Hvert femte barn af arbejdere får åbnet døren til gymnasiet med epx
Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) sætter tal på, hvor mange af de unge, der ikke har retskrav på en gymnasial uddannelse i dag, som ville have haft det, hvis den nye epx eksisterede. Det er særligt børn af ufaglærte og faglærte, der med epx’en får åbnet døren til en gymnasial uddannelse.

UNGDOMSUDDANNELSER
Hvis det nye system for ungdomsuddannelser, som regeringen har foreslået, bliver indført, vil døren til de gymnasiale uddannelser blive åbnet for tusindvis af unge, som ikke har retskrav på en gymnasial uddannelse i dag.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Rigtig mange unge har ikke høje nok karakterer til at have retskrav på optagelse til hverken de tre-årige gymnasiale uddannelser eller hf. Men det vil mange få, hvis den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasial uddannelse, epx, bliver til virkelighed. Regeringen foreslår nemlig et karakterkrav på 2 til epx.
Mere end 6.000 unge får ny mulighed for en gymnasial uddannelse med epx’en
Der er en gruppe på 6.320 unge, der bestod 9. klasse i 2023, og som ville have haft retskrav på optagelse til epx, selvom deres karaktergennemsnit ikke opfylder adgangskravene til en gymnasial uddannelse i dag (hf, stx, hhx, htx).
Det svarer til 11,1 pct. af de unge, der bestod grundskolen. Men særligt børn af arbejdere får åbnet døren til gymnasiet.
20,5 procent af børn af ufaglærte og faglærte, der bestod 9. klasse i 2023, men som ikke har retskrav på optagelse til en gymnasial uddannelse i dag, ville have haft det med den nye ungdomsuddannelse, epx.
Særligt børn af ufaglærte (27,1 procent) er overrepræsenterede i gruppen, mens få børn af akademikere (2,6 procent), der har bestået grundskolen, ikke har mulighed for at få en gymnasial uddannelse i dag.
"Ungdomsuddannelserne er i dag indrettet sådan, at hvis du har bestået grundskolen med høje nok karakterer, har du adgang til gymnasiale uddannelser, hvor der typisk er gode ungdomsmiljøer og god tid til at tænke over, hvad man gerne vil uddanne sig til, inden man bliver voksen. Har du lave karakterer er mulighederne færre. Men det vil den nye epx ændre på," siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Vi ved, at rigtig mange begynder på gymnasiet uden at påbegynde en videregående uddannelse efterfølgende. Det er ellers hele formålet med gymnasiet. Men de unge dropper ud af gymnasiet eller kommer ikke i gang med en videregående uddannelse. Vi tror på, at den nye epx har potentiale for netop den gruppe af unge. Og også andre,” siger Troels Lund Jensen.
”Hvis epx-udspillet bliver en realitet, kommer flere unge til at få muligheden for at tage en gymnasial uddannelse og dermed adgang til både videregående uddannelser og erhvervsuddannelser. Det gælder især børn af ufaglærte og faglærte forældre, der oftere har lavere grundskolekarakterer,” siger Troels Lund Jensen.
Fakta om karakterkrav til gymnasiale uddannelser
Formålet med epx’en er at lave en erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse. Samtidig foreslås det, at der indføres et karakterkrav til epx på 2,0 ved de lovbundne afgangsprøver ved folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse. Til det almene gymnasium, stx, og handelsgymnasiet, hhx, vil adgangskravet være på 6,0 i både lovbundne afgangsprøver og standpunktskarakterer. Man har desuden retskrav, hvis man har fået mindst 7,0 i lovbundne afgangsprøver uanset standpunktskarakterer
I dag har unge retskrav på optagelse til en tre-årig gymnasial uddannelse efter 9. klasse, hvis de har fået mindst 6,0 i de lovbundne afgangsprøver i grundskolen uanset standpunktskarakterer. Man har desuden retskrav, hvis man har et karaktergennemsnit på mindst 5,0 i de afsluttende standpunktskarakterer i 9. klasse og mindst 3,0 i gennemsnit i de lovbundne afgangsprøver.
Til hf har man ligeledes retskrav på optagelse, hvis man har fået mindst 6,0 i de lovbundne afgangsprøver uanset standpunktskarakterer, men også hvis man har fået mindst 4,0 i standpunktskarakternerne og 4,0 i afgangsprøverne.
Analysen tager udgangspunkt i elever, der i 2023 afgik fra 9. klasse med et gennemsnit på mindst 2,0 i grundskolens lovbundne prøver.
Analysens hovedkonklusioner
- Der er en gruppe på 6.320 unge, der bestod 9. klasse i 2023, og som ville have haft retskrav på optagelse til en gymnasial uddannelse, hvis den nye epx havde eksisteret, selvom deres karaktergennemsnit ikke opfylder adgangskravene til en gymnasial uddannelse i dag (hf, stx, hhx, htx). Det svarer til 11,1 procent af de unge, der bestod grundskolen.
- Blandt børn af ufaglærte er tallet 1.090 unge svarende til 27,1 procent af de ufaglærtes børn, der bestod grundskolen. Blandt børn af faglærte er tallet 3.070 unge svarende til 18,8 procent af de faglærtes børn, der bestod 9. klasse. Samlet for de to grupper er tallet 4.160 unge svarende til 20,5 procent af børn af arbejdere, der bestod grundskolen.
- Blandt børn af akademikere var det omvendt 2,6 procent af unge, der bestod 9. klasse uden at leve op til gymnasiernes adgangskrav i dag, men som ville have gjort det med den nye epx.
Tabel:
Tabellen viser elever, der bestod 9. klasse i 2023, men ikke havde retskrav på optagelse til en gymnasial uddannelse, men ville have haft det, hvis der var en epx. Fordelt på forældrenes uddannelse.
|
Antal elever, der ikke opfylder ikke adgangskrav til stx, hhx, htx og hf i dag, men til epx |
Andel elever, der ikke opfylder ikke adgangskrav til stx, hhx, htx og hf i dag, men til epx |
Børn af ufaglærte og faglærte slået sammen |
|
|
Ufaglært |
1.090 pers. |
27,1 pct. |
20,5 pct. |
|
Faglært |
3.070 pers. |
18,8 pct. |
|
|
KVU/MVU |
1.760 pers. |
8,4 pct. |
- |
|
LVU |
400 pers. |
2,6 pct. |
- |
|
I alt |
6.320 pers. |
11,1 pct. |
- |
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Nøgleord
Kontakter
Jakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkTroels Lund JensenChefanalytiker
Tlf:28 60 86 42tlj@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Analyse: Regeringen kan roligt bruge flere penge uden at give økonomien hedetur8.12.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) skyder argument om overophedning af økonomien ned. Man kan sagtens øge det offentlige forbrug, uden at det puster til inflationen, viser analysen i anledning af Økonomiministeriets udgivelse af ”Økonomisk Redegørelse” i torsdags.
Flere fattige børn i hver tredje kommune: Se tallet for din kommune2.12.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig store kommunale forskelle i andelen af børn, der vokser op i relativ fattigdom, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det seneste år er andelen af fattige børn faldet i de fleste kommuner, men steget i 31 kommuner.
Halvdelen af de københavnske småbørn tilhører nu eliten17.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
0-2-årige børn i København og på Frederiksberg kommer i stigende grad fra velstillede hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 54 procent af småbørnene kommer fra overklassen eller den højere middelklasse mod 37 procent for ti år siden. Skredet viser behovet for flere boliger, der er til at betale for almindelige lønmodtagere, siger vicedirektør.
Analyse finder milliardhul i Liberal Alliances økonomiske plan15.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Det ville efterlade et hul på 13,5 milliarder kroner i Liberal Alliances økonomiske plan, hvis alle kommuner havde samme administrative udgifter som Solrød Kommune, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er den eneste kommune, hvor Liberal Alliance har haft borgmesterposten de seneste fire år.
45.000 unge uden job og uddannelse: Så stor er forskellen på kommunernes brug af særlig uddannelse målrettet dem12.11.2025 07:09:13 CET | Pressemeddelelse
En stor del af de unge på kanten, der gennemfører et forløb på den forberedende grunduddannelse (FGU), kommer i arbejde eller uddannelse efterfølgende, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Uddannelsen virker. Alligevel er der stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner gør brug af uddannelsen over for målgruppen. Se tallet for din kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum