Industriens Pension

Flere industriansatte i Hovedstadsområdet

24.10.2024 10:11:49 CEST | Industriens Pension | Pressemeddelelse

Del

Det går den rigtige vej for beskæftigelsen i industrien i Region Hovedstaden. En ny opgørelse fra Industriens Pension viser, at antallet af aktivt indbetalende medlemmer i regionen er steget med over 3.300 personer de seneste tre år.

Antallet af industriansatte med bopæl i Region Hovedstaden er steget de seneste år. Foto: Industriens Pension.
Antallet af industriansatte med bopæl i Region Hovedstaden er steget de seneste år. Foto: Industriens Pension.

Pilen har peget opad for industribeskæftigelsen i Region Hovedstaden de seneste år. Det viser nye tal fra Industriens Pension, hvor timelønnede i industrien sparer op.

I løbet af tre år er antallet af borgere i regionen, der hver måned indbetaler til Industriens Pension via deres arbejdsplads, steget med 16 procent svarende til over 3.300 personer. Det betyder, at antallet af indbetalende medlemmer i regionen nu har rundet 24.300.

”Det stigende antal aktive medlemmer hos os afspejler en positiv udvikling i industribeskæftigelsen. Det er naturligvis glædeligt, at udviklingen i industrien går i den rigtige retning, og derudover er det i sagens natur også positivt, at flere industriansatte er i gang med at sikre en økonomisk tryggere alderdom,” siger Laila Mortensen, adm. direktør i Industriens Pension.

Stigende samlet beskæftigelse

Relativt set er der færre industriansatte i Hovedstadsområdet end i resten af landet, men den nye opgørelse viser tydeligt, at antallet har været jævnt stigende de seneste år.

Samtidig stiger beskæftigelsen som helhed også markant i Region Hovedstaden, hvor det samlede antal lønmodtagere i arbejde nu ligger på et historisk højt niveau på over 1,11 mio. personer.

Betydelig stigning i Københavns Kommune

Antallet af aktivt indbetalende medlemmer i Industriens Pension er steget i de fleste hovedstadskommuner i de seneste år, herunder i Københavns Kommune, hvor stigningen er mærkbar. I løbet af tre år er antallet af indbetalende medlemmer således steget med 24 procent, så der nu er over 5.800 aktive medlemmer fra kommunen.

Set over en endnu længere periode viser tallene, at antallet af aktivt indbetalende medlemmer i Region Hovedstaden er steget med 16 procent på 10 år – drevet af udviklingen de seneste tre år.

Kontakter

Billeder

Om Industriens Pension

Industriens Pension er blandt Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskaber med ca. 440.000 medlem­mer. Næsten 8.000 virksomheder inden for industri og fødevarebranchen i Danmark indbetaler til pensions­ordningen. Hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede investeringer udgør 242 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra Industriens Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Industriens Pension

Industriens Pension sælger ejendom i ambassadekvarteret på Østerbro i København9.2.2026 11:30:14 CET | Pressemeddelelse

Industriens Pension har indgået aftale om salg af ejendommen beliggende på Dag Hammarskjölds Allé 13 på Østerbro i København. Prisen lyder på et trecifret millionbeløb. Køber er Copenhagen Capital, som overtager ejendommen den 1. marts 2026 i et delt ejerskab med Tokara Ventures. Fornuftigt afkast til medlemmerne Ejendommen, der omfatter i alt 3.213 kvm kontorareal, blev erhvervet af Industriens Pension i 2015. Salget gennemføres som led i at tilpasse pensionsselskabets ejendomsportefølje til strategien. “Industriens Pension købte Dag Hammarskjölds Allé 13 i 2015, og ejendommen har gennem årene leveret et fornuftigt afkast til medlemmerne. Vi sælger den som led i vores arbejde med at optimere porteføljesammensætningen, og samtidig er timingen god i forhold til, at en ny ejer kan videreudvikle ejendommen,” siger Søren Tang Kristensen, ejendomschef i Industriens Pension. Velbeliggende ejendom med udviklingspotentiale Ejendommen ligger attraktivt i ambassadekvarteret på Østerbro i Københa

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye