E.ON Drive Infrastructure Denmark

Danmarks største offentlige ladestation til tung transport bygges nu i Padborg

Del

Byggeriet af en ny og rekordsættende ladestation til tung transport er gået i gang i Padborg. Med syv lynladere på 400 kW bliver Padborg-stationen landets hidtil største offentlige anlæg for lastbiler. Den overgår således stationen i Høje Taastrup, der tidligere holdt rekorden.

E.ON Drive Infrastructure åbner ny ladestation til den tunge tranport i Padborg
Ny ladestation til tung transport i Padborg.

Den nye ladestation, som er opført af E.ON Drive Infrastructure, markerer endnu en milepæl i den danske transportsektors elektrificering, hvor tung transport spiller en vigtig rolle. Lastbiler står nemlig for en stor del af CO2-udslippet i Danmark, men med flere ladestationer rundt om i landet bliver det tiltagende lettere for vognmændene at tage skridtet over mod en grønnere fremtid.

”Den tunge trafik er stadig en af de store udfordringer, når vi ser på CO2-udledningen. Det er forståeligt, at en del vognmænd tøver med at investere i ellastbiler før infrastrukturen er på plads. Derfor ser vi den nye ladestation i Padborg som et vigtigt skridt mod at få skred i bevægelsen mod at gøre den tunge transport mere miljøvenlig,” siger Morten Hersoug, som er Adm. Direktør i E.ON Drive Infrastructure Denmark. 

Ladestationen indgår i Vejdirektoratets opfyldelse af EU’s AFIR-direktiv, hvor der aldrig må være længere end 60 kilometer til en lynlader på hovednettet. De skal være placeret, hvor behovet er størst, og derfor giver det særligt god mening at åbne så stor en station i Padborg, som er transitområde for en stor mængde lastbiler.

Flere ladestationer på vej

Ladestationen i Padborg er en del af E.ON Drive Infrastructures arbejde med at bygge flere store ladeparker til tung transport i hele landet. Udover Padborg vil der i 2025 åbne ladeparker langs større motorveje ved bl.a. Randers, Herning og Vejle samt en stor ladestation ved Nyborg, som Sund & Bælt vil stå for. Sammenlagt er der planer om op til 25 ladeparker inden 2030, og de første fem er allerede godt undervejs.

Fakta om ladestationen i Padborg:

  • Placering: Padborg Transportcenter
  • Kapacitet: 7 lynladere á 400 kW
  • Kan servicere op til 7-8 el-lastbiler ad gangen
  • Fremtidssikret med mulighed for opgradering til MCS +1000 kW ladning.
  • E.ON understøtter alle former for opladning til tung transport; både offentlige ladestandere og privatejede ved depoter, terminaler og virksomheder

Nøgleord

Kontakter

Billeder

E.ON Drive Infrastructure åbner ny ladestation til den tunge tranport i Padborg
Ny ladestation til tung transport i Padborg.
Download
Download
E.ON Drive Infrastructure ladepark til tung transport, Karlsfeld, Tyskland
E.ON Drive Infrastructure ladepark til tung transport, Karlsfeld, Tyskland
E.ON Drive Infrastructure
Download
MAN Truck charging in E.ON Drive Infrastructure Charging park, Hamburg
MAN Truck charging in E.ON Drive Infrastructure Charging park, Hamburg
E.ON Drive Infrastructure
Download
Volvo ellastbil ved Hirtshals Transport Center
Volvo ellastbil ved Hirtshals Transport Center
E.ON Drive Infrastructure Denmark E.ON Drive Infrastructure Denmark
Download

Om E.ON

E.ON Drive Infrastructure (EDRI) er en paneuropæisk markedsledende operatør af ladestationer, som ejes af E.ON-koncernen. EDRI bygger, ejer og driver offentlig ladeinfrastruktur til alle typer af elektriske køretøjer. Virksomhedens formål er at skabe en bæredygtig verden ved at tilbyde opladning til alle overalt. Teamet beskæftiger i øjeblikket 100 personer og driver mere end 6.000 offentlige ladepunkter i 10 europæiske lande: Sverige, Danmark, Tyskland, Polen, Storbritannien, Tjekkiet, Norge, Italien, Ungarn og Rumænien. Sammen med lokale partnere vil EDRI udvide sit netværk ved at installere 1.000 ekstra lynladere om året. Find mere information på www.edri.com

Følg pressemeddelelser fra E.ON Drive Infrastructure Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra E.ON Drive Infrastructure Denmark

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye