FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

Nyt udspil: Den grønne omstilling skal være socialt retfærdig

Del

Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, skal vi skrue op for uddannelsesambitionerne og sikre, at lønmodtagerne får økonomisk tryghed og stærke jobmuligheder. Mange lønmodtagere er i dag bekymrede for konsekvenserne af omstillingen, og det skal tages alvorligt. Derfor præsenterer Fagbevægelsens Hovedorganisation nu et udspil, der sikrer social retfærdighed i den grønne omstilling.

Morten Skov Christiansen, formand for FH: den grønne omstilling skal være socialt retfærdig.
Morten Skov Christiansen, formand for FH: den grønne omstilling skal være socialt retfærdig.

Den grønne omstilling er en bunden opgave, som er afgørende for vores fælles fremtid. Vi skal efterlade en planet med liv i fjordene, insekter i buskene og et stabilt klima til de næste generationer. Danmark skal være et foregangsland, og vi har meget at vinde som lønmodtagere og borgere: ren luft og vand, velbetalte job, billig energi og stærkere konkurrenceevne.

Opbakning er faldende
Der er stadig opbakning til den grønne omstilling i Danmark, men opbakningen er faldet mere end ti procentpoint de sidste tre år. Udviklingen skal vendes, og derfor skal vi sikre, at nye grønne afgifter ikke rammer socialt skævt, ligesom det er afgørende, at lønmodtagere i nogle af de brancher, der i høj grad skal omstille sig, får muligheder for efteruddannelse og omskoling. Vi må ikke efterlade lønmodtagere og deres familier på perronen. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) peger i et nyt udspil på 12 indsatser, som er afgørende for, at den grønne omstilling gennemføres på en socialt ansvarlig måde.

  • Jeg kan godt forstå, hvis der sidder lønmodtagere og er bekymrede for den grønne omstilling. Stiger priserne på dagligvarer? Vil der komme fyringer på min arbejdsplads? Det er helt rimelige spørgsmål, og med vores nye udspil vil vi gerne skabe tryghed i den grønne omstilling. Udspillet viser vejen til at sætte endnu mere fart på den grønne omstilling, og samtidig skabe tryghed for lønmodtagerne og deres familier, siger Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Uddannelse og økonomi
FH foreslår blandt andet at indføre en grøn konto, som skal kompensere lønmodtagerne, når priserne på f.eks. energi og dagligvarer stiger som følge af grønne afgifter. Afgifter er et vigtigt redskab, men det er afgørende, at dem med de mindste indkomster og færreste handlemuligheder ikke bliver ofre i omstillingens navn.    Derudover står uddannelse som et centralt element i det nye udspil, fordi den grønne omstilling kommer til at kræve flere elektrikere, struktører, smede og mange andre typer faglærte. Derfor foreslår FH, at der gives løn under hele uddannelsen til alle erhvervsskoleelever over 25 år, og at modellen med at give 110 procent dagpenge til jobrettet uddannelse til ledige over 30 år udvides. Samtidig skal der også indføres et grønt sikkerhedsnet for de lønmodtagere i CO2-tunge erhverv, der mister jobbet. Derfor vil FH indføre en grøn mobilitetspulje, der skal hjælpe dem godt videre.

  • Vi skal sørge for, at lønmodtagerne har de rette kompetencer til at drive den grønne omstilling. Så ikke alene skal vi få flere unge til at vælge den faglærte vej, men langt flere lønmodtagere skal have mulighed for at opkvalificere sig og videreuddanne sig gennem hele livet. Det sikrer, at den enkelte lønmodtager er klædt på til fremtidens grønne arbejdsmarked og samtidigt, at arbejdsstyrken som helhed kan løfte de opgaver, vi har brug for. Den grønne omstilling bliver kun en succes, hvis lønmodtagerne får bedre jobmuligheder og tryghed i hverdagen – ikke omvendt, siger Morten Skov Christiansen.

Læs udspillet på fho.dk
Udover uddannelse og grøn konto indeholder udspillet også forslag til den offentlige sektors rolle, forbedrede muligheder for kommunerne til at energirenovere, sociale klausuler i grøn infrastruktur og overvågning af behov og retfærdighed i den grønne omstilling. Udspillet hedder ’Fart på den grønne omstilling – med job og tryghed til lønmodtagerne’ og indeholder 12 forslag fordelt på fem emner, og du kan læse hele udspillet på fho.dk.

Yderligere information:

  • Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov Christiansen, via pressevagten i FH, telefon: 2611 9710

Kontakter

Om FH:

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab. Vi organiserer faglige organisationer, der repræsenterer mere end 1,3 mio. lønmodtagere. Både offentligt og privat ansatte.

FH kæmper for job og uddannelse til alle, for et sikkert og sundt arbejdsmiljø og for et trygt, demokratisk og solidarisk samfund.

Vi kæmper for ordnede forhold for vores medlemmer. Vi forhandler med arbejdsgiverne for at sikre og fastholde ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det er det, vi kalder ”Den Danske Model”.

Vi arbejder for job til alle, og for at Danmark fortsat er et produktivt velfærdssamfund. Derfor bekæmper vi social dumping, der undergraver den danske model og vores overenskomster.

Vores værdigrundlag bygger på stolthed, lighed og fællesskab. Vi tror på, at vi er stærkere sammen end hver for sig.

Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

FH og DD: Bevar arbejdsløses ret til efteruddannelse i hele landet!27.9.2024 16:34:25 CEST | Pressemeddelelse

Det er enormt vigtigt, at lønmodtagere ramt af arbejdsløshed får mulighed for at opkvalificere sig, så de kan komme hurtigt og varigt tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor er det helt forkert, når ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats vil forringe arbejdsløses ret til 6 ugers opkvalificering. Problemet har desværre også en meget tydelig geografisk slagside, da det især er udenfor de store byer, at rettigheden bliver brugt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye