Danske klima- og energiprojekter henter 3,5 milliarder kroner hjem fra EU
23.10.2024 16:35:42 CEST | Energistyrelsen | Pressemeddelelse
7 danske projekter er udvalgt til at indgå aftale om støtte til nye innovative klima- og energiteknologier via EU’s Innovationsfond 2023. Projekterne vil få i alt 464 millioner euro i støtte – svarende til 3,5 milliarder kroner – til løsninger, der sammenlagt skal kunne fortrænge over 33 millioner ton CO2 over 10 år.

EU-kommissionens omfattende Innovationsfond, der er finansieret af salget af CO2-kvoter i EU’s kvotehandelssystem, har givet tilsagn om at tildele i alt 4,8 mia. euro, der skal bruges til at udvikle banebrydende energiteknologier i stor skala. I alt har 85 projekter fra 18 lande fået tilsagn om tilskud.
”Det er meget positivt, at danske virksomheder i år hjemtager omkring 10 pct. af midlerne fra EU’s Innovationsfond i forlængelse af, at vi sidste år oprettede et sekretariat, som netop skal gøre det lettere for dansk erhverv at få del i EU-midlerne. Det bekræfter Danmarks styrkeposition, når det kommer til udvikling af grønne teknologier”, siger vicedirektør Iben Møller Søndergård.
Stor succes til danske projekter
15 danske projekter har ansøgt om støtte fra EU’s Innovationsfond, hvoraf 8 projekter bestod alle krav, og 7 nu er udvalgte til at indgå aftale om tilskud. De 7 projekter falder inden for fire forskellige projektkategorier:
- I kategorien storskalaprojekter tildeles 2 danske projekter støtte.
- I kategorien mellemstore projekter tildeles 1 dansk projekt støtte.
- I kategorien manufacturing tildeles 2 danske projekter støtte.
- I kategorien pilotprojekter tildeles 2 danske projekter støtte.
Fælles for projekterne er, at de vil fortrænge CO2 og dermed bidrage til EU’s net-zero-målsætning. De 7 danske projekter angiver, at deres løsninger har potentialet til samlet at fortrænge over 33 millioner ton CO2 inden for projekternes 10 første operationelle år. Projekterne vil ligeledes bistå Danmarks egne klima- og energipolitiske målsætninger samt bidrage til vækst og jobskabelse i Danmark.
De danske projekter, der har fået støtte er:
| Projekt | Type | Koordinator |
| GreenWave | Storskalaprojekt | European Energy A/S |
| ACCSION | Storskalaprojekt | Aalborg Portland A/S |
| Greensand Future | Mellemstort projekt | INEOS E&P A/S |
| NEMO | Manufacturing | Siemens Gamesa Renewable Energy A/S |
| H2-GIGA | Manufacturing | HydrogenPro A/S |
| PIVOT | Pilotprojekt | Siemens Gamesa Renewable Energy A/S |
| CASTRO | Pilotprojekt | VESTAS WIND SYSTEMS A/S |
Se Europa Kommissionens pressemeddelelse om støtten fra EU's Innovation Fund
Nye initiativer i Energistyrelsen skal hjælpe endnu flere projekter på vej til støtte fra EU’s Innovationsfund
3. december 2024 åbnes der for igen for projektansøgninger til EU’s Innovationsfond.
Team EU Funding i Energistyrelsen står til rådighed, såfremt potentielle ansøgere har spørgsmål eller behov for generel vejledning omkring vilkår og proces for at søge om tilskud fra fonden. Som noget nyt tilbyder Energistyrelsen gratis projektvalidering til danske aktører, som overvejer at søge om midler fra fonden.
Energistyrelsen afholder nationalt informationsmøde 9. januar 2025 samt en række webinarer, hvor potentielle ansøger har mulighed for at blive klogere på EU’s Innovationsfund.
Læs mere om EU's Innovationsfond og mulighederne for at søge om støtte her.
Kontakt:
Claus H. Andersen, +45 33 95 13 17, clhka@ens.dk
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:+45 33 95 08 00presse@ens.dkTure Falbe-HansenPressechef i Energistyrelsen
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Erhvervspuljen tilføres 65 mio. kr.18.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen tilfører yderligere 65 mio. kr. ekstra til Erhvervspuljen, der støtter virksomheders omstilling væk fra fossile brændsler.
Danmark får to nye havvindmølleparker4.8.2026 09:16:42 CEST | Pressemeddelelse
Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakterne om opførelse af to havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat. Senest i 2032 skal havvindmølleparkerne være færdigopført og vil kunne levere strøm svarende til elforbruget i mindst 1,8 millioner danske og europæiske husstande.
Varmepumpepuljen åbner igen: 200 mio. kr. skal hjælpe flere væk fra olie og gas2.7.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner Energistyrelsens Varmepumpepulje igen med 200 mio. kr. i ekstra midler. Puljen skal hjælpe endnu flere boligejere med at skifte olie- og gasfyr ud med en varmepumpe.
Milliardudbud afsluttet: Energistyrelsen indgår kontrakt om fangst og lagring af 1,25 millioner ton CO₂ årligt9.6.2026 09:06:02 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største udbud for CO₂‑fangst, -transport og -lagring – CCS‑puljen – har nået sin afslutning. Energistyrelsen og selskabet Aalborg Portland A/S har indgået kontrakt om det hidtil største projekt inden for CCS herhjemme.
Energistyrelsen offentliggør konsulentanalyse om nye atomkraftteknologiers potentiale i det danske energisystem5.2.2026 08:58:04 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem” udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland. Konsulentanalysen afdækker muligheder og begrænsninger i forhold til små modulære atomkraftreaktorer i et fremtidigt dansk energisystem domineret af vind og sol, og er et fagligt input til regeringens samlede analyse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum