AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Hvert femte barn af arbejdere får åbnet døren til gymnasiet med epx

Del

Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) sætter tal på, hvor mange af de unge, der ikke har retskrav på en gymnasial uddannelse i dag, som ville have haft det, hvis den nye epx eksisterede. Det er særligt børn af ufaglærte og faglærte, der med epx’en får åbnet døren til en gymnasial uddannelse.

Unge mennesker, der alle rækker ud og holder hinanden i hånden i ét punkt.
Mange unge vil få adgang til en gymnasial uddannelse, hvis regeringens reformforslag om ungdomsuddannelser føres ud i livet, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

UNGDOMSUDDANNELSER

Hvis det nye system for ungdomsuddannelser, som regeringen har foreslået, bliver indført, vil døren til de gymnasiale uddannelser blive åbnet for tusindvis af unge, som ikke har retskrav på en gymnasial uddannelse i dag.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Rigtig mange unge har ikke høje nok karakterer til at have retskrav på optagelse til hverken de tre-årige gymnasiale uddannelser eller hf. Men det vil mange få, hvis den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasial uddannelse, epx, bliver til virkelighed. Regeringen foreslår nemlig et karakterkrav på 2 til epx.

Mere end 6.000 unge får ny mulighed for en gymnasial uddannelse med epx’en

Der er en gruppe på 6.320 unge, der bestod 9. klasse i 2023, og som ville have haft retskrav på optagelse til epx, selvom deres karaktergennemsnit ikke opfylder adgangskravene til en gymnasial uddannelse i dag (hf, stx, hhx, htx).

Det svarer til 11,1 pct. af de unge, der bestod grundskolen. Men særligt børn af arbejdere får åbnet døren til gymnasiet.

20,5 procent af børn af ufaglærte og faglærte, der bestod 9. klasse i 2023, men som ikke har retskrav på optagelse til en gymnasial uddannelse i dag, ville have haft det med den nye ungdomsuddannelse, epx.

Særligt børn af ufaglærte (27,1 procent) er overrepræsenterede i gruppen, mens få børn af akademikere (2,6 procent), der har bestået grundskolen, ikke har mulighed for at få en gymnasial uddannelse i dag.

"Ungdomsuddannelserne er i dag indrettet sådan, at hvis du har bestået grundskolen med høje nok karakterer, har du adgang til gymnasiale uddannelser, hvor der typisk er gode ungdomsmiljøer og god tid til at tænke over, hvad man gerne vil uddanne sig til, inden man bliver voksen. Har du lave karakterer er mulighederne færre. Men det vil den nye epx ændre på," siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Vi ved, at rigtig mange begynder på gymnasiet uden at påbegynde en videregående uddannelse efterfølgende. Det er ellers hele formålet med gymnasiet. Men de unge dropper ud af gymnasiet eller kommer ikke i gang med en videregående uddannelse. Vi tror på, at den nye epx har potentiale for netop den gruppe af unge. Og også andre,” siger Troels Lund Jensen.

”Hvis epx-udspillet bliver en realitet, kommer flere unge til at få muligheden for at tage en gymnasial uddannelse og dermed adgang til både videregående uddannelser og erhvervsuddannelser. Det gælder især børn af ufaglærte og faglærte forældre, der oftere har lavere grundskolekarakterer,” siger Troels Lund Jensen.

Læs analysen her

Fakta om karakterkrav til gymnasiale uddannelser

Formålet med epx’en er at lave en erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse. Samtidig foreslås det, at der indføres et karakterkrav til epx på 2,0 ved de lovbundne afgangsprøver ved folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse. Til det almene gymnasium, stx, og handelsgymnasiet, hhx, vil adgangskravet være på 6,0 i både lovbundne afgangsprøver og standpunktskarakterer. Man har desuden retskrav, hvis man har fået mindst 7,0 i lovbundne afgangsprøver uanset standpunktskarakterer 

I dag har unge retskrav på optagelse til en tre-årig gymnasial uddannelse efter 9. klasse, hvis de har fået mindst 6,0 i de lovbundne afgangsprøver i grundskolen uanset standpunktskarakterer. Man har desuden retskrav, hvis man har et karaktergennemsnit på mindst 5,0 i de afsluttende standpunktskarakterer i 9. klasse og mindst 3,0 i gennemsnit i de lovbundne afgangsprøver.

Til hf har man ligeledes retskrav på optagelse, hvis man har fået mindst 6,0 i de lovbundne afgangsprøver uanset standpunktskarakterer, men også hvis man har fået mindst 4,0 i standpunktskarakternerne og 4,0 i afgangsprøverne.

Analysen tager udgangspunkt i elever, der i 2023 afgik fra 9. klasse med et gennemsnit på mindst 2,0 i grundskolens lovbundne prøver. 

Analysens hovedkonklusioner

  • Der er en gruppe på 6.320 unge, der bestod 9. klasse i 2023, og som ville have haft retskrav på optagelse til en gymnasial uddannelse, hvis den nye epx havde eksisteret, selvom deres karaktergennemsnit ikke opfylder adgangskravene til en gymnasial uddannelse i dag (hf, stx, hhx, htx). Det svarer til 11,1 procent af de unge, der bestod grundskolen.

  • Blandt børn af ufaglærte er tallet 1.090 unge svarende til 27,1 procent af de ufaglærtes børn, der bestod grundskolen. Blandt børn af faglærte er tallet 3.070 unge svarende til 18,8 procent af de faglærtes børn, der bestod 9. klasse. Samlet for de to grupper er tallet 4.160 unge svarende til 20,5 procent af børn af arbejdere, der bestod grundskolen.

  • Blandt børn af akademikere var det omvendt 2,6 procent af unge, der bestod 9. klasse uden at leve op til gymnasiernes adgangskrav i dag, men som ville have gjort det med den nye epx.

Tabel:

Tabellen viser elever, der bestod 9. klasse i 2023, men ikke havde retskrav på optagelse til en gymnasial uddannelse, men ville have haft det, hvis der var en epx. Fordelt på forældrenes uddannelse.

Antal elever, der ikke opfylder ikke adgangskrav til stx, hhx, htx og hf i dag, men til epx

Andel elever, der ikke opfylder ikke adgangskrav til stx, hhx, htx og hf i dag, men til epx

Børn af ufaglærte og faglærte slået sammen

Ufaglært

1.090 pers.

27,1 pct.

20,5 pct.

Faglært

3.070 pers.

18,8 pct.

KVU/MVU

1.760 pers.

8,4 pct.

-

LVU

400 pers.

2,6 pct.

-

I alt

6.320 pers.

11,1 pct.

-

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Læs analysen her

Nøgleord

Kontakter

Links

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Tænketank: Vismænds analyse af erhvervsuddannelser er misvisende og bygger på forældet datagrundlag8.10.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

De økonomiske vismænd konkluderer alt for skarpt på baggrund af en analyse om erhvervsuddannelser, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I den nye vismandsrapport konkluderer vismændene, at der er mærkbare økonomiske omkostninger for den enkelte og den offentlige økonomi, når en ung påbegynder en erhvervsuddannelse. Men den bagvedliggende analyse er ifølge AE problematisk og konklusionen trukket alt for hårdt op.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye