Nu kan borgerne bestille et telefonmøde med kommunen
Efter et vellykket pilotprojekt, hvor borgerne booker et telefonmøde med kommunens fagfolk, bliver tilbuddet nu udbredt til flere områder i Fredensborg Kommune

I mange år har det været muligt at booke en tid til personlig betjening på rådhuset. Det har betydet, at tidligere tiders lange køer nu hører historien til. For at forbedre servicen yderligere, har kommunens Borgerservice gennemført et pilotprojekt, hvor borgerne booker tid til et telefonmøde via hjemmesiden og samtidigt oplyser, hvilket emne man vil tale om. Herefter bliver borgeren ringet op af en relevant medarbejder.
Resultaterne i pilotprojektet er så gode, at muligheden for at booke telefonmøder nu udbredes markant, forklarer formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Lars Søndergaard:
”Vi skal hele tiden prøve at gøre tingene smartere, så borgerne både får bedre service og flere valgmuligheder – samtidig med vi driver kommunen mere effektivt. Det er de nye telefonmøder et godt eksempel på. For med denne mulighed kan flere borgere nu få klaret deres sag, mens de er hjemme eller på job. Det er der så mange gode perspektiver i, at vi nu udruller tilbuddet til flere områder i kommunen”.
Borgere med digitale udfordringer kan få hjælp til tidsbestillingen ved at ringe på kommunens hovednummer.
Pilotprojektet kører pt. på seks fagområder: Folkeregister, Boliganvisning, Pladsanvisning, Sygedagpenge, Ledighedsydelse/ressourceforløbsydelse samt kontanthjælp. Siden februar er der booket tid til 1.796 telefonopkald.
Det er undervejs i projektet blevet synligt, at der er potentiale i at udbrede telefonmøder flere steder i organisationen. Det gælder særligt på de områder, hvor almindelige telefonopkald ofte ikke kan besvares, fordi kommunens medarbejdere typisk har andre borgersamtaler, er på tilsyn mv.
Kontakter
Udvalgsformand Lars Søndergaard (V) tlf. 22 24 98 27
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune udgiver sin første ESG-rapport27.6.2025 08:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet har netop godkendt kommunens første ESG-rapport, som giver borgerne et let overskueligt indblik i, hvordan kommunen som virksomhed arbejder med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold
Så er de nye vejnavne i Nivå Bymidte vedtaget20.6.2025 11:22:13 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye bymidte kommer også nye veje og pladser – og de har nu fået navne baseret på kvinder og mænd fra Nivås lokalhistorie
Forrygende ferieaktiviteter for kommunens børn16.6.2025 09:03:35 CEST | Pressemeddelelse
Kommunens mange foreninger tilbyder igen i år en masse forskellige aktiviteter i skolernes sommerferie. Alle børn i kommunen er velkomne
Fritidspuljen skaber også liv i kommunens byer4.6.2025 13:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Udover at give kontante tilskud til kommunens foreninger, støtter Fritids- og Idrætsudvalgets Fritidspulje nye aktiviteter i kommunens bysamfund
Nyt initiativ for frivillighed skal skabe fællesskab på tværs af generationer26.5.2025 09:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune indleder nu et nyt samarbejde, der skal styrke fællesskaber mellem generationer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum