Ejerlejligheder brød prisloft i september
25.10.2024 06:00:00 CEST | Boligsiden | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde ligger den gennemsnitlige salgspris på en ejerlejlighed på over tre millioner kroner. Det viser tal fra Boligsiden.

En stigning i salgspriserne i september fik ejerlejlighederne til at bryde prisloftet, og de endte for første gang på et gennemsnit på over tre millioner kroner. Helt præcist kostede en ejerlejlighed i gennemsnit 3.005.550 kroner i september måned.
”Lejlighedspriserne har hele året ligget og vippet frem og tilbage på et gennemsnit lige under tre millioner. Da priserne steg i kølvandet på sommerferien, var det det sidste nyk, der fik prisen op over tre millioner,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Svært at bevare pessimismen
Det er ikke unaturligt, at prisen på ejerlejligheder er i en opadgående kurve. Boliger i byerne er altid i høj kurs, hvilket trækker priserne op. Alligevel er det et opsigtsvækkende tidspunkt, at gennemsnittet bryder tre millioner-grænsen.
”Vi har snakket meget om de nye boligskatter og om den stilstand, vi forventede på især ejerlejlighedsmarkedet i år, men det er efterhånden svært at finde et eneste parameter, hvor lejlighedsmarkedet ikke er i fremgang, og det er svært at bevare pessimismen,” siger Birgit Daetz.
Så store var lejlighederne
Ser vi på størrelsen af de ejerlejligheder, der er blevet solgt, ligger september måned ganske gennemsnitligt. Den høje salgspris skyldes altså ikke, at der er solgt ekstraordinært mange store lejligheder.
47 procent af de solgte ejerlejligheder var mindre end 75 kvadratmeter store, mens 50 procent havde en størrelse på mellem 75 og 149 kvadratmeter. 3 procent af de solgte ejerlejligheder var oppe i den helt store størrelse mellem 150 og 224 kvadratmeter.
Sådan gjorde vi
Tallene blev trukket 22. oktober 2024 og dækker udviklingen i gennemsnitlig salgspris for ejerlejligheder i hele landet i perioden 1. januar 2019 – 30. september 2024.
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Budkrig i Aarhus: Hver tredje lejlighed sælges på overbud17.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lejlighedsmarkedet i Aarhus Kommune er glohedt, og nye tal fra Boligsiden viser, at køberne er ivrige efter at sikre sig handlen. 33 procent af lejlighederne i Aarhus blev i marts solgt på overbud.
Højt tempo i boligsalget: Flere solgte lejligheder og sommerhuse16.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for marts, og dermed hele 1. kvartal 2026, viser et stigende salg af både lejligheder og sommerhuse, imens salget af huse holder det høje niveau fra sidste år.
Sommerhuspriserne runder for første gang 25.000 kr. pr. kvm.9.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at sommerhuspriserne fortsætter op, og de har for første gang krydset 25.000 kr. pr. kvm. Særligt i tre landsdele er der fart på prisudviklingen.
Nye tal: Forårsboost i udbuddet af alle boligtyper3.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for primo april viser en stigning i antallet af boliger til salg den seneste måned. Det gælder for både huse, lejligheder og sommerhuse. Fælles er dog også, at udbuddet fortsat er væsentlig lavere end på samme tidspunkt sidste år.
Lejlighedssalget tager endnu en andenplads i februar19.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for februar viser, at der blev solgt 1.761 ejerlejligheder i februar. Det er et februar-resultat, der kun er overgået én gang tidligere i Boligsidens statistik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum