Endnu flere skal på fibernettet: Norlys styrker det kommercielle fokus i fiberforretningen med ny enhed
4.11.2024 06:00:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse
Norlys samler salg og produktudvikling i ny kommerciel enhed, som Mads Meldgaard Jensen hentes ind for at stå i spidsen for.

Den helt centrale opgave for Norlys’ fiberforretning bliver i de kommende år at få endnu flere danskere til at koble sig på fibernettet.
Derfor styrker og fokuserer fiberforretningen nu den kommercielle organisation ved at samle salg og produktudvikling i en ren kommerciel enhed, og til at stå i spidsen for den har Norlys netop ansat Mads Meldgaard Jensen, som også bliver en del af fiberforretningens øverste ledelse.
Mads Meldgaard Jensen kommer fra en stilling som leder af OpenNets marked- og produktafdeling, og har i de sidste seks år været en central figur i opbygningen af OpenNets kommercielle forretning. OpenNet udbyder en samarbejdsmodel og platform, som forbinder internetudbydere med fibernetejere, og her har han opbygget et bredt netværk hos danske fibernet og ved de forskellige internetudbydere i markedet.
- Det, at Mads kommer fra Norlys' datterselskab OpenNet, betyder, at han allerede har et godt kendskab til vores forretning. Sammen med hans indgående kendskab til telco-branchen og erfaringer med salg- og produktudvikling er der tale om en markant profil, som vil kunne bidrage med at udvikle vores fibernet og gøre det attraktivt for endnu flere danskere, siger Carsten Bryder Thejls.
I dag har 880.000 danskere adgang til en fiberforbindelse fra Norlys, og mere end halvdelen af dem har allerede har grebet muligheden for at få en lynhurtig og fremtidssikret internetforbindelse fra en af de 13 forskellige internetudbydere på Norlys’ fibernet.
Indsigt fra både netejere og internetudbydere
Før sin tid i OpenNet har Mads Meldgaard Jensen arbejdet med produktudvikling i TDC Wholesale og som ansvarlig for engrossalg i det daværende Eniig, som i 2019 fusionerede med SE og blev til Norlys.
Det er derfor også en profil, der allerede har god indsigt i Norlys’ værdigrundlag, der nu er indtrådt i fiberforretningen.
- Det har været imponerende at følge Norlys’ massive udrulning af fibernet på sidelinjen, og nu skal vi bygge videre på den succes og få endnu flere til at koble sig på. Fra min tid i OpenNet har jeg haft nær kontakt med både netejere og internetudbydere, og jeg glæder mig til at bringe min viden og erfaring i spil, så vi for alvor kan forløse det enorme potentiale, som der ligger i Norlys’ fibernet, siger Mads Meldgaard Jensen.
Blå bog: Mads Meldgaard Jensen
- 2018 - 2024: Markeds- og Produktchef i OpenNet fra juni 2023. Før det commercial manager.
- 2016 – 2018: Partner ansvarlig i Eniig.
- 2010 – 2016: Kommerciel produktchef i TDC Wholesale.
- 2003 – 2010: Financial controller i TDC Finans fra 2006. Før det faktureringskonsulent.
- Uddannelse: cand.merc. fra Aarhus Universitet.
- Mads Meldgaard Jensen er 49 år og opvokset i Egå og bor til daglig i Aarhus med sin kæreste og deres hjemmeboende børn.
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder

Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Dyr gas sender elprisen over én krone i gennemsnit for første gang siden energikrisen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem september ligger den gennemsnitlige elpris over én krone per kilowatt-time for første gang i knap fire år. Hvis priserne fortsætter på samme niveau, tegner september til at blive en dyr måned for de danske elkunder.
Norlys’ kundeselskab henter erfaren teleprofil til bestyrelsen11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Helbo, der er teknologidirektør i hollandske VodafoneZiggo, er indtrådt i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab. Han kommer med stor international erfaring fra telebranchen og et stærkt fokus på teknologi, automatisering og kundeoplevelser.
Vindstille vejr og dyre gaspriser sender elpriserne i vejret10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne skal forberede sig på nogle af årets dyreste strømtimer torsdag aften. I de dyreste timer passerer den rene elpris nemlig 3 kr./kWh i både Vest- og Østdanmark.
Norlys vender mobilmarkedet på hovedet og gør fri data til standard1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september gør Norlys fri data til standard i alle nye private mobilabonnementer. I stedet for at vælge datapakke skal kunderne fremover vælge den hastighed på forbindelsen, der passer til deres behov.
August bød på de højeste elpriser siden energikrisen31.8.2026 07:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris tog et betydeligt hop i august, der endte med at blive den dyreste måned siden december 2022. Samtidig har de høje elpriser præget store dele af 2026, der ser ud til at blive det dyreste år siden energikrisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum