Førstegangskøberne er for alvor tilbage
BAROMETER: Højeste niveau ’debutanter’ blandt boligkøberne i mere end et år og næsthøjeste andel siden april 2019 :: Se regionale tal for boligkøbsplaner
De såkaldte førstegangskøbere, dem der er på udkig efter deres første ejerbolig, har igen fået mod på tilværelsen.
Gruppen udgør ved indgangen til oktober næsten halvdelen, 47 %, af danskerne med købsplaner det kommende halve år.
Det viser Home Køberbarometer, som udarbejdes af analysevirksomheden YouGov for ejendomsmæglerkæden Home med over 2.000 svar fra et repræsentativt udsnit af danskerne.
Det er det næsthøjeste niveau siden kvartalsmålingen begyndte i april 2019 – kun overgået af juli 2023. Her var andelen af dem, der havde planer om deres første boligkøb oppe på 49 %.
Vigtige for boligmarkedet
”Det er dejligt at se, at førstegangskøberne igen udlever deres planer om boligkøb, for de er vigtige for at holde gang i boligmarkedet,” siger senior kommunikationskonsulent og talsperson i Home Michael Dalsager og uddyber:
”Når de køber en lejlighed eller et hus, betyder det, at ejerne her kan komme videre til en anden bolig, så på sigt betyder det, at flere handler kommer i hus.”
For de 23 målinger, der har været de seneste fem år, med ca. 6.700 besvarelser, ligger den gennemsnitlige andel af førstegangskøbere på 44 %, viser YouGov og Homes Køberbarometer.
Ifølge Home er der flere mulige årsager til, at andelen er lidt højere i øjeblikket.
Rentefald hjælper på vej
Først og fremmest er renten faldet de seneste måneder.
”Det har mange ventet på, og det har givet en del boligkøbere det skub, de havde brug for til at tage næste skridt,” siger Homes analytiker og peger på, at renten har ekstra stor betydning for førstegangskøberne, fordi de typisk ikke har en opsparing med sig ud over til udbetalingen, og dermed skal låne til det meste af det nye hjem.
Så når det især er de yngre købere, der melder sig på banen nu, sker det efter en periode, hvor mange har udskudt deres boligdrømme gennem længere tid.
”Der er et opsparet boligbehov, men de unge har vist sig at være dygtige til at spare op i mellemtiden, og mange af dem har godt styr på økonomien og kan opfylde de krav, bankerne stiller, når der skal lånes til det første hjem,” lyder vurderingen.
Flere familier med småbørn søger
Det aktuelle køberbarometer viser, at de unge familier, det vil sige familier, hvor yngste barn er under 7 år, er mest aktive på boligmarkedet.
Og som den eneste købergruppe går frem i målingen.
- 25 % af familierne har købsplaner i oktober mod 21 % i juli og 19 % i april.
- Der er altså en stigende tendens, der nærmer sig samme niveau, 28 %, samme tid for et år siden.
Generelt lavt niveau… men godt salg
Ved indgangen til årets sidste kvartal viser YouGovs Køberbarometer for Home også, at køberinteressen i 2024 fortsætter på et lavt niveau.
Gennemsnittet for alle målinger siden barometerets start i 2017 er 14 %.
Men kun lidt over 11 % af danskerne svarer i den nye måling, at de har planer om boligkøb de kommende seks måneder mod godt 12 % i de to tidligere målinger i år.
”I praksis er det et uændret niveau, men samtidig er salgstallene gode, så man kan sige, at folk køber bolig alligevel,” siger Michael Dalsager.
”Vi har en begrundet forventning om, at salget øges de kommende måneder på baggrund af yderligere rentefald og prognoser om stigende boligpriser fra både regeringen og Nationalbanken,” slutter han.
I år ligger salget af boliger foreløbig ca. 9 % foran sidste års salg. Fra august til september steg boligsalget godt 8 % ifølge Boligsiden.
Oktober-salget også tegner godt, viser Homes salgstal.
- I regionerne ligger andelen af købere på mellem 10-13 %. Størst er andelen i Hovedstaden og i Syddanmark.
---
Home Køberbarometer for okt. 2024
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2121 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 8. - 18. oktober 2024
Kilde: Home og YouGov
Landsplan: Har du planer om at købe bolig inden for det næste halve år? | |
Base (alle adspurgte) | 2121 |
Ja (NET) | 11,4% |
Ja, hus/rækkehus | 5,4% |
Ja, lejlighed | 4,5% |
Ja, sommerhus/fritidsbolig | 1,8% |
Ja, anden type bolig | 1,3% |
Nej | 88,6% |
Totalsum | 101,6% |
Regioner: Har du planer om at købe bolig inden for det næste halve år?
Hovedstaden | Sjælland | Syddanmark | Midtjylland | Nordjylland | |
Base | 675 | 306 | 444 | 481 | 215 |
Ja (NET) | 13% | 10% | 13% | 10% | 10% |
Ja, hus/rækkehus | 5% | 5% | 7% | 6% | 4% |
Ja, lejlighed | 6% | 3% | 5% | 3% | 4% |
Ja, sommerhus/fritidsbolig | 2% | 2% | 1% | 2% | 1% |
Ja, anden type bolig | 1% | 1% | 1% | 2% | 0% |
Nej | 87% | 90% | 87% | 90% | 91% |
Totalsum | 102% | 101% | 102% | 102% | 100% |
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Links
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Hjem til jul: Københavnere og nordjyder har længst23.12.2024 08:08:43 CET | Pressemeddelelse
68 kilometer kører folk i snit hvis de skal på julevisit - hør hvor mange danskere der helst holder jul hjemme i ny undersøgelse fra Home og YouGov
Juletrafik: Så langt har familierne 'hjem til jul' i din region20.12.2024 06:04:03 CET | Pressemeddelelse
Jul i mandtal: Transporten sker mest i egen bil, men toget haler lidt ind – københavnere og nordjyder skal længst, mens østjyder har kortest hjem til jul, viser rundspørge fra Home og YouGov
En åben dør juleaften: Hver 5. dansker er klar til at invitere fremmede indenfor19.12.2024 11:59:56 CET | Pressemeddelelse
Julevenner i rekord: I ny undersøgelse fra Home og YouGov melder mange sig klar til at dele juleaften med en fremmed. Hør hvordan du kan blive 'juleven'
Boligsalget 2024 har kurs mod 85.000 handler19.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det tegner til en stærk afslutning på boligåret 2024 og en god start på det nye år, vurderer Homes administrerende direktør/CEO i en kommentar til Boligsidens tal for handler i november
Stigende priser – i halen på flere fremvisninger og flere handler12.12.2024 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Kommentar til Boligsiden prisstatistik: Flere købere er på boligjagt, og det betyder flere handler med deraf stigende priser, vurderer Homes administrerende direktør/CEO Martin Wiesener
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum