Industriens Fond med ny millionstøtte til rum-iværksættere
24.10.2024 07:05:00 CEST | Industriens Fond | Pressemeddelelse
Danmark er i fuld gang med at etablere sig som kraftcenter inden for teknologiske løsninger til rumindustrien, men den ambition kan kun blive til virkelighed, hvis flere iværksættere satser på rumteknologi til at skabe ny vækst. Derfor investerer Industriens Fond nu et stort millionbeløb i at få det til at ske.

Danmark skal være forrest i feltet, når rumteknologi skal omdannes til visionære iværksættervirksomheder.
Derfor er Industriens Fond gået sammen med Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og IT-Universitetet i København om at sætte ekstra fart på rum-iværksætteriet i Danmark.
"Vi skal gøre det danske iværksættermiljø inden for rumteknologi til det bedste i Europa. På den måde sikrer vi, at vi her i Danmark former en ny generation af iværksættere, der bruger rummet som springbræt til innovation og forretningsudvikling," siger udviklingsdirektør i Industriens Fond, Charlotte Kjeldsen Krarup, om baggrunden for den nye bevilling.
Ved at støtte udklækningen af nye rum-iværksættere bliver Danmark bedre til at gribe de muligheder, som rumteknologien tilbyder, og omsætte dem til løsninger og nye væksteventyr.
"Iværksættere er gode til at kombinere teknisk ekspertise med kommerciel forståelse, så de kan skabe produkter og tjenester, der løser udfordringer både i rummet og på Jorden. Vores rolle på universiteterne er at uddanne og udvikle de næste generationer af entreprenører inden for rumteknologi. Vores studerende får adgang til den nyeste forskning og teknologi, så flere kan tænke kreativt og omsætte idéer til løsninger i en sektor, der oplever betydelig vækst disse år," siger Lone Ryg Olsen, erhvervsdirektør på Aarhus Universitet, der sammen med Syddansk Universitet og IT-Universitetet i København er drivkræfter bag det danske DISCO-projekt.
Projektet, som nu får et nyt økonomisk rygstød, har de seneste år især arbejdet med rumteknologi og satellitter på de danske universiteter. Men med den nye bevilling på godt syv millioner kroner bliver det arbejde nu videreudviklet til især at fokusere på rum-iværksætteri.
Konkret betyder det, at DISCO-projektet bliver til en åben platform, hvor studerende, iværksættere og virksomheder i fællesskab bygger og opsender cubesats (små satellitter), der kan udføre missioner i rummet.
Den nye bevilling skal øge outputtet fra DISCO, så projektet skaber flere danske rum-iværksættere. Ambitionen er, at mere end 400 studerende bliver iværksættere som en konsekvens af deres deltagelse i projektet.
Praktisk erfaring med rummet
I projektet får de studerende en masse praktisk erfaring, mens iværksættere og virksomheder får mulighed for at prøve nye teknologier af og teste forskellige produkter i praksis ude i rummet.
På den måde er DISCO-projektet både med til at forme fremtidens rum-iværksættere og udvikle morgendagens ledere i rumindustrien, samtidig med at erhvervslivet får unik adgang til testmuligheder og deltagelse i den voksende rumindustri.
Hvad er DISCO?
DISCO er en forkortelse for Danish Student Cubesat Program. Det er et fællesskab af studerende, der bygger og sender cubesats – altså små satellitter – ud i rummet.
Med den nye bevilling i ryggen, skal projektet udbygge sit iværksætterfokus og forankres derfor hos The Kitchen, der er Aarhus Universitets startup-hub. Her er studenteriværksætteri i fokus og understøttes med særlige startup-tiltag og vækstforløb.
Nøgleord
Kontakter
Anders BrandtoftPresse- og kommunikationschef
Tlf:31 12 27 43ab@industriensfond.dkBilleder
Links
Industriens Fond
Industriens Fond er en privat uafhængig fond, som arbejder på at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.
Følg pressemeddelelser fra Industriens Fond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Fond
Industriens Fond lancerer challenge - mere innovativ forsvarsindustri skal styrke Danmarks konkurrence- og forsvarskraft1.5.2026 09:43:24 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og dansk erhvervsliv trues på mange fronter. Cyberangreb, hybridkrige, hastig teknologiudvikling og en verden i vild forandring gør hverdagen uforudsigelig. Med en challenge vil Industriens Fond sætte fart på innovationen inden for forsvar og sikkerhed.
Michael Svarer er ny næstformand i Industriens Fond31.3.2026 13:03:26 CEST | Pressemeddelelse
Michael Svarer, en markant stemme i dansk økonomi, er netop tiltrådt som næstformand i Industriens Fond.
2025 var rekordår for Industriens Fond - ny årsberetning på gaden27.3.2026 11:02:47 CET | Pressemeddelelse
Udfordringer hober sig op for dansk erhvervsliv. Både på kort og på langt sigt. Men den vanskelige virkelighed rummer også muligheder, der skal gribes. På det bagtæppe uddelte Industriens Fond sidste år 333 mio. kroner til indsatser, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og deres fremtidige modstandskraft og vækst. Aldrig før har Industriens Fond uddelt så meget på ét år.
Nyt handlingskatalog: Sådan kan Danmark skabe et reelt marked for cirkulær produktion19.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt handlingskatalog: Industriens Fond samler aktører om barrierer for cirkulær produktion og peger på løsninger.
TechBBQ modtager 15 millioner kroner fra Industriens Fond til at styrke Danmarks internationale tech-position4.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den flerårige bevilling skal styrke TechBBQs internationale gennemslagskraft og samle det danske startup- og innovationsmiljø omkring globale forbindelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


