Vigtigt med høje ambitioner på de unges vegne
Alle unge skal have muligheden for at blive en del af uddannelses- og arbejdsfællesskabet, og derfor hilser KL det nye partnerskab Ungeløftet velkommen. Det er vigtigt, at alle tager ansvar og har høje ambitioner på de unges vegne, lyder det fra Peter Rahbæk Juel.
Alt for mange unge står uden job eller uddannelse. Og mange af dem har fx psykiske udfordringer med i bagagen. Derfor er der brug for en særlig indsats, hvis det skal lykkes at få flere med i uddannelses- og arbejdsfællesskabet.
Derfor hilser KL den nye aftale om Ungeløftet velkommen.
”Det er godt, at der er høje ambitioner på de unges vegne. De ambitioner deler vi i kommunerne i den grad. Hvis vi skal lykkes med at få flere unge til at blive en del af det store fællesskab, kræver det nemlig, at alle parter tager ansvar. Derfor er det også rigtig godt, at Ungeløftet bliver et partnerskab på tværs af kommuner, virksomheder og civilsamfundet. Vi glæder os til at indgå i partnerskabet,” siger Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.
Der er allerede gode eksempler på partnerskaber i mange kommuner, som kan minde om de foreslåede lokale partnerskaber i Ungeløftet, fx Ungegarantien, NExTWORK, Fodbold For Fremtiden, Aulum Milen, Vindmøllen mv. Og derfor glæder Peter Rahbæk Juel sig også over, at Ungeløftet kan bygge oven på de allerede eksisterende initiativer og projekter, der er i kommunerne.
Vigtigt at bygge videre på gode erfaringer
Næsten halvdelen af de unge i målgruppen har psykiske udfordringer. Og derfor giver det ifølge udvalgsformanden god mening, at midlerne fra kontanthjælpsaftalen målrettes de beskæftigelsesrettede og tværsektorielle IPS- og Flere unge skal med-indsatser.
”Vi har rigtig gode erfaringer med de indsatser i kommunerne, hvor fx unge med svære sindslidelser får en støttende hånd i ryggen ude på arbejdspladserne. Det giver god mening, at vi nu får mulighed for at sætte endnu mere skub under de håndholdte indsatser. For det er dét, der virker,” siger Peter Rahbæk Juel, der også kvitterer for, at aftalepartierne har øje for at gøre det mindre administrativt tungt for kommunerne at søge midlerne ved at slå puljerne sammen.
Uforståelige besparelser
KL-udvalgsformanden opfordrer dog til, at man genovervejer de besparelser på 3 mia. kr., der er lagt op til i den kommende beskæftigelsesreform, da det vil gå ud over de indsatser, kommunerne kan give unge uden job og uddannelse.
”På den ene side valgte man med aftalen om Arne-pensionen at spare et betydeligt beløb på ungeindsatsen. Og det samme lægger man op til med beskæftigelsesreformens besparelse på 3 mia. kr. På den anden side ønsker man nu en styrket indsats over for denne gruppe med Ungeløftet. Det er paradoksalt. Vi står med en stor gruppe mennesker, som vi har brug for, at vi sætter alle sejl ind for at hjælpe. Så nytter det ikke noget, at man sparer løs med den ene hånd,” siger Peter Rahbæk Juel.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Nyt udspil om kollektiv trafik: Danmark skal hænge sammen20.12.2024 07:34:02 CET | Pressemeddelelse
Det skal være attraktivt at bo, leve, arbejde, uddanne sig og drive virksomhed i alle dele af landet. Det skal den kollektive trafik være med til at understøtte. Derfor foreslår KL en helt ny model, hvor kommunerne og staten er ene om at have ansvaret.
Aarhus Kommune vil stå i spidsen for EU-projektet LIFE ACT13.12.2024 13:29:27 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Kommune og KL er klar til at stille sig i spidsen for at sikre, at vigtige EU-midler til klimatilpasning fortsat kommer de danske kommuner til gavn. Klimatilpasningen laves lokalt.
Beredskaberne skal rustes bedre til klima, cyberangreb og grøn teknologi10.12.2024 14:16:13 CET | Pressemeddelelse
Der er brug for mere materiel, mere uddannelse og flere øvelser til de kommunale beredskaber samt en grundig analyse af fremtidens behov, hvis vi skal skabe tryghed for danskerne, lyder det fra KL forud for forhandlinger om en beredskabsaftale.
Peter Rahbæk Juel bliver KL’s nye næstformand6.12.2024 12:42:18 CET | Pressemeddelelse
En række rokeringer i KL’s bestyrelse og udvalg er på plads.
Styrk vores alle sammens sikkerhed – styrk det kommunale beredskab2.12.2024 07:04:36 CET | Pressemeddelelse
De kommunale beredskaber er i frontlinjen, når det kommer til danskernes sikkerhed. Derfor skal de også fremtidssikres og gøres stærkere, mener KL, som i et nyt udspil giver 5 anbefalinger til hvordan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum