slutter Lene og Stine.
Om Circular Design Camp i Skive
Circular Design Camp i Skive er støttet af Skive Kommunes Vækstpulje, Business Skive, Skive Rotary Klub, Skive Fjord Morgen Rotary Klub samt Branding Skiveegnen. Campen foregik i forbindelse med Green Innovation Week, der er støttet af Tietgenfonden og Spar Vest Fonden.
De involverede virksomheder var Greenport North, Norlys, Salling Autogenbrug, DEIF, GreenLab og Waste2x Hub (Skiveegnens Vækststrategi)
Nøgleord
Kontakter
Linda Routh KærgaardKommunikations- og projektkoordinatorGreen Innovation Week
Tlf:+45 28 51 63 91lik@bskive.dkBilleder







Links
Samlingspunkt for grøn omstilling
Green Innovation Makers er et samlingspunkt, der matcher uddannelser og erhverv for at sætte turbo på løsningsforslag, der bidrager til den grønne omstilling.
Vores Green Challenges er virksomheder og organisationers reelle grønne udfordringer, der kan anvendes direkte i undervisningen og innovationsforløb på erhvervs-, ungdoms- og videregående uddannelser.
Hvert år afholdes Green Innovation Week i uge 39, hvor aktiviteter og forløb før, under og efter bygger bro mellem uddannelser og virksomheder fra hele landet og kulminerer i er stort event i Skive.
Følg pressemeddelelser fra Green Innovation Makers - Business Skive
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Innovation Makers - Business Skive
Når naturen inspirerer byggeriet24.9.2025 14:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Dan-Element præsenterer i samarbejde med NCC og Rambøll prototypen på et optimeret præfabrikeret stribefundament på Green Innovation Week 2025
Presseinvitation: Bælgfrugter med bas - Tænketanken Frej vender op og ned på klimakommunikation23.9.2025 09:01:05 CEST | Presseinvitation
Rap og grønne visioner samler unge om fremtidens fødevarer, når Tænketanken Frej indtager scenen i Skive den 25. september.
Presseinvitation: Verdens første dør i mycelium præsenteres på GIW 202522.9.2025 13:00:12 CEST | Presseinvitation
Hvordan føles det at åbne døren til fremtidens byggeri, helt bogstaveligt talt? Det spørgsmål besvares på Green Innovation Week i Skive, når Naturpladen og arkitektfirmaet Det Levende Hus for første gang offentliggør prototypen på en fuldskala dør i mycelium. Døren markerer en milepæl i bæredygtigt design og materialeforskning og journalister og medier inviteres med til lanceringen.
Presseinvitation: Kan man bygge af det, der gror?21.9.2025 13:48:45 CEST | Presseinvitation
Fremtidens byggeri spirer frem under Green Innovation Week i Skive Hvordan forvandler man halm, hamp og elefantgræs til smukke og holdbare bygninger? På Temascene 4 til Green Innovation Week mødes landbrugselever, håndværkere, lærlinge, designere, virksomheder, videnscentre og undervisere for at vise, hvordan landbruget kan levere morgendagens byggematerialer, og hvorfor unge vil være med. Presse og medier inviteres til en række oplæg og debatter med stærke cases, visuelle materialer og adgang til frontløbere, der allerede bygger biogent i praksis.
Presseinvitation - Unge hjælper unge: Cirkulär-elever gør klimahandling konkret19.9.2025 09:00:00 CEST | Presseinvitation
Merkura – Nationalt videnscenter for merkantil udvikling – inviterer medier og journalister med når erhvervsskoleelever fra Cirkulär hjælper andre unge med at gå fra klimahåb til handling. Med 'Håbets og Handlingens Træ', to sceneoplæg og en spilcafé vises bæredygtighed uden dommedagsprofetier eller løftede pegefingre – men med konkrete valg i øjenhøjde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum