HK Handel

Butiksansatte i mindre byer kan tabe stort med nyt lukkelovsudspil

Del

Det bliver markant sværere for de butiksansatte uden for de større byer at få arbejdsliv og fritid til at hænge sammen, hvis regeringens nye forslag om en yderligere liberalisering af lukkeloven bliver en realitet.

Lars Bech HK Handel

Regeringen er på afveje, når den åbner op for at liberalisere en i forvejen yderst liberal lukkelov i byer med under 15.000 indbyggere.

"Branchen og de ansatte i den er i forvejen presset, fordi der efterhånden ikke er mange lukkedage tilbage, som de med sikkerhed ved, at de kan holde fri på. Samtidig arbejder rigtig mange på skæve tidspunkter allerede. Når regeringen så går ind og liberaliserer lukkeloven yderligere, bliver det så godt som umuligt for de ansatte at have en ordentlig balance mellem arbejdsliv og fritid", siger Mette Høgh, formand for fagforeningen HK Handel, der repræsenterer ansatte i butik, på lager og kontor.

Helt konkret vil regeringen give butikker i mindre byer med under 15.000 indbyggere mulighed for at holde åbent på årets allerede få lukkedage.

Men det kan få store konsekvenser for de mange tusinde butiksansatte, som i forvejen har vanskeligt ved at få børnepasning de dage, hvor resten af Danmark holder fri, lyder det fra Mette Høgh.

"Det er bekymrende, for det vil på sigt udsulte vores branche, så det kun er unge og ældre, der kan arbejde i den. Jeg frygter, at alle de andre vil søge væk, fordi de ikke kan få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen," udtaler Mette Høgh.

Hun understreger, at hun er enig i behovet for, at der skal værnes om butikkerne i de små og mellemstore danske byer. Men der skal andet og mere til end at lade den lokale skobutik være åbent 12,5 dage ekstra om året, lyder det fra Mette Høgh.

 

Fakta: Den nuværende lukkelov

Ifølge de nuværende regler må butikker med detailsalg holde åbent alle ugens dage, dog ikke på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15.00 på nytårsaftensdag.

Helligdagene omfatter følgende dage: Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1. påskedag, 2. påskedag, Kristi Himmelfartsdag, 1. pinsedag, 2. pinsedag, 1. juledag og 2. juledag. Dertil kommer grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag efter kl. 15.00.

Dette giver i alt 12,5 lukkedage.

Mindre dagligvarebutikker med en omsætning på under 43,4 millioner kroner kan holde åbent på helligdage, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag efter kl. 15.00, hvis de har indsendt en revisorerklæring.

Dagligvarebutikker med en omsætning på under 18,7 millioner kroner kan holde åbent uden at indsende en revisorerklæring.

Kontakter

HK Handel

HK Handel er fagforening for alle, der arbejder i butik, på kontor eller lager i handelsbranchen.

Følg pressemeddelelser fra HK Handel

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Handel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye