Danmark stopper adoptioner fra Sydafrika
24.10.2024 14:30:05 CEST | Socialministeriet | Pressemeddelelse
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har efter indstilling fra Ankestyrelsen valgt at tilbagekalde tilladelsen til at yde adoptionshjælp for børn fra Sydafrika.
Det er Ankestyrelsens faglige vurdering, at Sydafrika som afgiverland ikke har en myndighedsstruktur og lovgivning på adoptionsområdet, der understøtter og er i overensstemmelse med principperne i Haageradoptionskonventionen.
Derfor vurderer Ankestyrelsen, at der ikke længere er den fornødne sikkerhed for, at adoptioner fra Sydafrika foregår på et lovligt, etisk og fagligt forsvarligt grundlag.
På baggrund af en indstilling fra Ankestyrelsen har social- og boligministeren derfor valgt at tilbagekalde tilladelsen, så der ikke længere kan adopteres børn fra Sydafrika til Danmark.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen siger:
”Jeg har stor sympati for de familier, som håbede på at kunne adoptere et barn fra Sydafrika, og som nu ulykkeligvis befinder sig et skridt længere væk fra deres drøm om at stifte eller udvide familien. Det udslagsgivende i denne sag er og bliver dog, at internationale adoptioner kun skal gennemføres, når der er sikkerhed for, at det er for barnets bedste. Det kan vi ikke længere være sikre på, når det gælder Sydafrika.”
Beslutningen vil ikke få konsekvenser for de sager, hvor der allerede er sket matchning mellem et barn i Sydafrika og ansøgere i Danmark. Deres sagsforløb vil fortsætte upåvirket.
Social- og boligministeren siger videre:
”Beslutningen om at stoppe adoptionsformidlingen fra Sydafrika skriver sig ind i den overordnede krise, som området for international adoption til Danmark har befundet sig i siden januar i år. Det, jeg nu er optaget af, er at finde en robust løsning for international adoption fremover, så der forhåbentlig kan komme mere ro på området. Når jeg har et bud på det, vil jeg naturligvis drøfte det med Folketingets partier.”
Ansøgere på venteliste til at adoptere et barn fra Sydafrika henvises til Ankestyrelsen for yderligere information om deres videre muligheder.
Indstilling om adoptionsformidling fra Sydafrika
Notat om oplysningsgrundlaget for Ankestyrelsens vurdering af samarbejdet med Sydafrika
Kontakter
Social- og Boligministeriets presseafdeling
Tlf:41 85 13 60presse@sm.dkFølg pressemeddelelser fra Socialministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Socialministeriet
Danmark tilbyder hjælp til adopterede til Danmark fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon4.9.2026 11:29:41 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan internationalt adopterede fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon få hjælp i deres søgen efter egen historie og oprindelig slægt. Adopterede kan få konkret og individuel hjælp med processen med at få indsigt i deres adoptionssag i landene.
Regeringen vil styrke indsatsen for LGBT+-personer i hjemløshed3.9.2026 10:43:25 CEST | Pressemeddelelse
Internationale studier indikerer, at LGBT+-personer er overrepræsenterede i hjemløsestatistikkerne på tværs af Europa, USA og Canada. Samtidig kan mange opleve at blive misforstået eller afvist, når de søger hjælp, og flere udsættes for vold og chikane på gaden og i hjemløsemiljøer. Derfor vil regeringen nu styrke indsatsen for LGBT+-personer i hjemløshed.
Socialminister: Ny hjemløsetælling er nedslående31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert andet år udkommer VIVE med en kortlægning af hjemløshed i Danmark. I dag udkommer en ny kortlægning, og den er socialminister Monika Rubin ikke tilfreds med. Hun havde forventet og håbet på at se en positiv effekt af hjemløsereformen, som trådte i kraft i 2023.
13 tidligere anbragte på børnehjemmet Solgården får erstatning24.8.2026 14:26:16 CEST | Pressemeddelelse
Socialministeriet har indgået forlig med tidligere anbragte på børnehjemmet Solgården. De personlige historier og ministeriets informationer viser, at der er sket omfattende og systematisk svigt under de 13 tidligere anbragtes ophold på børnehjemmet, som var underlagt statens tilsyn.
Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin rejser til Grønland23.8.2026 15:00:14 CEST | Pressemeddelelse
Norden kan blive endnu stærkere, hvis vi eksempelvis bliver bedre til at udveksle arbejdskraft og studerende. Det er et af fokusområderne for socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin, når hun i næste uge mødes med grønlandske minister-kolleger i Nuuk. Her vil hun også udveksle erfaringer på socialområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum