AI kan nu være vores øjne og ører i skoven og under vandet

Naturen har det svært globalt set. Vi står midt i den sjette masseuddøen og vi mister dyrearter med samme hastighed, som vi gjorde da dinosaurerne uddøde. Derfor er behovet for grundig overvågning af dyrelivet på kloden stort,for at kunne beskytte og bevare de truede arter.  

I en ny perspektiverende forskningsartikel  udgivet i det velansete videnskabelige tidsskrift Science argumenterer forskere fra Biologisk Institut på Københavns Universitet for, at brugen af kunstig intelligens og såkaldt bioakustik er vejen frem. Bioakustik er studiet af dyrelyde og er en effektiv metode til at monitorere dyreliv.

Forskergruppen bag Science-artiklen er samme gruppe, der gennem de sidste par år har udviklet en AI-metode, der kan afkode grises sprog. En metode, som også kan bruges til at identificere andre dyr i naturen. Ved hjælp af AI kan forskerne således analysere enorme mængder lydoptagelser på kort tid og opnå mere præcise målinger af, hvordan det står til med vores dyrebestande i økosystemer overalt i verden.

"Metoden giver os mulighed for at skelne dyrelyde fra hinanden og opdage arter i tætte skovområder eller under vandet, hvor eksempelvis kameraer ofte ikke er særlig praktiske," forklarer postdoc Jeppe H. Rasmussen fra Biologisk Institut, som er en af forskerne bag artiklen.

Kan bruges på tværs af arter og dyregrupper

I praksis fungerer overvågningen ved at forskerne placerer mikrofoner med optagere i naturen, som registrerer dyrelyde kontinuerligt over flere måneder. Optagelserne bliver bagefter analyseret med kunstig intelligens, der bruger forskernes algoritme til at identificere dyrene baseret på deres unikke lyde.

”AI omdanner lydklippene til en slags "billeder" af lyden, som vi kan bruge til at klassificere arterne og identificere, hvilke og hvor mange dyr der er til stede - alt sammen uden behov for menneskelig indgriben. Det gør det muligt at behandle store mængder data hurtigt og præcist, fremfor at et menneske skulle gennemlytte optagelsen og forsøge at skelne dyrearterne fra hinanden,” forklarer Jeppe H. Rasmussen.

Den kunstige intelligens skal blot trænes til at genkende den dyreart, som man vil overvåge ud fra virkelige optagelser af den. Og ifølge Jeppe H. Rasmussen er anvendelsesmulighederne store. For kort tid siden testede forskere metoden på fugle og frøer i Malaysia med gode resultater til følge.

”I et nyligt studie i Malaysias tropiske skove blev AI-metoden brugt til at identificere 34 ud af 39 fugle- og frøarter, og det er en hidtil uset høj succesrate, som viser metodens potentiale i vanskeligt tilgængelige miljøer,” siger Jeppe H. Rasmussen.

Forskeren arbejder i øjeblikket også på flere andre projekter, hvor AI og bioakustik bruges til at overvåge dyr. Blandt andet overvåger han hawaiianske munkesæler, som er faretruende tæt på at uddø med kun 1400 sæler tilbage i hele verden. Metoden hjælper også forskeren med at holde øje med den truede gråsæl, der efter mange års tilbagegang så småt er begyndt at vende tilbage til danske farvande. Forskeren planlægger også at bruge metoden på flagermusbestanden i Danmark, som er fredet af EU-direktiver.     

Ifølge lektor Elodie F. Briefer markerer fremskridtet begyndelsen på en ny æra inden for naturbeskyttelse, hvor avancerede metoder hjælper os med at forstå og beskytte planetens mangfoldige dyreliv.

"At kunne registrere arter uden at forstyrre deres levesteder er et gennembrud inden for naturbevarelse. Teknologien er allerede blevet anvendt i marine økosystemer og bymiljøer, og vi forventer, at AI-baseret bioakustik vil blive afgørende for fremtidens biodiversitetsbeskyttelse," siger Elodie F. Briefer.