Legendarisk loppemarked udvider for første gang med second hand-tøj
24.10.2024 13:09:00 CEST | Bellagroup A/S | Pressemeddelelse
I 20 år har Bella Centers haller dannet ramme om vejrsikrede weekendloppemarkeder propfyldt med lopper, nips, brugskunst og interiør. Nu skriver arrangørerne et nyt kapitel til med 40 stande målrettet salg af second hand-tøj og preloved musthaves fra danskernes klædeskabe. Premieren på det nye tøjmarked finder sted den 9. og 10. november 2024.

Danskerne elsker genbrug, så kort kan det siges. Flere undersøgelser peger på, at øget omtanke for klima- og miljøbelastning kombineret med tiltrækningskraften i genstande med sjæl og historie har fået os til at søge mod loppemarkeder, byttepladser, onlinegenbrug og vintage-apps som aldrig før.
Det mærkes også i Bella Center på Amager, hvor man i to årtier har afviklet Københavns største indendørs loppemarked i sine overdækkede haller. Her har de seneste år budt på flere nye publikumsrekorder. Op mod 10.000 genbrugsjægere lægger hver gang vejen forbi, og til næste loppemarked i weekenden d. 9. og 10. november 2024, er samtlige 530 'traditionnelle' loppestande allerede solgt.
Det får nu Bella Center til at udvide med et helt nyt område for second hand-tøj.
I første omgang etableres et begrænset antal på 40 ’plug & play’-stande inkl. bord og tøjstativ til weekendsælgere, der ønsker at tynde ud i klædeskabet. Håbet er, at det tal kan øges fremadrettet, hvis konceptet bliver en succes. Bella Center fortæller, at mange allerede har købt ind på idéen med en ven eller en veninde, så man kan dele hyggen eller splitte dagene imellem sig.
Mens mange københavnske tøjmarkeder finder sted udendørs i de varme måneder, slår Bella sig op på muligheden for at sælge preloved items uden frygt for frostgrader eller nedbør. Dertil etableres designerede prøverum, så købere hurtigt kan slå fast, om genbrugsguldet passer.
Fakta om Loppemarked i Bella:
- Datoer: Næste gang lørdag d. 9. og søndag d. 10. november 2024
- Pris: 800 kr. for en weekendtøjstand inkl. et bord og et tøjstativ. Mulighed for leje af ekstra tøjstativ.
- Kontaktmail: toejmarked@bellacenter.dk
- Priser og åbningstider: www.loppemarkedibella.dk
Nøgleord
Billeder
Bellagroup A/S
Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.
Venuedelen består af kongres-, event- og mødedestinationerne Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproducerede, store events tæller bl.a. CIFF - Copenhagen International Fashion Fair, Bogforum og Copenhagen Gaming Week.
Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel med til sammen næsten 1.600 værelser
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Copenhagen Gaming Week sætter rekord med 31.438 besøgende17.2.2026 10:21:39 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Gaming Week har for alvor bidt sig fast som en af landets store kulturbegivenheder, og i vinterferien (12.–14. februar) lagde 31.438 gæster vejen forbi festivalen i Bella Center – en stigning på 37 % i forhold til sidste års 23.000 besøgende – og cementerede dermed sin position som Danmarks største gaming- og spilfestival målt på både besøgende og kvadratmeter.
CIFF 66 Concludes One of Its Strongest Editions to Date9.2.2026 13:01:32 CET | Pressemeddelelse
High international attendance, renewed energy, and a modern interpretation of the trade fair format.
Boozt becomes official partner at CIFF19.1.2026 09:38:55 CET | Pressemeddelelse
Boozt joins the 66th edition of Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) as an official partner, bringing a clear ambition to support brands beyond the fair itself.
CIFF x FINE CHAOS ANNOUNCE NEXT STEPS FOR THEIR PARTNERSHIP AT CIFF 667.1.2026 12:51:16 CET | Pressemeddelelse
CIFF and FINE CHAOS proudly announce the next steps for their partnership at CIFF 66, presenting The Market: a co-created cultural space, redefining how next-generation fashion fairs operate.
CIFF og Mr. styrker partnerskabet på CIFF 6618.12.2025 11:03:49 CET | Pressemeddelelse
CIFF og Indkøbsforeningen af 1964, som står bag kæderne Mr. og Din Tøjmand, tager deres samarbejde til et nyt niveau på den kommende CIFF 66 i januar 2026. De får et dedikeret område på 300 m² i B-hallen, hvor herresegmentet samles, og hvor kreativitet, kollektioner og kommercielle styrker mødes på tværs af branchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


