Nyt stærkt koncernregnskab fra AURA Energi
26.4.2017 00:00:00 CEST | AURA | Pressemeddelelse
PRESSEMEDDELELSE: AURA Energi fortsætter den positive kurs og leverer et meget stærkt årsresultat. For 2016 landede resultatet på 260 mio. kr. Driftsindtjeningen er også øget markant fra 87 mio. kr. før fusionen af de fire tidligere elselskaber i 2014 til 126 mio. kr. i 2016.
AURA-koncernen kan igen registrere en betydelig fremgang i den primære indtjening, idet resultat før afskrivninger (EBITDA) i forhold til 2015 er øget med 11,4% til 126 mio.kr.
Årets resultat for 2016 viser, at AURA er i stand til at opnå de ønskede synergier, der var en del af begrundelsen for fusionen af Brabrand El-selskab, Galten Elværk, Viby El-værk og Østjysk Energi. AURA Energi havde ved årsskiftet ca. 85.000 elkunder og godt 25.000 fiberkunder, mens netselskabet transporterer strøm til godt 100.000 husstande i det østjyske område.
Investeringer i fremtidig infrastruktur
Der har været anvendt betydelige ressourcer i udrulningen af fiber i forsyningsområdet. Det er en del af AURAs strategi om at sikre og udvikle det østjyske område med vital infrastruktur og medvirke til at opretholde mulighederne for, at også landdistrikterne får andel i de fremtidssikrede fiberforbindelser.
- Engrosmodellen, som skal gøre det enklere at være elkunde, har fyldt meget i det forgangne år. Den er med rette blevet omtalt som den største revolution af elmarkedet nogensinde, selvom det på overfladen blot handlede om én regning frem for to. Det kan vi godt nikke genkendende til i forhold til hvor mange ressourcer, vi har brugt på at implementere den i vores forretning, fortæller adm. direktør Carsten Höegh Christiansen.
- Derudover er der de sidste engangsomkostninger fra fusionen til migrering af de forskellige forretningsområder til én fælles teknisk platform, som her og nu er en udgift, men på sigt gør os stærkere og mere konkurrencedygtige.
Læs eller hent AURA Energis årsrapport 2016
Salg af DONG-aktier påvirker positivt
Årets resultat er positivt påvirket af et salg af DONG-aktier. I 2016 blev DONG Energy A/S planmæssigt børsnoteret, og AURA Energi besluttede at afhænde hovedparten af ejerandelen. De finansielle indtægter blev således positivt påvirket med 282 mio.kr.
Adm. direktør Carsten Höegh Christiansen er tilfreds med resultatet og glad for udviklingen i selskabet.
- Årets resultat på 260 mio. kr. er meget tilfredsstillende. Det er i væsentlig grad påvirket af den succesrige børsnotering af DONG Energi, men det er også værd at hæfte sig ved, at koncernens driftsindtjening er markant forbedret hvert år, siden fusionen blev gennemført. Aktivitetsniveauet er højt, og vi fortsætter den strategiske kurs, der er lagt for virksomheden.
Allan Werk, Bestyrelsesformand for AURA Energi: - Med det veloverståede repræsentantskabsvalg i efteråret er vi nu godt rustet til fremtiden. Repræsentantskabet er AURA Energis øverste myndighed og jeg glæder mig til et tæt og konstruktivt samarbejde, hvor vi i fællesskab kan sikre en positiv udvikling af selskabets forretningsområder over de næste fire år og dermed også bidrage til at give værdi til vores andelshavere.
AURA Energi: Årsregnskab 2016 - nøgletal
- Nettoomsætning: 774 mio. kr.
- EBITDA: 126 mio. kr.
- Egenkapital: 2.713 mio. kr.
- Årets resultat: 260 mio. kr.
- Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede: 300 personer
Om AURA
AURA er en østjysk energi- og fiberkoncern med ca. 350 medarbejdere. Vi beskæftiger os med e-mobility, elinstallation, fibernet, el-handel, vedligehold og udbygning af el-nettet samt innovative aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.
Vi ønsker at være drivkraft for bæredygtighed og grøn omstilling i Østjylland, og vi investerer massivt i vedvarende energi.
Flere end 113.000 andelshavere ejer AURA, og vi har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til vores kunder.
Koncernen omsætter for omkring 1,9 mia. kr. om året.
Følg pressemeddelelser fra AURA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AURA
AURA er for tredje år i træk Danmarks mest innovative energivirksomhed30.3.2026 09:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Danish Innovation Index (DII) kårer hvert år landets mest innovative virksomheder, og endnu en gang er østjyske AURA branchevinder i kategorien energivirksomheder.
AURA lancerer leje af ladeboks25.3.2026 11:42:37 CET | Pressemeddelelse
Hver femte personbil i Danmark kører på el. Den markante vækst kalder på fleksible ladeløsninger til forbrugerne. Derfor tilbyder AURA nu en lejeløsning til elbilejere, der gerne vil nemt og billigt i gang med opladning derhjemme.
Hvem skal være Årets Energibombe 2026?23.3.2026 10:07:18 CET | Pressemeddelelse
Fem lokale ildsjæle er blevet udvalgt som finalister til Årets Energibombe 2026, som AURA uddeler for at hylde de lokale ildsjæle, der gør en ekstra indsats for det østjyske foreningsliv.
AURA lancerer nu 2500/2500 Mbit/s fibernet23.2.2026 10:52:21 CET | Pressemeddelelse
AURA lancerer nu 2500/2500 Mbit/s og er blandt de første udbydere i Danmark, der tilbyder den nye generation af ultrahurtigt fibernet. De første kunder i AURAs forsyningsområde har allerede adgang, og alle får i løbet af 2026 mulighed for at bestille den nye hastighed.
Kender du en Energibombe? AURA åbner nu for nomineringer til Årets Energibombe 202610.2.2026 09:42:13 CET | Pressemeddelelse
Kender du en lokal Energibombe? En frivillig, der altid går den ekstra mil for, at tingene lykkes. En, der får tingene til at ske. En, der sørger for, at ingen bliver glemt. En, der holder fællesskabet i foreningen i live. Så kan du nu indstille vedkommende til Årets Energibombe, som AURA for 7. gang kårer for at hylde de frivillige kræfter, der gør et kæmpe stykke arbejde for det østjyske foreningsliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum