3.600 ansøgninger om julehjælp på ét døgn
Den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark har oplevet en ansøgerstorm fra økonomisk trængte børnefamilier, der søger om julehjælp

Aldrig nogensinde før har den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark oplevet så stor interesse for julehjælp, som da der blev åbnet for ansøgninger i denne uge.
Bare få minutter efter, at økonomisk trængte familier kunne sende deres ansøgninger om hjælp til julemad og gaver afsted, tikkede de første ansøgninger ind. I løbet af det første døgn har Blå Kors Danmark modtaget 3.600 ansøgninger om julehjælp.
Det er 20 procent flere end i 2023, som allerede dengang var rekordmange, fortæller generalsekretær Morten Skov Mogensen:
"Det er en voldsom stigning, vi oplever, og det er stærkt bekymrede, at så mange ser sig nødsaget til at sidde klar for at søge om julehjælp. Det vidner om, hvor pressede mange familier er økonomisk."
"Mens det for mange handler om Halloween og udklædning i øjeblikket, så er der familier, som allerede nu er bekymrede for julen. De er bekymrede for, hvordan de skal få det hele til at hænge sammen, og de håber, at de kan få hjælp til at skabe en god jul for deres børn," fortsætter han.
Blå Kors Danmark uddeler julehjælp til familier, hvor forældrene er på overførselsindkomst og har hjemmeboende børn under 18 år. Julehjælpen består af et gavekort på 700 kroner til dagligvarekæden Lidl.
I 2023 søgte 18.426 familier om julehjælp gennem Blå Kors, hvilket er 52 procent flere end i 2022 og dermed det højeste antal ansøgninger nogensinde.
Med de mange ansøgninger i løbet af det første døgn, tyder det på, at der igen i år kommer mange ansøgninger om julehjælp. Derfor håber generalsekretær Morten Skov Mogensen, at flere virksomheder, fonde og private vil støtte julehjælpen, så endnu flere familier kan få hjælp til julen.
"Vi vil gerne kunne hjælpe så mange familier som muligt, men det er ingen hemmelighed, at det bliver svært, hvis vi får ligeså mange ansøgninger som de seneste par år. Vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, så vi kan samle flere penge ind. Alle beløb tæller i den sammenhæng. Intet er for småt."
Sidste frist for at søge om julehjælp hos Blå Kors Danmark er den 21. november kl. 12.
Kontakter
Morten Skov MogensenGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:40 41 12 30msm@blaakors.dkAnette HelligsøKommunikationsmedarbejder i Blå Kors Danmark
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny måling: Hver fjerde dansker siger nej til alkohol før 18 år30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny Voxmeter-måling viser, at 25 procent af danskerne mener, man først bør drikke alkohol som 18-årig. Det er et positivt tegn på, at flere ønsker at ændre alkoholkulturen, lyder det fra Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Sommerlejre giver børn og unge et pusterum fra hverdagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren deltager knap 200 børn og unge fra hele landet i Blå Kors Danmarks ferielejre. Lejrene skal give deltagerne oplevelser fyldt med tryghed, nærvær og nye venskaber.
Nyt tilbud til børn i Horsens16.6.2025 10:52:58 CEST | Pressemeddelelse
I Horsens kan børn i alderen 7 til 12 år, som har det svært, få et pusterum fra hverdagen i en nystartet gruppe af Stjernestunder. Den første udflugt er den 21. juni, og det er gratis at deltage.
Ny måling: Flertal vil hæve aldersgrænsen for alkohol2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fem danskere er klar til at hæve aldersgrænsen for salg af alt alkohol til 18 år ifølge ny undersøgelse. Det kommer i en tid, hvor danske unge igen er blevet kåret som europamestre i druk.
Frivillige samlede 81.116 kr. ind til børn i misbrugsramte familier19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige fra Barnets Blå Hus Vesthimmerland solgte kaffe og kage ved blomsterudstillingen “Naturens Stemme - Forfald” i Aars - og samlede 81.116 kr. ind til børn og unge, der vokser op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum