Erhvervshus Sjælland

Scangrading sikrer sukker i høj kvalitet med AI – nu vil de markere sig på det tyske marked

Del

Hvad der startede som viden om AI, fiskeri og sukkerproduktion, er i dag blevet til en førende udvikler af kvalitetssikring til sukkerindustrien. Nu satser Scangrading i Sakskøbing på det tyske marked.

Fra venstre: Eydfinn Egholm, Simon Hansen, Mikkel Wesselhoff, Line Fossing Riel og Janus Egholm
Fra venstre: Eydfinn Egholm, Simon Hansen, Mikkel Wesselhoff, Line Fossing Riel og Janus Egholm

For cirka 20 år siden fik Janus Egholm og hans far, Eydfinn Egholm, en idé. Hvad hvis man kunne kombinere Janus’ store viden om kunstig intelligens med Eydfinns mangeårige erfaringer fra produktion i fiskeindustrien og om sukkerfabrikker? Det blev starten på et væksteventyr for det, der i dag er Scangrading i Sakskøbing. 

Under besøget af Erhvervshus Sjællands direktør, Line Fossing Riel, sammen med Simon Hansen, borgmester i Guldborgsund Kommune, og Mikkel Wesselhoff, adm. direktør i Business Lolland-Falster, viser Janus Egholm stolt et af deres produkter frem. 

“Vi udvikler og producerer udstyr og software til kvalitetssikring på sukkerfabrikker. Vores teknologi tager billeder af sukkerkornene for at sikre kvaliteten. Den kan bl.a. påpege, om sukkerkornene har den rigtige størrelsesfordeling, eller hvis der er uønskede partikler i sukkeret. Det er vigtige data, fordi det vil påvirke hele leverandørkæden, hvis der er afvigelser, og det kan i sidste ende koste dyrt,” fortæller Janus Egholm, som i dag er direktør i virksomheden. 

Ved besøget falder snakken blandt andet også på det tætte samarbejde, som Scangrading har haft med Erhvervshus Sjælland over de sidste fem år. 

"Vi er meget glade for den sparring, vi har fået fra Erhvervshus Sjælland. De har fulgt os i flere år, givet os brugbare input til vores eksport og hjulpet os med de områder, hvor vi ikke er stærke, så vi kan fokusere på det, vi er bedst til – udvikling og AI. Det har bidraget til, at vi kan fokusere på den vej vi skal gå, og nu er kommet godt ind på det tyske marked," siger Janus Egholm. 

Besøget glædede også borgmester i Guldborgsund Kommune, Simon Hansen: 

“Det er dejligt at vi har dygtige højteknologiske virksomheder i kommunen med så stort potentiale. Jeg synes, det er inspirerende at opleve, hvordan Scangrading har udviklet sig lokalt og nu marcherer ind på det tyske marked – sådanne virksomheder er vigtige for vores kommune,” siger Simon Hansen. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Fra venstre: Eydfinn Egholm, Simon Hansen, Mikkel Wesselhoff, Line Fossing Riel og Janus Egholm
Fra venstre: Eydfinn Egholm, Simon Hansen, Mikkel Wesselhoff, Line Fossing Riel og Janus Egholm
Download

Om Erhvervshus Sjælland

Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.

Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.

Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.

Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk 

Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland

Dynelectro sætter Danmark på verdenskortet for lagring af grøn energi8.11.2024 06:00:00 CET | Nyhed

De seneste seks år har Dynelectro udviklet, testet og produkt-modnet verdens mest kost-effektive Power-to-X -løsning til at gemme grøn energi. Med deres elektrolyse-løsning konverteres op mod 90 procent af den tilførte elektricitet til brint, uden at man går på kompromis anlæggets levetid. Næste år går de i kommerciel skala og bliver dermed en afgørende spiller i Danmarks udvikling af grøn energi.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye