Mellemformer støtter op om det enkelte barn i folkeskolen
Elever i Billund Kommunes folkeskoler, som har brug for ekstra støtte for at gennemføre skoleforløbet, kan få tilbudt et fleksibelt undervisningstilbud, som kommunen kalder ”mellemformer”. Men hvad betyder det mere præcist? Få svaret her.

Den samlede kommunalbestyrelse i Billund Kommune har valgt at sætte endnu mere fokus på fleksible undervisningsformer, de såkaldte mellemformer, som kombinerer almenpædagogik og specialpædagogik. Med næste års budget afsætter kommunalbestyrelsen nemlig yderligere 1,6 mio. kr. hertil.
Der er tale om en fleksibel undervisningsform, hvor eleverne fastholdes i den almene undervisning, men tilbydes særlig støtte for at gennemføre skoleforløbet.
”Som hjemsted for Børnenes Hovedstad har vi høje faglige ambitioner på vores børn og unges vegne. Vi vil derfor gerne møde eleverne præcist dér, hvor de er. Og det gør vi bedst ved at tilbyde fleksible undervisningsformer, hvor formålet er, at flest mulig elever trives fagligt og socialt. Vi tilbyder derfor flere muligheder til eleverne, så de kan deltage i den almene folkeskole, mens vi tilgodeser og understøtter deres behov, så de undgår at skifte skole til et specialtilbud,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Mellemformerne gør almenområdet bredere på folkeskolerne i Billund Kommune ved at kombinere almenpædagogik og specialpædagogik, hvor kommunen afprøver forskellige metoder og organisering.
Fokus er på at skabe læringsmiljøer, som både retter sig mod almene elever og mod elever med behov for specialundervisning eller supplerende undervisning. Læringsmiljøer hvor alle elever, uanset behov, kan udvikle sig fagligt, socialt og personligt, og hvor der er forståelse og rummelighed overfor hinanden.
To veje for mellemformerne
Billund Kommune opererer med to overordnede måder at organisere mellemformerne på: Støtte, som er organiseret inden for klassens ramme, og støtte, der gives uden for klassen, f.eks. på et mindre hold. Begge mellemformer er til stede på alle kommunens skoler, men omfang kan variere over tid og fra skole til skole.
”Støtte inden for klassens ramme” er organiseret i stamklassen, hvor almenundervisningen bliver tilpasset med henblik på at imødekomme særlige undervisningsmæssige behov inden for klassens rammer. Der er tilknyttet en ekstra fagprofessionel samt evt. øvrige ressourcer til dette arbejde. Og det muliggør en højere grad af tilpasset undervisning i stamklassen til elever, der har brug for supplerende undervisning eller specialundervisning, gennem støttemuligheder og organiseringer.
”Støtte uden for klassens ramme” er organiseret som fleksible muligheder for, at elever, der modtager supplerende undervisning eller specialundervisning, bliver undervist i deres stamklasse og samtidig har mulighed for at modtage undervisning i en kortere eller længere periode på et mindre hold. Pauser bliver afholdt sammen med kammerater fra stamklassen, hvorfor vigtige sociale relationer bliver bibeholdt. Samtidig er der tilknyttet en eller flere fagprofessionelle til mellemformen.
Hvis du er i tvivl, om dit barn har behov for støtte, kan du kontakte det pædagogiske personale på dit barns skole. Det er nemlig skolelederen, der træffer beslutning om/visiterer til mellemformerne, og som forælder bliver du naturligvis inddraget i denne afgørelse.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Attraktiv storparcel udbydes i et af Grindsteds mest spændende nye byområder10.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er der en unik mulighed for at præge udviklingen af Grindsted. Her har Billund Kommune netop nu en storparcel på 29.827 kvadratmeter til boligudvikling i udbud. Den store projektgrund ligger i et byggemodnet område i Morsbøl omgivet af parcelhuse og grønne områder. Udbudsrunden løber frem til den 30. oktober kl. 12.00.
Nu ændres vigepligten ved Østergade i Grindsted9.10.2025 10:29:13 CEST | Pressemeddelelse
På mandag går arbejdet i gang med at ændre på vigepligtsforholdene i krydset mellem Østergade og Østre Alle ved rutebilstationen i Grindsted. Ved samme lejlighed ændres ensretningen på parkeringspladsen ved rutebilstationen.
Billund Kommune blandt landets bedste idrætskommuner7.10.2025 11:42:39 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune tager et pænt spring frem på listen og har fået en fjerdeplads i en netop offentliggjort undersøgelse fra Danmarks Idrætsforbund, som har undersøgt idrættens rammer og vilkår i landets kommuner forud for kommunalvalget 18. november.
Hele Danmarks regiment kommer forbi Billund til Blå Fest6.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Værnepligtige fra Den Kongelige Livgarde kommer til Billund i anledningen af Blå Fest. Her vil de gå parade i Billund Midtby og senere holde deres ikoniske Blå Fest om aftenen.
Sunde Skridt – nyt navn giver et bredere fokus på vægtproblemer29.9.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vægtklinikken under Billund Kommune har skiftet navn til Sunde Skridt og er flyttet til Sundhed og Træning på Sydtoften. Begge ændringer skal tydeliggøre, at madudfordringer hos børn ikke kun handler om vægt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum