Nu er over halvdelen af vandet i hovedstadsområdet fyldt med fordele for borgerne
Endnu flere borgere i hovedstadsområdet kan nu nyde godt af fordelene ved blødere vand. HOFOR har nemlig i dag åbnet for hanerne i nyt, topmoderne vandværk, og dermed er over halvdelen af drikkevandet i hovedstadsområdet blødgjort.

Mindre arbejde med rengøring og afkalkning og længere levetid for husholdningsapparater. Det er nogle af de fordele, som tusindvis af borgere i flere kommuner i hovedstadsområdet får, når HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, i dag begynder at levere blødere vand – vand med mindre kalk – fra forsyningsselskabets nye, topmoderne vandværk, Værket ved Gevninge.
Styrker forsyningssikkerheden
Dermed har HOFOR nået en markant milepæl. Det betyder nemlig, at over halvdelen af det vand, som forsyningsselskabet leverer til sine en million kunder i hovedstadsområdet, nu er blødgjort ned til 10-12 hårdhedsgrader. Bestyrelsesformand i HOFOR Susanne Juhl fortæller:
”Værket ved Gevninge er det femte af i alt otte vandværker, som vi moderniserer for at styrke forsyningssikkerheden, så vi fortsat kan levere drikkevand af høj kvalitet. Samtidig indfører vi blødgøring på værkerne, så både samfundet og borgerne kan få de mange fordele ved vand med mindre kalk, som for eksempel at det mindsker udledningen af CO2 og forlænger levetiden på husholdningsapparater,” siger Susanne Juhl.
Sparer tid og penge
En af de kommuner, der fra i dag begynder at få blødere vand fra Værket ved Gevninge, er Albertslund. Her glæder borgmester Steen Christiansen sig til, at borgerne begynder at mærke fordelene:
”Det blødere vand giver borgerne en lidt lettere hverdag, fordi de ikke længere skal kæmpe så meget med kalk i brusekabinen og elkedlen. Samtidig behøver borgerne ikke bruge så mange kemikalier, og det er godt for miljøet. Og når apparater som vaskemaskinen holder længere pga. den mindre kalk og kemikalier, så sparer borgerne også penge,” siger en tilfreds borgmester.
Det blødere vand kommer gradvist
HOFOR har siden 2017 været i gang med at modernisere en række vandværker, og alle får indført blødgøring. Senest er Værket ved Gevninge i Lejre Kommune blevet færdigt.
Borgerne får gradvist blødere vand, fordi flere af værkerne forsyner forskellige områder i de otte kommuner, som HOFOR leverer vand til. Derfor vil nogle kommuner få delvist blødere vand undervejs, inden de alle er nede på de planlagte 10-12 hårdhedsgrader, når det sidste vandværk efter planen står færdigt i 2031.
Se her, hvornår du får blødere vand
Læs mere om, hvornår du får blødere vand, her: hofor.dk/bløderevand
FAKTA: Sænker CO2-aftryk med 40.000 tons
En COWI-undersøgelse fra 2023 viser, at CO2-aftrykket fra HOFORs vandproduktion bliver reduceret med cirka 40.000 tons årligt, når alle otte planlagte ombygninger af vandværker har fået indført blødgøring. Årsagen til den store besparelse er primært, at apparater holder længere, fordi de ikke kalker til så hurtigt.
Kontakter
Stig SøndersøHOFOR Kommunikation
Tlf:27952077stilin@hofor.dkBilleder
Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skybrud kan være på vej mod hovedstadsområdet15.7.2025 14:23:26 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet lokale skybrud tirsdag den 15. juli fra ca. kl. 10 til onsdag morgen den 16. juli omkring kl. 6 i hovedstadsområdet. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler løsne sig. Undgå kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og bynære strande.
Danmarks største skybrudstunnel tættere på første spadestik10.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et kæmpe skridt i kampen mod fremtidens vildere vejr og oversvømmelser i hovedstadsområdet er nu inden for rækkevidde. Svanemøllen Skybrudstunnel, der er 10 kilometer lang og skal løbe under jorden i Gladsaxe, Gentofte og København, står overfor den sidste offentlige høring, hvor det er muligt at deltage i møder og høre mere om projektet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum