Danmarks Frie Forskningsfond

575 millioner kroner giver ny dansk forskning flyvehøjde

Del

Fra kvantefysik til etnografiske feltstudier. Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 575 millioner kroner til fri forskning til 192 nye, excellente forskningsprojekter på tværs af de videnskabelige hovedområder.  

Velfærdssystemets udvikling, og hvordan vi klager over det. Sammenhængen mellem genetiske variationer, fysisk aktivitet, overvægt og helbred hos børn og unge. En mere effektiv nedbrydning af mikroplast. Det er blot et lille udpluk af de mange nybrudsskabende forskningsidéer, som Danmarks Frie Forskningsfond har givet midler til under virkemidlet DFF-Forskningsprojekt1.

Se alle 192 nye forskningsprojekter her.

”Det er altid en stor dag, når vi uddeler midler til fri forskning. Det er her de bedste hjerners bedste idéer får mulighed for at blive til virkelighed – til gavn for dansk forskning og for samfundet i det hele taget. Det er den frie forsknings styrke, at vidt forskellige projekter i både tema og metode alle stræber mod at gøre fremtiden og vores liv bedre,” siger Søren Serritzlew, formand for bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond.

Læs casen: Hvornår bliver klimaaktivismen for radikal?

Den frie forskning

DFF-Forskningsprojekt1, også kendt som FP1, støtter den frie, forskerinitierede forskning på tværs af alle videnskabelige hovedområder.

Formålet med DFF-Forskningsprojekt1 er at fremme kvaliteten af dansk forskning. Alle ansøgninger er blevet bedømt af et af fondens fem faglige råd, og de 192 udvalgte projekter er kendetegnet ved et højt fagligt niveau af international kvalitet.

Fakta om uddelingen af DFF-Forskningsprojekt1

Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget 1.563 ansøgninger, og der er uddelt 575 millioner kroner til 192 forskningsprojekter. Succesraten er 12 % målt på antal ansøgninger.

DFF-Forskningsprojekt1 løber typisk over tre år, og skal gennemføres inden for en økonomisk ramme på op til 2.200.000 kr. ekskl. overhead.

Antallet af kvindelige ansøgere var 502, og der blev givet 50 bevillinger til kvinder, hvilket giver en succesrate på 10 %. For mandlige ansøgere er succesraten 13 % med 1.061 ansøgninger og 142 bevillinger.

Der tages forbehold for ændrede bevillingsbeløb ved den kommende administrative budgetgennemgang.

Kontakter

Om Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den nybrudskabende forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder. Fonden uddeler også hvert år tematiske midler til politiske og strategiske satsninger.

DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye