3. kvartal 2024: Fokus på fastholdelse på TV 2 Play efter ekstraordinær sportssommer
24.10.2024 14:59:49 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Pressemeddelelse, 24. oktober 2024

TV 2 Danmarks seere og brugere fik de store sportsoplevelser helt ind under huden i 3. kvartal, hvor Tour de France og OL i Paris markerede afslutningen på en enestående sportssommer 2024, og Superligaen blev skudt i gang. I 1-3. kvartal har danskerne kunnet juble, heppe og dykke ned i samtaleskabende indhold med en stor spændvidde på TV 2 Danmarks platforme.
Det kan aflæses i streamingforbruget på TV 2 Play, der stiger med 21 procent og afspejles i omsætningsvæksten, som er på 9 procent. Abonnementsomsætningen stiger 13 procent grundet positiv udvikling i TV 2 Play-omsætningen, mens reklameomsætningen stiger med 2,1 procent. Den traditionelle tv-reklameomsætning falder, men opvejes af en stigning i den digitale omsætning. TV 2 har i 1.-3. kvartal et resultat før finansielle poster (EBIT) på 283 mio. kr., hvilket er 28 mio. kr. højere end samme periode 2023.
Anne Engdal Stig Christensen, adm. direktør i TV 2, siger:
- Det har været en fantastisk sportssommer, hvor vi er stolte over at være på den bane, hvor danskerne i høj grad også er. Vi har lagt store investeringer i samlende public service-oplevelser, og vi kan konstatere, at vi fortsætter med at sætte dagsordner, og at danskerne kvitterer ved at vælge TV 2 til.
- Men vi ser nogle klare strukturelle tendenser, hvor det kræver store investeringer at tiltrække nye kunder, der har en mere illoyal adfærd end tidligere. Vi ser nogle sprækker i forhold til at fastholde de nye abonnenter på TV 2 Play, som er helt afgørende i forhold til de fremtidige investeringer og vores gennemslagskraft. Fastholdelse af vores abonnenter på TV 2 Play er et helt centralt tema, og derfor glæder vi os over, at vi er gået ind i et kvartal med både stor fiktion i form af Thomas Vinterbergs ’Familier som vores’, helt ny underholdning for hele familien og EM i kvindehåndbold.
Der er vækst i antallet af TV 2 Play-abonnenter i forhold til årets start, men i 3. kvartal 2024 er der en strukturel udfordring i at fastholde abonnenterne efter sommerens store sportsevents. Omkostningerne udgør 2.714 mio.kr. og er øget med 219 mio.kr. svarende til 8,8 procent i forhold til 2023. Stigningen vedrører primært øgede sportsomkostninger.
Nøgleord
Kontakter
TV 2 KommunikationTV 2 Danmark
Tlf:65218000presse@tv2.dkTV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 byder på fodboldfest med massiv VM-dækning døgnet rundt3.6.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
VM kører i døgndrift på TV 2, som fra morgenstunden giver overblik, grin og en stjerneparade af gæster i 'VM-trænerne' med Carsten Werge, David Nielsen, Bo Henriksen og Heino Hansen.
Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation (DJ) og TV 2 indgår forlig - DJ betaler bod på 1 million kroner til TV 2 for økonomisk støtte ydet til medlemmerne i forbindelse med tidligere overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i TV 227.5.2026 09:10:34 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (DJ) og TV 2 har været i dialog om, hvorvidt der har været udbetalt kompensation ved overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.
Nyt samarbejde med Apple TV og Disney+ giver TV 2 Plays kunder et enestående indholdstilbud20.5.2026 09:00:06 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 Plays abonnenter kan fra 20. maj tilkøbe Disney+ og Apple TV sammen med deres TV 2 Play-abonnement til en attraktiv pris. Samarbejdet styrker TV 2s samlede indholdstilbud til danskerne, der efterspørger både dansk og udenlandsk kvalitetsindhold. Dermed er aftalen med til at sikre TV 2s mål om at være nummer 1 i danskernes hverdag.
TV 2 forlænger rettighederne til den italienske Serie A i fodbold11.5.2026 09:59:32 CEST | Pressemeddelelse
Rasmus Højlunds Napoli, de nyslåede mestre fra Inter og de øvrige storklubber som Juventus, AC Milan og AS Roma kan også opleves på TV 2 Play og TV 2s sportskanaler i de kommende år.
Første kvartal slår streaming-rekord i TV 229.4.2026 14:45:09 CEST | Pressemeddelelse
Årets første tre måneder af 2026 har været præget af valg, geopolitiske kriser og EM i håndbold, som får danskerne til at samles hos TV 2, og giver rekordhøjt streaming-forbrug målt for et kvartal i årets 1. kvartal. TV 2s resultat før finansielle poster (EBIT) i 1. kvartal 2026 er 91 mio. kr. mod 132 mio.kr. i 1. kvartal 2025. Det lavere resultat skyldes højere indholdsomkostninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum