3.400 borgere i Silkeborg har farlig lungesygdom uden at vide det
På landsplan anslås det, at 400.000 danskere har lungesygdommen KOL. Men mange har sygdommen uden at vide det. Det sætter Lungeforeningen fokus på til årets Lungedag, den 20. november, hvor vi sammen med sundhedsprofessionelle i hele landet afholder arrangementer, hvor man kan få information om eller tjekket lungerne.
Både mænd og kvinder rammes af KOL. I Danmark anslås det at ca. 400.000 har KOL, men kun 160.000 ved, at de har sygdommen. I Silkeborg har 2.275 borgere KOL, og det svarer til, at 3.416 borgere i Silkeborg har KOL uden at vide det.
KOL er den enkeltsygdom flest dør af i Danmark, og i gennemsnit dør 10 danskere hver dag på grund af KOL. Men jo tidligere sygdommen findes, jo bedre et liv kan du leve med din sygdom, og derfor er det vigtigt, at du reagerer på tegnene på lungesygdom. Det er der desværre mange, der ikke gør.
En undersøgelse Lungeforeningen har fået gennemført viser, at 2 ud af 3 af de danskere, der har symptomer på lungesygdomme, ikke reagerer på dem. De går ikke til lægen og undskylder symptomer med, at de er blevet ældre eller er kommet i dårlig form, og det er rigtigt alvorligt. Det skyldes givetvis, måden KOL udvikler sig på. Det sker langsomt over mange år. Symptomerne er, at du lettere bliver forpustet eller får langvarig hoste, at du får en mere pibende eller hvæsende vejrtrækning, eller får gentagne lungeinfektioner fx lungebetændelse.
I Lungeforeningens kampagne Hiv, Host, Hvæs i forbindelse med Lungedagen, sammenligner vi vores lunger med en bil. Hvis din bil hostede, hev efter vejret eller havde en hvæsende lyd, så ville du gøre noget ved det og få den på værksted. På tilsvarende vis, skal dine lunger til tjek hos lægen, når du over længere tid hoster, hiver efter vejret eller har en hvæsende vejrtrækning.
Vi opfordrer alle i Silkeborg og det omkringliggende område til at deltage i Lungedagen. I Silkeborg kan du onsdag den 20. november få tjekket din lungefunktion kl. 08:30 til 15:00 på Silkeborg Sygehus, Klinik for lungesygdomme, Falkevej 1, 8600 Silkeborg.
Nøgleord
Kontakter
Jeppe KragChef for Public AffairsPolitik og viden
Tlf:30636651jk@lunge.dkCharlotte LarsenTeamleder for kommunikationKommunikation
Tlf:41612629cl@lunge.dkBilleder
Links
Fakta om KOL
KOL er en forkortelse for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Det er en sygdom, hvor luftvejene forsnævres, og lungevævet bliver nedbrudt efterhånden, som sygdommen forværres.
Både mænd og kvinder rammes af KOL. I Danmark anslås det at ca. 400.000 har KOL, men mere end halvdelen ved det ikke. KOL er den enkeltsygdom der er årsag til flest dødsfald i Danmark, og i gennemsnit dør 10 mennesker på grund af KOL hver dag.
KOL kan ikke helbredes, når man først har sygdommen. Men man kan mindske mange af sygdommens symptomer og generende følger ved at holde op med at ryge, være fysisk aktiv og tage inhalationsmedicin. Jo før man opdager KOL og bremser faldet i lungefunktion, jo bedre. Tabt lungefunktion kan nemlig ikke genvindes.
På www.sundhed.dk kan man finde generelle informationer om sygdommen, dens symptomer, behandlingsformer og forebyggelse.
Fakta om lungesygdomme
Omkring 700.000 danskere lever med en lungesygdom i Danmark, men alt for mange ved det ikke. De to hyppigste lungesygdomme i Danmark er astma og KOL.
Der findes også en lang række mere sjældne lungesygdomme som lungefibrose, Alfa-1 antitrypsin mangel og bronkiektasier. Udfordringen ved kroniske lungesygdomme er, at symptomerne kan virke harmløse eller bortforklares med dårlig form eller alder.
Få mere viden om lungesygdomme på www.lunge.dk og www.sundhed.dk.
Om Lungeforeningen
Lungeforeningen kæmper for et samfund, hvor flere har sunde lunger for livet.
Mere end 700.000 børn og voksne er syge i lungerne
- Antallet af astmaramte er tredoblet på 50 år
- Danmark er det land i EU, hvor flest dør af KOL
- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn og unge voksne i den vestlige verden, og i Danmark har ca. 300.000 astma, heraf 150.000 børn
Det skal vi for alt i verden ændre.
Vi arbejder for færre lungesyge i befolkningen og et bedre liv for mennesker med en lungesygdom tæt inde på livet
Følg pressemeddelelser fra Lungeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lungeforeningen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum