Landdistrikterne hilser ny turismestrategi velkommen
22.10.2024 08:42:42 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Flere overnatninger uden for højsæsonen og fokus på kyst- og naturturisme møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Men regeringens turismestrategi bør prioritere flere ressourcer til, at turismen kan gavne lokalområderne hele året, mener organisationen.

I Landdistrikternes Fællesråd vækker det glæde, at regeringens nye turismestrategi indebærer flere initiativer til gavn for kyst- og naturturismen og konkrete mål for turisme uden for højsæsonen.
- Kyst- og naturturismen ligger ofte i landdistrikternes bagland, hvor det bidrager med arbejdspladser, økonomisk vækst og bosætning. I mange af landets ø-, land-, og yderkommuner er over 10 pct. af den samlede beskæftigelse ansat indenfor turismen, men der er fortsat et stort potentiale for at øge turismen - især udenfor højsæsonen.
- Derfor er det positivt, at strategien sigter efter, at 70 pct. af overnatningerne fra turismen skal være uden for højsæsonen i juli og august, samt at der skal sikres en større lokal opbakning til turismen. Det bakker vi naturligvis op om, udtaler formand Steffen Damsgaard.
Han fremhæver særligt initiativer som mere markedsføring af kyst- og naturturisme, at flere danskere skal holde ferie i Danmark, data om turisters forbrugsmønstre, mere mødeturisme i kyst- og naturområder, samt andre initiativer som flere el-ladestandere, nye profilerede cykel- og vandreruter samt 2.500 nye sommerhusgrunde som gavnlige for landdistrikterne.
- Det er gode elementer, men vi håber, at strategien i de kommende år følges op med endnu flere ressourcer målrettet kyst- og naturturismen. Det er vigtigt for at sætte mere gang i sæsonudvidelserne og skabe blivende arbejdspladser. Det har særlig stor betydning i landdistrikterne, hvor der gennem tiden er forsvundet mange jobs, påpeger formanden.
Flere af initiativerne i turismestrategien er for nyligt omtalt i henholdsvis landdistriktsudspillet og det efterfølgende planlovsforlig præsenteret den 10. oktober.
Lempelser i lukkeloven
Regeringen foreslår desuden, at der skabes en større fleksibilitet i lukkeloven, så butikker i mindre byer får mulighed for at holde åbent på lukkedage.
Steffen Damsgaard hæfter sig ved, at ændringen kun omfatter butikker placeret i bymidten.
- Levende bymidter er vitale for at tiltrække turister såvel som lokalbefolkning og tilflyttere. Med dette forslag har man særligt fokus på at styrke det bynære handelsliv, og det er derfor vigtigt, at lempelsen ikke gælder storcentre og aflastningscentre uden for bymidten, som mange bymidter i dag lider under.
- Men for at vi kan bakke helt op om forslaget, er det en forudsætning, at alle detailbutikker holder åbent, så det ikke kun er dagligvarebutikker, der holder åbent i en ellers lukket bymidte. Ellers er det bedre at forsætte som i dag, afslutter han.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Flere landdistriktsaftryk på finanslovsforslag, men det samlede billede udestår9.10.2026 14:26:49 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen prioriterer landdistrikterne i sit finanslovsforslag med ekstra midler til bl.a. landsbyskoler og 200 mio. kr. til en styrket balance mellem land og by. Landdistrikternes Fællesråd ser frem til at få afklaret, hvordan de 200 mio. kr. skal fordeles.
Landdistrikter: Folketingets åbning havde et tydeligt landdistriktsfokus7.10.2026 08:29:09 CEST | Pressemeddelelse
Et Danmark i bedre balance, en ny rød løber-ordning for kommunerne og en kommende reform af tilskuds- og udligningssystemet. Statsministerens åbningstale indeholdt flere landdistriktssignaler, som Landdistrikternes Fællesråd hilser velkommen. Organisationen vurderer, at det er en optakt til den kommende finanslov samt regeringens helhedsplan for et Danmark i bedre geografisk balance i 2027.
Tid til fast tilskud: Genvejsfærgerne bidrager til et Danmark i balance2.10.2026 09:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Genvejsfærgerne binder Danmark sammen, men færgernes fremtid er usikker, og flere kæmper for at overleve. Derfor er det nødvendigt at sikre det økonomiske fundament med et fast tilskud på finansloven.
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum