Louise Korsgaard Frederiksen kåret som Årets Griseelev 2024
22.10.2024 13:30:00 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Louise Korsgaard Frederiksen er blevet kåret som Årets Elev 2024. Den prestigefyldte pris blev uddelt på årets Grisekongres, hvor Louise blev anerkendt for sin passion for landbrug og sit stærke engagement i griseproduktionen.

"Landbrug er det fedeste i verden, og jeg kan ikke lade være med at snakke om det," fortæller Louise, som deler sin hverdag med næsten 4.000 følgere på TikTok. Her formidler hun landbrugets mange facetter på en levende og inspirerende måde. Flere af hendes videoer er blevet set over 100.000 gange, og hun besvarer spørgsmål om alt fra farestalde til livet som landmand.
Fod under eget bord
For Louise er målet klart: hun vil være selvstændig landmand.
"Det er ikke et spørgsmål om hvis – det er et spørgsmål om hvornår," siger hun bestemt.
Louises engagement rækker langt ud over de sociale medier. Som bestyrelsesmedlem i LandboUngdom og elev på Asmildkloster Landbrugsskole har hun skabt sig en vigtig rolle som ambassadør for dansk landbrug.
"At have Louise i klasseværelset er en fornøjelse. Hun er altid smilende og fuld af energi. Hun er en fantastisk repræsentant for dansk griseproduktion – og for landbruget generelt," siger Lars C. Nielsen, hendes underviser på skolen.
Passion viser vejen
Louises mor, Tina Korsgaard Frederiksen, der også er griseproducent, er stolt over datterens dedikation.
"Jeg tror, fremtiden bliver vild, især indenfor griseproduktion. Louise er ung, frisk, og hun vil det virkelig. Jeg var nok ligesådan, da jeg selv startede," fortæller Tina med et smil.
Med sin energi, passion og evne til at formidle landbrugets verden er Louise Korsgaard Frederiksen en værdig modtager af prisen som Årets Elev 2024.
Ud over den flotte titel som Årets Elev 2024 kan Louise Korsgaard Frederiksen også glæde sig over en præmie på 10.000 kroner.
De andre nominerede
De to andre nominerede elever, der hver bliver præmieret med en pengepræmie på 5.000 kroner, er:
Kia Møller Thomasen
Valdemar Hauge Johnsen
Med prisen som Årets elev ønsker Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris at sætte fokus på branchens dygtige elever, som blandt andet udviser faglighed, initiativ og nysgerrighed.
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkOm Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Søstrene Grenes kantine i Taghaven løber med sejren ved Kantineprisens cook off 202622.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Kantineprisen 2026 er vinderen af årets cook off nu fundet! I et stærkt felt af dygtige kantineteams var det køkkenchef Lars Jensen og teamet fra Søstrene Grenes kantine i Taghaven, der torsdag d. 21. maj løb med sejren på Madens Folkemøde i Nykøbing Falster.
L&F: EU’s gødningsplan skal styrke fødevareproduktionen i Europa20.5.2026 06:53:00 CEST | Pressemeddelelse
EU Kommissionens nye gødningsplan peger i den rigtige retning. Nu skal den omsættes til løsninger, der sikrer adgang til gødning, bedre udnyttelse af husdyrgødning og recirkulerede næringsstoffer samt fair konkurrencevilkår for europæiske landmænd.
Lad os tale om grisevelfærd uden at grave grøfter12.5.2026 07:18:23 CEST | Pressemeddelelse
Dyrevelfærd står højt på dagsordenen i Landbrug & Fødevarer. En ny dokumentar skubber dog blot til en polariseret debat, der i månedsvis har fyldt i Danmark. Tiden er i stedet inde til at finde løsninger, der sikrer dyrevelfærden og udvikler sektoren, mener Landbrug & Fødevarer sektor for gris.
Her er de nominerede til Mejeriprisen 202612.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mejeriprisen 2026 hylder de butikskæder, der formår at løfte mejeriafdelingen fra basisindkøb til inspirerende kundeoplevelser. Prisen sætter fokus på kæder, der skaber salg og mersalg gennem kreativ vareeksponering, gennemtænkt sortiment og inspirerende måltidsløsninger.
De nominerede til Slagter- og Delikatesseprisen 2026 er fundet!12.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Årets Slagter- og Delikatessepris uddeles i to kategorier: Super- og hypermarked samt Privatslagter. De dygtige nominerede er nu fundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum