Legendarisk loppemarked udvider for første gang med second hand-tøj
24.10.2024 13:09:00 CEST | Bellagroup A/S | Pressemeddelelse
I 20 år har Bella Centers haller dannet ramme om vejrsikrede weekendloppemarkeder propfyldt med lopper, nips, brugskunst og interiør. Nu skriver arrangørerne et nyt kapitel til med 40 stande målrettet salg af second hand-tøj og preloved musthaves fra danskernes klædeskabe. Premieren på det nye tøjmarked finder sted den 9. og 10. november 2024.

Danskerne elsker genbrug, så kort kan det siges. Flere undersøgelser peger på, at øget omtanke for klima- og miljøbelastning kombineret med tiltrækningskraften i genstande med sjæl og historie har fået os til at søge mod loppemarkeder, byttepladser, onlinegenbrug og vintage-apps som aldrig før.
Det mærkes også i Bella Center på Amager, hvor man i to årtier har afviklet Københavns største indendørs loppemarked i sine overdækkede haller. Her har de seneste år budt på flere nye publikumsrekorder. Op mod 10.000 genbrugsjægere lægger hver gang vejen forbi, og til næste loppemarked i weekenden d. 9. og 10. november 2024, er samtlige 530 'traditionnelle' loppestande allerede solgt.
Det får nu Bella Center til at udvide med et helt nyt område for second hand-tøj.
I første omgang etableres et begrænset antal på 40 ’plug & play’-stande inkl. bord og tøjstativ til weekendsælgere, der ønsker at tynde ud i klædeskabet. Håbet er, at det tal kan øges fremadrettet, hvis konceptet bliver en succes. Bella Center fortæller, at mange allerede har købt ind på idéen med en ven eller en veninde, så man kan dele hyggen eller splitte dagene imellem sig.
Mens mange københavnske tøjmarkeder finder sted udendørs i de varme måneder, slår Bella sig op på muligheden for at sælge preloved items uden frygt for frostgrader eller nedbør. Dertil etableres designerede prøverum, så købere hurtigt kan slå fast, om genbrugsguldet passer.
Fakta om Loppemarked i Bella:
- Datoer: Næste gang lørdag d. 9. og søndag d. 10. november 2024
- Pris: 800 kr. for en weekendtøjstand inkl. et bord og et tøjstativ. Mulighed for leje af ekstra tøjstativ.
- Kontaktmail: toejmarked@bellacenter.dk
- Priser og åbningstider: www.loppemarkedibella.dk
Nøgleord
Billeder
Bellagroup A/S
Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.
Venuedelen består af kongres-, event- og mødedestinationerne Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproducerede, store events tæller bl.a. CIFF - Copenhagen International Fashion Fair, Bogforum og Copenhagen Gaming Week.
Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel med til sammen næsten 1.600 værelser
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Bogforum 2026 samler litteraturen: Se årets fulde program3.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra Linn Ullmann og Art Spiegelman til romantasy, klimasamtaler, musik, mad og litteratur for de yngste. I weekenden den 30. oktober - 1. november samler Bogforum igen læsere, forfattere og nogle af tidens markante kulturpersonligheder i Bella Center Copenhagen. I dag offentliggøres det fulde program for tre dage med litteraturen som afsæt for fordybelse, udsyn og fællesskab.
25 år ved vandet – Copenhagen Marriott Hotel investerer i fremtidens gæsteoplevelser18.8.2026 10:59:36 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Marriott Hotel markerer 25 år ved Københavns havnefront med fortsatte investeringer i hotellets udvikling. Til november går anden fase af en omfattende renovering i gang – et nyt kapitel i hotellets historie og en investering i de næste 25 år.
De første Pokémon-fans er blevet forældre: Nu spiller de med deres egne børn11.6.2026 09:15:40 CEST | Pressemeddelelse
København er i denne weekend én af blot tre byer i verden, der sammen med Tokyo og Chicago danner ramme om Pokémon GO's 10-års jubilæum. Mens tusindvis af danske og internationale fans strømmer til Fælledparken og resten af hovedstaden for at fange virtuelle skabninger, peger spilkulturfestivalen Copenhagen Gaming Week og samlekortsplatformen Nordic Card Show på en bemærkelsesværdig udvikling: Pokémon er blevet Danmarks største generationsbro i gaming.
Bogforum og Andel indgår treårigt partnerskab og lancerer ny klimascene8.6.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt treårigt partnerskab vil Bogforum og energi- og fibernetkoncernen Andel skabe et nyt samlingspunkt for samtaler om klima, natur og grøn omstilling – med litteraturen som indgang til nogle af tidens største spørgsmål og mest alvorlige udfordringer.
Bellagroup sætter ny standard for ansvarlig drift efter B Corp-certificering21.5.2026 11:01:06 CEST | Pressemeddelelse
Bellagroup offentliggør i dag sin ESG-rapport og årsrapport for 2025 – den første efter koncernen i fjor opnåede B Corp-certificering. Virksomheden, som tæller Bella Center Copenhagen og de tre hovedstadshoteller Copenhagen Marriott Hotel, Crowne Plaza Copenhagen Towers og AC Hotel Bella Sky, skærper nu sit fokus på at gøre bæredygtighed til en integreret del af driften.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


