KL

Regler for eftervederlag bør harmoniseres 100 procent

Del

KL’s formand Martin Damm undrer sig over, at regeringen ikke har valgt at harmonisere reglerne for eftervederlag 100 procent for borgmestre, folketingspolitikere og ministre.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde har tirsdag meldt ud, at borgmestre og regionsrådsformænd fra næste valgperiode vil blive modregnet i eftervederlag, hvis de stopper på posten, fordi de har fået nyt job. De nye regler for modregning vil dermed flugte med dem, som i dag gælder for folketingsmedlemmer og ministre.

KL’s formand undrer sig dog over, at man ikke har valgt at harmonisere reglerne fuldt ud.

Det betyder, at der stadig er forskel på eftervederlagets størrelse. Borgmestre kan således højest få 12 måneders vederlag, mens folketingsmedlemmer kan få 24 måneder og ministre 36 måneder.

Samtidig er der også stadig forskel på optjeningsperioden. Det betyder, at mens en borgmester, der har siddet i én valgperiode (4 år) har ret til 6 måneders eftervederlag, så skal et folketingsmedlem blot have siddet i Folketinget 1 år for at have ret til 6 måneders eftervederlag. Og en minister skal blot have været minister i 1 måned for at have ret til 6 måneders eftervederlag.

”Når nu man er i gang med at ændre på tingene, så kan det undre, at man ikke har valgt at harmonisere reglerne 100 pct. Borgmestre, folketingspolitikere og ministre er alle fuldtidspolitikere, som lægger krop og sjæl i deres job. Men vi må jo så konstatere, at et folketingsflertal åbenbart synes, at vilkårene skal være dobbelt så gode for folketingspolitikere og tre gange så gode for ministre i forhold til borgmestrene,” siger KL’s formand Martin Damm.

Kontakter

Om KL

KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.

Læs mere: www.kl.dk

Følg pressemeddelelser fra KL

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KL

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye