CO2-udledningen fra nye biler i Danmark er faldet markant
25.10.2024 07:00:00 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at danske bilers CO2-udledning under kørsel knap er halveret over de seneste fem år, hvilket understreger den positive udvikling i den grønne omstilling af bilparken.

Den gennemsnitlige CO2-udledning for nye danske personbiler er faldet markant fra 116 gram CO2 pr. kilometer i 2020 til et gennemsnit på 63,6 gram i 2024. Dette svarer til en reduktion på 53 gram pr. kilometer over fem år. Faldet afspejler en øget andel af elbiler og en indsats for at reducere transportsektorens miljøpåvirkning.
"Den markante reduktion i CO2-udledningen fra nye biler viser tydeligt, at den grønne omstilling af bilparken for alvor er i gang. Det er et resultat af en stigende interesse for grønnere biler og nye, mere energieffektive teknologier," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Danmark har i oktober 2024 nået en vigtig milepæl med over 300.000 elbiler på vejene, hvilket markerer en betydelig fremgang i den grønne omstilling. Denne milepæl kom kun 9 måneder efter, at tallet for elbiler nåede 200.000, og afspejler den hastige udbredelse af elbiler. Samtidig har elbiler i år stået for knap 50 procent af nybilsalget. Denne udvikling bidrager markant til nedbringelsen af CO2-udledningen i transportsektoren, mens de nyeste benzin- og dieselbiler også bliver mere brændstoføkonomiske, hvilket yderligere reducerer den samlede miljøbelastning fra biler i Danmark.
“Elbilerne er blevet en central del af løsningen på at nedbringe CO2-udledningen i Danmark, og vi kan tydeligt se, at de teknologiske fremskridt virker. Bilindustrien arbejder målrettet på at gøre bilparken grønnere, og vi er glade for at kunne se, at det har en positiv effekt. For at fastholde momentum og nå Danmarks klimamål er det vigtigt, at politikerne genovervejer de kommende afgiftsstigninger på elbiler i 2026, så vi kan sikre, at omstillingen fortsætter i høj fart,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Udledningstallene er opgjort efter EU’s Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure (WLTP) der bl.a. opgør udledningen fra biler under kørsel.

Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkKristine VindKonsulentMobility Denmark
Tlf:31369066kbv@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Gengivelse af tal og statistik bedes kildeangivet: bilstatistik.dk
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Elbilerne buldrer frem i EU – nu skal politikerne levere!24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europæerne vælter ind i elbilerne, og mere end hver fjerde nye bil var elektrisk i august. Den grønne omstilling af bilparken er nu for alvor i gang i både Danmark og resten af Europa. Det stiller krav til politikerne om at sikre rammevilkår, der understøtter udviklingen.
Mobility Denmark udvider medlemskredsen med motorcykelimportører22.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brancheorganisationen Mobility Denmark udvider nu medlemskredsen til også at omfatte importører af motorcykler. Dermed samles endnu en del af den danske mobilitetssektor i organisationen.
Danskernes elbilfavoritter på vej til prisstigning pga. afgiftshop21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samme bil. Samme udstyr. Men op mod 28.000 kroner dyrere efter nytår. Hvis politikerne ikke griber ind i efteråret, står en række af danskernes mest populære elbiler til et markant afgiftshop 1. januar. En VW ID.4 kan blive omkring 10.000 kroner dyrere, mens en Tesla Model Y kan stige med næsten 28.000 kroner.
Forlig i sag om krænkende brug af bilmærkers logoer16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mobility Denmark og Dansk Bilforhandler Union har på vegne af en række medlemmer indgået forlig i sager om krænkende brug af flere bilmærkers logoer på forhandlernes hjemmeside i forbindelse med salg af brugte biler.
Brændstofpriser skyder i vejret og giver kø hos bilforhandlerne14.9.2026 12:05:07 CEST | Pressemeddelelse
Benzin- og dieselpriserne nærmer sig 20 kr. Nu overvejer flere danskere, om en elbil kan spare dem for den dyre tur til tankstationen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum