Koldinghus deltager i Knæk Cancer-ugen
21.10.2024 16:18:46 CEST | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
Lørdag 26. oktober vil Koldinghus danne ramme om "Tænd et lys"-ceremonien, der afholdes i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Kolding, Stafet for Livet Kolding og Kongernes Samling Koldinghus som en del af Knæk Cancer-ugen. Hele uge 43 vil Koldinghus desuden være oplyst med rødt lys som symbol på støtte til kræftsagen.

Lysceremonien er til støtte for dem, der er ramt af kræft og til minde om dem, vi har mistet. Den finder sted lørdag 26. oktober kl. 20.30 i Ruinsalen på Koldinghus og varer ca. 25 minutter. Fra kl. 17.00 til 20.00 vil der være mulighed for at købe en lyspose, som man kan dekorere eller skrive en personlig hilsen på. Pengene fra salget går ubeskåret til forskning, forebyggelse og behandling af kræft.
Under ceremonien vil alle lysposerne blive arrangeret i Knæk Cancer-logoets karakteristiske blomsterformation i Ruinsalen. Stadsarkivar Lene Wul holder en tale, og Mandhatten.dk giver koncert. Aftenen rundes af med et minuts stilhed til eftertanke og minde.
Praktisk information
Lørdag den 26. oktober, kl. 17.00-21.30, Koldinghus
Gratis deltagelse i arrangementet
Gratis parkering på Staldgårdens parkeringsplads
Læs mere her: https://www.kongernessamling.dk/koldinghus/post/taend-et-lys-koldinghus/
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef, Kongernes Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder


Om Kongernes Samling
Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Pernille Rosendahl, Oh Land og Bisse overrasker med hemmelige koncerter på Rosenborg Slot9.9.2026 15:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret inviterer Den Kongelige Samling til tre hemmelige koncerter på Rosenborg Slot. Publikum ved ikke, hvilken af de tre markante danske kunstnere, der står på programmet, før musikken begynder at strømme op gennem de 400 år gamle lydkanaler i slottets Vinterstue.
Nyt kapitel for Rosenborg Slot: Vinder af arkitektkonkurrence om Rigets Skatkammer fundet31.8.2026 05:54:26 CEST | Pressemeddelelse
Rosenborg Slot får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget AART som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer.
Inger Exner fylder 100 år 20. august: Koldinghus hylder arkitekterne bag en af Danmarks mest markante restaureringer19.8.2026 18:02:01 CEST | Pressemeddelelse
Koldinghus markerer 100-året for Inger og Johannes Exners fødsel med en hyldest til arkitekterne bag en af Danmarks mest bemærkelsesværdige restaureringer.
Amalienborgmuseet åbner Dronning Alexandrines salon 3. juli (Bemærk ny åbningsdato)25.6.2026 15:16:05 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag 3. juli kan man træde ind i det nye kabinet på Amalienborgmuseet, hvor Den Kongelige Samling udfolder fortællingen om Dronning Alexandrine og en skelsættende epoke, der havde stor betydning for det moderne kongehus.
Jubilæum på Rosenborg Slot: 125 år med offentlig adgang22.6.2026 07:35:15 CEST | Pressemeddelelse
22. juni 1901 fik Rosenborg Slot faste åbningstider og blev tilgængeligt for alle mod betaling. Selvom der havde været offentlig adgang til slottet på særlige betingelser siden begyndelsen af 1800-tallet, markerer nyordningen i 1901 starten på Rosenborg som et moderne museum. I dag besøger mere end en halv million gæster hvert år det historiske slot, som drives af Den Kongelige Samling og blandt andet huser de danske kronjuveler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum