Rudersdal Kommune spørger Birkerød-borgere om tryghed i trafikken
Rudersdal Kommune gennemfører en analyse i Birkerød af trygheden i trafikken. Ved at indsamle oplysninger om utryghed og oplevede konflikter er det lettere at forebygge trafikuheld.
Med en tryghedsundersøgelse og en analyse af skolevejene stiller Rudersdal Kommune nu skarpt på borgerne i Birkerød og deres syn på tryghed i trafikken.
Formålet er at kortlægge kryds og strækninger, hvor der opleves utryghed, så arbejdet med at forebygge trafikuheld kan styrkes yderligere.
- Heldigvis er vores veje løbende blevet mere trafiksikre, og antallet af uheld, som politiet registrerer, falder, og det er rigtig godt, siger Court Møller, formand for Klima- og Miljøudvalget. Men det er vigtigt, at vi fortsat forbedrer trafiksikkerheden, og med analysen ønsker vi at inddrage borgerne i dette arbejde, da de ved bedst, hvad der sker i deres lokalområde. Det gælder, hvor der kan opstå farlige situationer i trafikken, og hvor man skal være lidt ekstra forsigtig.
Vigtige data til den forebyggende indsats
I den aktuelle analyse, som for nylig er sendt til borgere i Birkerød, ønsker kommunen at supplere de eksisterende oplysninger om uheld i trafikken med nye data om, hvordan borgerne oplever utryghed og / eller farlige situationer.
Langt de fleste trafikmæssige konflikter fører heldigvis ikke til uheld, men viden om dem kan bruges i den forebyggende indsats.
En særlig del af analysen skal belyse, om der er steder på vej til skole, hvor børnene føler sig utrygge.
Alle besvarelserne vil blive gennemgået og vurderet i forhold til sted og problemstilling. Derefter vil de indgå i en prioritering af trafiksikkerhedsarbejdet i Birkerød.
Kontakter
Court MøllerKommunalbestyrelsesmedlem
Klima- og Miljøudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Organisering-rekruttering-fastholdelsesudvalget
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Nyt samarbejde skal styrke trivslen blandt piger i Birkerød10.10.2025 07:19:56 CEST | Pressemeddelelse
Frivilligcenter Rudersdal står i spidsen for et nyt trivselsprojekt med frivilligt styrede pigegrupper og støtte til familier.
Udvalg præsenterer anbefalinger til bedre rekruttering og tilknytning i Rudersdal9.10.2025 12:58:34 CEST | Pressemeddelelse
Et midlertidigt udvalg for organisering, rekruttering og tilknytning har afsluttet sit arbejde og offentliggjort en rapport med en række anbefalinger for kommunens videre arbejde på området. Det markerer afslutningen på 2,5 års intensivt arbejde med at styrke rekrutteringen og tilknytningen på særligt social- og sundhedsområdet i Rudersdal Kommune.
Udvalg for helhedsplan for Birkerød giver bolden videre til borgerne8.10.2025 11:15:04 CEST | Pressemeddelelse
Fremtiden for området ved Birkerød Idrætscenter tager form, og det politiske visionsudvalg inviterer nu borgerne til at komme med deres syn på oplæg til konkrete scenarier.
Naturen får mere plads med ny strategi for biodiversitet26.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udkast til ny biodiversitetsstrategi er politisk godkendt og sendes nu i høring. Næste år skal den udmøntes i konkrete initiativer i tæt samarbejde med grundejere, fonde, borgere, foreninger og virksomheder.
Ambitiøs budgetaftale styrker trivsel, læring, natur og fællesskaber25.9.2025 12:08:01 CEST | Pressemeddelelse
Alle kommunalbestyrelsens partier i Rudersdal Kommune er enige om en budgetaftale for 2026-29. Budgetaftalen styrker børn og unges trivsel og læring med tiltag som to-voksenordninger i folkeskolen og senere skolestart. Natur og biodiversitet tilgodeses med bl.a. en ny Sølivspulje, og kommunens ejendomme og veje får et tiltrængt boost. Der er desuden aftalt en mindre nedsættelse af indkomstskatten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum