En nutidig stemme blandt historiens ekkoer
Komponist Thomas Agerfeldt Olesen har en særlig evne til at forene tradition og fornyelse. Snart udkommer et album, der demonstrerer hans fine samarbejde med den britiske pianist Rolf Hind.

På et nyt album med klaverværker oplever vi komponist Thomas Agerfeldt Olesen forene tradition og fornyelse, mens han hele vejen igennem reflekterer over historiens indflydelse og søger en nutidig stemme blandt velkendte ekkoer. I værker, der spænder over flere år, leger Olesen med formen, kæmper med kunstneriske kriser og tager livtag med tilsyneladende uforenelige modsætninger.
Piano Works er indspillet af den britiske pianist Rolf Hind og udkommer på CD og streaming den 8. november.
Pianisten som bugtalerdukke
Mens Thomas Agerfeldt Olesen i 2019 var ved at komponere sin omfattende klaversonate til Rolf Hind hjemme i Danmark, trak det overskrifter verden over, at Australien blev hærget af katastrofale naturbrande. De apokalyptiske scener blev et gennembrud på verdensplan for bevidstheden om en forestående klimakatastrofe og Olesen begyndte at overveje, hvilken meningsfuld rolle han som komponist kunne spille over for sådanne ødelæggelser. Hans reaktion på det ubesvarlige spørgsmål er tema for resten af værket.
Når man lytter til værket, tvinges man til at spørge sig selv: Er det gammel eller ny musik? På overfladen virker den gammel, med hints til både Chopin, Ravel, Schubert og sågar Arvo Pärt, men der er samtidig overraskende brudflader. Omkring 20 minutter inde i værket kommer satsens mest overraskende øjeblik. En højlydt hosten annoncerer komponistens stemme med pianisten Rolf Hind som bugtalerdukke der spørger: "Må jeg sige noget?".
Efter dette akavede og usandsynlige øjeblik, kæmper komponistens stemme med pianisten om rampelyset og indleder en diskussion gennemsyret af kunstnerisk krise og usikkerhed. Værket slutter med en blid afskedskanon. Når pianisten halvvejs inde i satsen begynder at nynne sin egen modstemme, sænker en stemning af ro sig over værket. Stemme og klaver er blevet forenet.
Bach placeret i en moderne sammenhæng
På det nye album er Olesens store klaversonate indrammet af mindre værker. De 6 Sonater er karakterstykker der på legende vis henter elementer ind fra musikhistorien. Albummet åbner med Lille mirakelpræludium, som tager udgangspunkt i et historisk værk, nemlig præludiet fra J.S. Bachs Præludium, fuga og allegro i Es-dur, BWV 998. Med afsæt i sin kærlighed til dette stykke, har Olesen "reorganiseret" tonerne i Bachs melodilinje og placeret satsen i en moderne sammenhæng uden at ændre en eneste tone.
Nøgleord
Kontakter
Asta Ravn CorneliusAnsvarlig for presse og markedsføringDacapo Records
Tlf:31 58 73 71asta@dacapo-records.dkLinks
Om Dacapo Records
Dacapo Records
Worsaasvej 19, 5
1972 Frederiksberg C
https://dacapo-records.dk/da
Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.
Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.
Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.
Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.
Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records
Ny violinkoncert forener drama og skønhed30.10.2025 11:56:40 CET | Pressemeddelelse
Thomas Agerfeldt Olesens medrivende violinkoncert (2024) er en rejse fra lyrisk skrøbelighed over stormfuld konflikt og tilbage mod ro. Nu udkommer en indspilning med den virtuose hollandske violinist Simone Lamsma og DR Symfoniorkestret.
Sjældent hørt clavichordmusik24.10.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan lød musikken som blev spillet i private hjem i slutningen af 1700-tallet? På et nyt album kan du møde den dansk-tyske komponist H.O.C. Zincks klaversonater, som er skrevet ud fra komponistens forskellige sindsstemninger, og her indspillet for første gang på clavichord.
En ny jul: Dybfølt fortolker danske julesange14.10.2025 10:34:12 CEST | Pressemeddelelse
Med rødder i den nordiske folkemusik præsenterer Dybfølt albummet Decembersol med nye instrumentale fortolkninger af både kendte og sjældent hørte sange, der kredser om jul og vinter.
Ny bog samler Else Marie Pades banebrydende elektroniske musik3.10.2025 12:07:18 CEST | Pressemeddelelse
Den 31. oktober udkommer bogen Complete Electronic Works 1955–2012, der giver det hidtil mest omfattende overblik over Pades elektroniske musik og gør den tilgængelig gennem både lyd og ord.
Bent Sørensen møder Michael Strunge i 'Popsange'29.8.2025 11:41:11 CEST | Pressemeddelelse
Popsange er et unikt møde mellem to kunstere, der begge brød frem i 1980'erne med et længselsfuldt og følsomt udtryk. Liedcyklussen er nu blevet indspillet for første gang og udkommer den 26. september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum