Boligredegørelsen 2024 er landet
Københavns befolkning vokser, men byggeriet halter efter. Det viser årets boligredegørelse, der sætter det københavnske boligmarked og -behov under lup.

Prisen på ejerboliger i København er de seneste ti år steget betydeligt i forhold til resten af Danmark. Det skyldes blandt andet, at der i perioden er bygget dobbelt så mange private udlejningsboliger som ejerboliger, viser årets boligredegørelse.
Det udfordrer især førstegangskøbere. Vil man købe en lejlighed på 60m2 til 3 mio. kr., kræver det en samlet årsindkomst på min. 740.000 kr. Gennemsnitsindkomsten blandt alle københavnere er 385.000 kr. Det kræver altså tæt på det dobbelte af gennemsnitsindkomsten i København at købe 60 m2 bolig for førstegangskøbere.
”København skal være en blandet by, hvor man har råd til at bo hele livet - uanset om man er studerende, børnefamilie eller pensionist. Men vi har en kæmpe udfordring med boliger i København - det ser vi igen sort på hvidt. Hvis ikke vi både får bygget flere andelsboliger, almene- og ejerboliger, så er jeg alvorligt bekymret for, at der i fremtiden ikke vil være boliger, der er til at betale for alle,” siger overborgmester Lars Weiss (S).
Siden 2006 er antallet af familier - forstået som børnefamilier, enlige og par uden børn - steget med 90.000, men der er kun opført boliger til omkring 60 procent af dem. Dertil kommer, at København ventes at vokse med knap 120.000 nye borgere frem mod 2060. Det skaber et behov for 81.000 flere boliger.
”Vi skal have bygget flere billige boliger, så vi ikke ender med, at København bliver en rigmandsghetto. Men vi skal også bygge på nye måder til en ny slags fællesskaber, så flere kan gå sammen om at skabe det byggeri, de gerne vil have og et byggeri, der er til at betale, så det ikke blot er de store ejendomsdevelopere, der bygger alt i København,” siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).
Overborgmester vil fremme bofællesskaber
Som noget nyt stiller boligredegørelsen også skarpt på ældres boligsituation. Tallene viser en tendens til, at ældre i gennemsnit bor på flere kvadratmeter end yngre. I hver femte bolig på over 100m2 bor der en person over 60 år. Og selvom de fleste ældre er tilfredse med deres store bolig, så vil hver femte gerne flytte på et tidspunkt.
Et alternativ til den store bolig er bofællesskaber. Godt halvdelen af de adspurgte ældre i boligredegørelsen er nemlig interesserede i at bo i bofællesskab, og knap en fjerdedel foretrækker ligefrem at flytte i bofællesskaber frem for andre boligformer. Derfor vil overborgmester Lars Weiss fremme bofællesskaber:
”Bofællesskaber er vigtige for, at København også i fremtiden er en by, man kan bo i hele livet. Det giver fællesskab og samvær at bo tæt sammen som ældre såvel som unge københavnere, og det kan fungere som et vigtigt værn mod ensomhed blandt ældre. Derfor skal vi gøre det lettere at etablere senior- og aldersblandede bofællesskaber,” siger han.
Lars Weiss vil i forbindelse med den kommende Kommuneplan 2024 arbejde for nye og mere fleksible rammer for etablering af bofællesskaber.
Fakta fra boligredegørelsen 2024
- Der er ca. 345.000 boliger i Københavns Kommune: 19,1 pct er almene boliger, ca. 30 pct. er private udlejningsboliger, ca. 22 pct. er ejerboliger og 28,2 pct. er andelsboliger.
- Frem mod 2060 ventes København at vokse med knap 120.000 nye borgere. Det giver et forventet behov for 81.000 nye boliger, men dertil kommer et efterslæb i boligbyggeriet efter finanskrisen.
- Kun omkring hver tiende nye bolig, der er blevet opført de sidste ti år har været almen. Samtidig udgør andelsboliger kun cirka én procent af det samlede boligbyggeri de sidste ti år.
- Prisen på ejerboliger er steget med 86 pct. de seneste ti år, mens det i landet som helhed er steget 69 pct.
- Om 10 år forventes der at være 22 pct. flere 65-79-årige og 51 pct. flere +80-årige i København. 60+årige bor i husstande, der er 20 m² større pr. person end 30-59-årige og i hver femte bolig på over 100 m2 i København, bor der en 60+årig.
- Langt de fleste velfærdsmedarbejdere, der arbejder i København, bor også i København. Og sådan har det været de seneste 15 år. Og flere velfærdsmedarbejdere pendler ud af byen end ind.
Hent og læs hele boligredegørelsen nederst her.
Nøgleord
Kontakter
Overborgmester Lars Weiss via pressekonsulent Nikolai Evereth Hansen, mail p33u@kk.dk eller tlf. 4044 7446
Teknik og miljøborgmester Line Barfod via teknik- og miljøforvaltningens pressevagt på tlf. 2327 8090
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Flere og flere dumper dansk og matematik: Disse faktorer har betydning for at bestå27.6.2025 12:59:01 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal elever i de københavnske folkeskoler består ikke dansk og matematik i 9.klasse. En ny analyse fra Københavns Kommune udpeger hvilke faktorer, der kan have betydning for, om eleverne består.
For første gang: Nu rejser Københavns Kommune skov uden for kommunegrænsen24.6.2025 10:23:20 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere på året afsatte politikerne i Københavns Kommune 12 millioner kroner til at rejse skov uden for kommunegrænsen af klimamæssige hensyn. Nu er de første skove i gang med at blive rejst.
Danmarks første Copenhagen Sprint blev en cykelfest på tværs af ruten22.6.2025 17:39:53 CEST | Pressemeddelelse
Det første World Tour cykelløb trak mange tusinde tilskuere ud på ruten fra Roskilde til København. Både ryttere, publikum, vejr og vind var i topform, da Copenhagen Sprint løb af stablen den 21. og 22. juni.
Kom med til folkecykelløb i hjertet af København20.6.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Copenhagen Sprint ruller gennem byen den 21. juni, starter dagen med en fest for alle københavnere og besøgende. Kl. 11 byder overborgmester Lars Weiss velkommen til det store folkecykelløb, hvor folk i alle aldre får mulighed for at cykle på den lukkede 11 km lange rute – timer før verdenseliten skal dyste på samme strækning.
FCK hyldes på Københavns Rådhus19.6.2025 12:03:00 CEST | Presseinvitation
F.C. København har vundet Superligaen for 16. gang og sætter dermed ny rekord som den danske fodboldklub med flest mesterskaber - nogensinde. Det skal selvfølgelig fejres med flag og rådhuspandekager. Fejringen finder sted tirsdag d. 24. juni 2025 på Københavns Rådhus. Fodboldfans og pressen er velkomne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum