Genistreger - foredrag om Leonardo da Vinci i Gudenåhuset
Kunsthistoriker Mathilde Teglgaard Nielsen folder geniet Leonardo da Vinci ud, når Bjerringbro Folkeuniversitet og Bjerringbro Bibliotek inviterer til foredrag d. 12. november

Leonardo da Vinci (1442 – 1519) er måske den mest berømte kunstner overhovedet. I hvert fald er han manden bag verdens mest berømte maleri, Mona Lisa.
Leonardo levede op til sin tids ideal om universalgeniet, et menneske, der boltrede sig inden for mangfoldige vidensområder. Han beskæftigede sig ikke blot med billedkunst og arkitektur, men også med anatomi, botanik, mekanik, krigsteknologi og uendeligt meget mere.
Kunsthistoriker Mathilde Teglgaard Nielsen vil i foredraget fokusere på højrenæssancemesteren Leonardo da Vincis liv og værker. Hun vil diskutere hans mange nyskabelser inden for billedkunsten, den historiske kontekst hans værker blev skabt i, og hvordan eftertiden har modtaget hans samlede værker.
Foredraget er arrangeret af Bjerringbro Folkeuniversitet og Viborg Bibliotekerne og holdes i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek tirsdag d. 12. november kl. 19.00. Billetter à 60 kr. + gebyr kan købes via Viborg Bibliotekernes hjemmeside viborgbib.dk.
Kontakter
Anette Koue, Viborg Bibliotekerne
a6k@viborg.dk, 87873413
Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
”Kunst er en følelse” – Paul M. Cederdorff udstiller i Gudenåhuset1.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skulptør og grafiker Paul M. Cederdorff er født i 1938 og nærmest veteran indenfor dansk kunst. Han er både maler, grafiker, keramiker og billedhugger med base i Mejdal ved Holstebro.
400 elever samles for at fejre læseglæden14.5.2025 16:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. og 23. maj bliver festlige dage på Hovedbiblioteket i Viborg. Hver dag deltager 200 elever fra forløbet "Læseklasser" i en festlig afslutning, som byder på koncert og sjove aktiviteter som quizzer, bog-domino og kreative værksteder.
Lokalt kor inviterer til fyraftenskoncert på Hovedbiblioteket i Viborg13.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 28. maj inviterer det lokale kor 'Cor Pulmonale' til en hyggelig fyraftenskoncert på Skakbrættet
Akvarel og akryl i Gudenåhuset7.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billedkunstner Kai Glad eksperimenterer konstant og søger nye udfordringer i både akvarel- og akrylmaleriets univers
Fyraftenskoncert med Viborg Concert Band på Skakbrættet på Hovedbiblioteket i Viborg29.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kom til en hyggelig og musikalsk eftermiddag tirsdag d. 13. maj, når et af Viborgs lokale orkestre deler ud af sin spilleglæde
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum