Waoo slår for ottende år i træk alle andre bredbåndsudbydere
4.4.2019 00:00:00 CEST | AURA | Pressemeddelelse
Fiberselskabet Waoo er endnu en gang - og for ottende år i træk - kåret som Danmarks bedste bredbåndsudbyder. Ifølge undersøgelsen fra Loyalty Group er Waoo også selskabet med de mest loyale kunder.
”Jeg er utroligt stolt af det her resultat. Det betyder ikke bare, at vi har Danmarks bedste internet, men også at vi tilbyder vores kunder en service i topklasse. Det er en præstation, som alle medarbejdere i Waoo har del i,” siger adm. direktør Jørgen Stensgaard, Waoo A/S.
Loyalty Groups undersøgelse er gennemført hvert år siden 2012, og omfatter ca. 3200 internetkunder landet over. Kunderne er blevet bedt om at vurdere deres udbyder på 15 forskellige områder, f.eks. kvalitet, stabilitet, image, service m.m. Udbyderen med den bedste overordnede loyalitet kåres som landets bedste.
”Det er en ganske bemærkelsesværdig præstation at ligge i top otte år i træk på et marked, hvor det ikke kun er produktets tekniske egenskaber men også kvaliteten af kundeservice, der er afgørende. Det er flot gået af Waoo,” siger Mikkel Korntved, adm. direktør og senior partner i Loyalty Group.
Jørgen Stensgaard mener, at Waoos bestræbelser på konstant at udvikle og forbedre sine produkter og service er med til at sikre stor kundeloyalitet. Bl.a. har Waoo lanceret en intelligent WiFi-løsning, som automatisk sikrer bedst muligt trådløs dækning overalt i hjemmet. En løsning der tidligere er kåret som bedste WiFi-produkt til private ved en international konference.
”Hele kundeoplevelsen skal være i orden, hvis man vil klare sig godt som internetudbyder. Når vi kalder os selv ’Internet som det burde være’, er det ikke kun med tanke på de suveræne tekniske egenskaber ved fiber, men også på, at vi generelt skal yde en god service, og at det skal være nemt og enkelt at bruge vores produkter,” siger Jørgen Stensgaard.
Mere om Waoo og BrancheIndex InternetTM 2019
BrancheIndex InternetTM2019 udføres af den uafhængige rådgivningsvirksomhed Loyalty Group og afdækker hvert år danskernes loyalitet over for deres internetudbyder. Undersøgelsen er gennemført i marts 2019 og i alt har 3283 internetkunder besvaret undersøgelsen.
Med flere end 350.000 kunder er Waoo landets tredje største internetudbyder, og samtidig blandt de hurtigst voksende. Selskabet fik i 2018 netto omkring 45.000 nye kunder svarende til en vækst på ca. 14 %.
Waoo er ejet i fællesskab af en række energi- og fibernetselskaber, der har anlagt og driver fibernet i store dele af landet. Selskabet udbyder desuden fiberbredbånd og TV uden for ejerkredsens fibernet, bl.a. på TDCs fibernet i København og Nordsjælland.
Om AURA
AURA er en østjysk energi- og fiberkoncern med ca. 350 medarbejdere. Vi beskæftiger os med e-mobility, elinstallation, fibernet, el-handel, vedligehold og udbygning af el-nettet samt innovative aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.
Vi ønsker at være drivkraft for bæredygtighed og grøn omstilling i Østjylland, og vi investerer massivt i vedvarende energi.
Flere end 113.000 andelshavere ejer AURA, og vi har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til vores kunder.
Koncernen omsætter for omkring 1,9 mia. kr. om året.
Følg pressemeddelelser fra AURA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AURA
Billig opladning hitter blandt elbilejere11.6.2026 08:26:59 CEST | Pressemeddelelse
Danske elbilister er blevet mere prisbevidste og vælger i højere grad end tidligere ladeløsninger, hvor de kun betaler for deres faktiske strømforbrug og kan lade, når strømmen er billigst.
AURA samler Fiber og Energi i et forretningsområde4.6.2026 11:30:33 CEST | Pressemeddelelse
Den østjyske energi- og fiberkoncern AURA er i gang med udarbejdelsen af en ny Koncernstrategi. Som led i et strategisk initiativ i den kommende strategi samler AURA de to kommercielle forretningsområder Energi og Fiber i en fælles integreret enhed.
Områdedirektør fratræder i AURA1.5.2026 07:50:24 CEST | Pressemeddelelse
Mette Marie Ostenfeld er 30. april 2026 fratrådt stillingen som direktør for Energi & Installation i AURA Koncernen efter gensidig aftale.
Robust AURA-resultat trods geopolitisk uro og pres på grøn omstilling22.4.2026 09:48:29 CEST | Pressemeddelelse
Den østjyske energi- og fiberkoncern AURA præsenterer et tilfredsstillende resultat for 2025, der bekræfter en stærk forretning på tværs af koncernen i et år præget af betydelige markedsmæssige og geopolitiske udfordringer.
Mai fra TST Idrætsforening er Årets Energibombe 202617.4.2026 10:14:06 CEST | Pressemeddelelse
Mai Thy Pham Vo er med overvældende flertal valgt som Årets Energibombe, en pris som energi- og fiberkoncernen AURA uddeler hvert år til en frivillig i en lokal forening for at hylde de lokale ildsjæle, der gør en ekstra indsats for det østjyske foreningsliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum