Lys på cyklen: Hver anden kender ikke reglerne
25.10.2024 07:36:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Flere mørke timer kommer snigende, og det betyder, at cyklisterne bliver sværere at se i trafikken. Men mange danskere ved ikke, hvornår man skal have lys på cyklen. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.

Vintertiden står for døren, og vi sætter vores ure en time tilbage. Eftermiddagene bliver mørkere, og lyset er snart væk for de fleste, når vi cykler hjem fra arbejde. Derfor er det også tid til at finde cykellygterne frem igen, men godt hver anden dansker ikke, hvornår det er påkrævet at cykle med tændt lys på cyklen.
Faktisk er det kun 52 procent af danskerne der ved, hvornår det er påkrævet at cykle med tændt lys på cyklen, og det efterlader 48 procent uvidende om, hvornår det kræves at være mere synlig ved hjælp af lys i trafikken.
Det viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige.
I færdselsloven står der, at man skal have lys på cyklen mellem solnedgang og solopgang, men flere danskere tror fejlagtigt, at cykellygterne skal tændes, når gadelygterne tændes.
Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige, er ikke overrasket over netop den misforståelse, og håber at flere danskere vil få styr på reglerne.
“Det er en misforståelse, at reglen lyder, at cykellygternes tændingstid følger gadelygternes. Det er vigtigt, at man som cyklist ved, hvad reglerne rent faktisk er, for der er en grund til, at man skal have lys på cyklen, når mørket har lagt sig, og det er både ens egen og sine medtrafikanters sikkerhed, der står på spil.”
Udover de sikkerhedsmæssige risici det medfører ikke at have lys på cyklen mellem solnedgang- og opgang, så kan det faktisk medføre en bøde, hvis man bliver stoppet af politiet.
“Min anbefaling er, at man fx anskaffer sig cykellygter, der er fastmonterede på cyklen. På den måde er man sikker på, at man altid har sine lygter med sig, og man risikerer derved heller ikke at skulle betale en bøde på 700 kr.,” siger Lene Rasmussen.
Den ældre generation har bedre styr på reglerne
Undersøgelsen viser også, at det især er de yngre danskere mellem 18 og 39 år, der har mindre styr på reglerne, hvor kun fire ud af ti i aldersgruppen kender reglen om solnedgang og solopgang. Til forskel er det omtrent seks ud af ti af de danskere, der er fyldt 50 år, der har styr på denne regel. Men ifølge Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige, er der plads til forbedring hos alle.
“Det ligner, at man får mere styr på reglerne gennem livet, men det er stadig vigtigt at flere danskere kender til, hvilke regler der skal følges, når man cykler i de mørke tider. Både for sikkerhedens og økonomien skyld” siger Lene Rasmussen.
Udover bøden på 700 kr, hvis du kører uden lys på cyklen i lygtetændingstiden, er der nogle helt fastsatte krav til cykellygter i loven. De er blandt andet, at lygten skal kunne ses fra 300 meters afstand, og at forlygten skal lyse hvidt eller gulligt, mens baglygten skal være rød.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1022 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © YouGov for Gjensidige i september 2024.
|
Ved du, hvornår det er påkrævet at cykle med tændt lys på cyklen? |
|
|
Mellem solnedgang og solopgang |
52% |
|
Når gadelygterne er tændt |
32% |
|
Når lyskeglen fra min cykellygte er synlig på vejen |
2% |
|
Det er aldrig påkrævet at køre med cykellygter |
1% |
|
Nej, det ved jeg ikke |
12% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hold øje med drinken: Henvendelser om drugging er steget med over 70 procent siden 20215.11.2026 07:46:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af danskere, der kontakter Giftlinjen med mistanke om drugging, er steget med over 70 procent siden 2021. Og med J-dag i morgen, opfordrer fagchef til at holde øje med drinken og handle med det samme, hvis kroppen reagerer uventet.
Hver fjerde fodgænger har været ved at blive påkørt af en cyklist31.10.2026 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere har oplevet, at de som fodgængere har følt sig utrygge i trafikken, fordi de har været ved at blive påkørt af cyklister. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Cybertruslen vokser, men kun fire ud af ti virksomheder har beredskab26.10.2026 13:54:18 CET | Pressemeddelelse
Cyberangreb er blevet en del af hverdagen i det tekniske erhvervsliv, men især de mindre virksomheder mangler beredskabsplaner.
Mørket er på vej: Næsten hver anden dansker har ikke styr på reglerne for cykellygter20.10.2026 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
Med flere mørke dagtimer bliver cykellister sværere at se i trafikken. Men lige knap hver anden dansker ved ikke, at cykellygterne skal være tændt mellem solnedgang og solopgang. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige.
Mange danskere risikerer ubehagelig ferieoverraskelse i Europa12.10.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien er over os, men hver fjerde dansker vælger rejseforsikringen fra, når de skal på ferie. Uden en rejseforsikring kan der dog vente en ubehagelig ferieoverraskelse i form af usikkerhed og en dyr ekstraregning, hvis uheldet er ude, advarer direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum